Aldrig har de private investorer været flere, end de er i dag. Det vidner kunderekorden hos bl.a. Nordnet Danmark om. Men vil du tjene gode penge på dine investeringer, er du nødt til at være en høg over omkostningerne. For det kan let koste dig mere end hele det investerede beløb at betale for meget. Og mulighederne har aldrig været bedre, for alle investorer får hvert år ved denne tid en opgørelse fra deres bank eller investeringsplatform over de samlede investeringsomkostninger – inklusive de tidligere skjulte gebyrer.
mio. kr. investeret til 1 pct. for meget i omkostninger vil over 15 år koste ca. 300.000 kr.
“Mange af vores kunder ved ikke, at denne opgørelse findes, eller også har de endnu ikke fået læst den,” siger Ken Gamskjær, adm. direktør og partner i fintech-virksomheden Hemonto, der er en slags investorvagthund med overvågning af investeringer for mere end 200 mia. kr.
“Man skal holde et vågent øje med den, for selvom det ikke lyder af meget at betale 0,5 pct. om året for meget for sine investeringer, så er det med rentes renteeffekten rigtig meget over tid,” siger Ken Gamskjær og tilføjer, at hvis man har 1 mio. kr. investeret, vil det over 15 år koste 150.000 kr. at betale 0,5 pct. for meget i omkostninger.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, der trådte i kraft 3. januar 2018, skal yde investorbeskyttelse i form af handelsgennemsigtighed som følge af erfaringerne fra finanskrisen. Mifid II kræver gennemsigtighed fra banker og kapitalforvaltere vedr. omkostninger, og de er forpligtede til som minimum én gang årligt at sende kunderne en opgørelse over omkostningerne forbundet med deres investeringer. 10 mio. kr. investeret vil med 0,5 pct. for meget i omkostninger på15 år koste 1,5 mio. kr.Det er 15 pct. af det oprindelige investeringsbeløb.
“Det er hele 15 pct. af dit oprindelige investeringsbeløb. Det vil koste 300.000 kr. at betale 1 pct. for meget i omkostninger med samme beløb over 15 år, og betaler du 1 pct. for meget i omkostninger, vil du efter knap 30 år have betalt mere end hele det investerede beløb for meget.”
Der er med andre ord grund til at foretage et servicetjek af sine investeringers omkostninger, men man skal ikke tro, at Mifid-II-opgørelsen, der blev et lovkrav i 2018, er fejlfri.
“Over de sidste tre år har vi fundet konkrete fejl for et tocifret millionbeløb i vores kunders investeringer,” siger han og opfordrer alle investorer til at gøre fem ting: Find Mifid-II-opgørelsen for 2020, der er dumpet ind i den fysiske eller digitale postkasse, gennemgå de direkte omkostninger, gennemgå de indirekte omkostninger, tjek at de betalte gebyrer svarer til det aftalte og endelig, brug opgørelsen som et forhandlingsgrundlag.
Det sidste råd er netop, hvad venturekapitalisten og erhvervsmanden Torben Frigaard Rasmussen har tænkt sig at gøre.
“Jeg har kigget meget mere på mine afkast og knapt så meget på mine omkostninger, det kan jeg se nu. For gennem årene har jeg da syntes at have fokus på investeringsomkostningerne, men det er da først nu, hvor det er blevet meget mere transparent, at jeg virkelig kan forholde mig til det,” siger Torben Frigaard Rasmussen, der får sine midler forvaltet hos “flere forskellige finansielle leverandører”.
“Jeg har kigget meget mere på mine afkast og knapt så meget på mine omkostninger
Torben Frigaard Rasmussen, investor
“Det er et særdeles vigtigt værktøj til at måle de forskellige finansielle leverandører op mod hinanden på en måde, jeg ikke har haft mulighed for før,” siger Torben Frigaard Rasmussen, der vil tage sine Mifid II-opgørelser med til forhandlingsbordet.
“Vi kan få en anden drøftelse end tidligere. Som investor – stor eller lille – bør man forholde sig til, om man nu også får den service eller ydelse, man ønsker,” siger han og tilføjer, at selvom han ikke har oplevet fejl i de opkrævede gebyrer, er det ikke ensbetydende med, at de ikke er der.
Hos Hemonto oplever man, at fejlene i høj grad afhænger af formuens kompleksitet, og om der er indgået særskilte omkostningsaftaler, der afviger fra standarden. I de tilfælde opstår fejl hurtigere.
“Hvis man har en stor formue og er lykkedes med at forhandle sig til bedre priser, oplever vi, at der kan ske fejl, når de gode priser skal eksekveres. Der kan jo opstå menneskelige fejl, lige som på bonen nede i supermarkedet.”
