Én kvadratmeter bolig i København kostede 44.281 kr. i snit i oktober, mens prisen på Frederiksberg er oppe på 49.745 kr. Og det er henholdsvis 8 og 11 pct. højere end oktober sidste år. Dermed er tempoet så højt lige nu, at det minder om 2017, før der blev lagt en dyne af kreditstramninger ned over boligkøb i hovedstaden for at undgå bobler.
Overhovedet ikke. Alle økonomer så dybe prisfald i krystalkuglen, da coronaen brød ud i foråret og førte til nedlukning og tabte arbejdspladser. I maj forventede Finansministeriet, at huspriserne på landsplan skulle ned med 4,2 pct. i år, og en måned før talte de økonomiske vismænd om prisfald på 8 til 11 pct.
Stor efterspørgsel, faldende udbud, ekstremt lave renter. Salget af lejligheder var 21 pct. højere i oktober i år i forhold til sidste år, og der var 19 pct. færre lejligheder til salg. Lønkompensation, der har holdt hånden under mange job, og et hurtigt comeback til økonomien i tredje kvartal er vigtige ingredienser.
Der er indført krav om udbetaling på mindst 5 pct. af købsprisen, begrænset adgang til de mest risikable lånetyper og en opstramning af, hvor meget du kan låne i forhold til din indkomst. I 2018 og 2019 var det et anker på priserne, men festen er altså gået i gang igen, og nu advarer statens vagthund over for bobler, Det Systemiske Risikoråd, om mulig “fartblindhed” blandt køberne.
De ser ud til at flyve lidt under radaren. Nye boligejere kommer ganske vist ikke selv til at betale mere i skat, når vurderingssmækket kommer, hvis de bliver boende i deres lejlighed. Forskellen bliver indkapslet i en skatterabat. Men den forsvinder ved et salg, og de nye købere betaler fuld skat. Det gnaver alt andet lige en bid af prisen.
