ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Næste megatrend blandt virksomheder og investorer kan blive diversitet, vurderer bl.a. Investering & Tryghed

Marika Fredriksson, koncerndirektør for finans i Vestas, som er et af tre danske selskaber i Bloombergs diversitetsindeks. Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Marika Fredriksson, koncerndirektør for finans i Vestas, som er et af tre danske selskaber i Bloombergs diversitetsindeks. Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

“Det er rigtigt, det er nødvendigt. Det er en forretningsmæssig nødvendighed, og det er mit ansvar.”

Sådan lyder ordene ifølge Bloomberg fra topchefen David Solomon i Goldman Sachs, en af verdens største investeringsbanker, om hvorfor han arbejder på at fremme ligestillingen mellem kønnene.

Goldman Sachs har siden 2019 ligget i Bloombergs Gender Equality Index.

Et indeks, der blev lanceret i 2016, dengang udelukkende med fokus på finansaktier og med kun 26 selskaber i indekset, bl.a. American Express, BNY Mellon og Citigroup.

Investor
Her er investorernes næste trendsættende risikofaktor og afkastmulighed

I 2018 blev indekset dog sektorneutralt for at hjælpe investorerne med at finde en form for standardiserede data over alle selskaber på tværs af sektorers kønsstatistikker og medarbejderpolitikker og dermed give investorerne bedre mulighed for at plukke de aktier, der har fokus på diversitet og inklusion.

Nogle er jo fløjtende ligeglade med, hvad de investerer i, mens det for andre har meget stor betydning

Lone Kjærgaard, adm. direktør, Investering & Tryghed

I 2019 havnede de første danske selskaber i indekset: A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank – sidstnævnte er dog ikke længere en del af indekset. I år indeholder indekset 380 selskaber fra 44 lande, men kun tre fra Danmark: A.P. Møller-Mærsk, Jyske Bank og Vestas.

Fem dimensioner

Selskaberne kan årligt sende deres diversitetsdata til Bloomberg for at blive optaget i indekset. Selskaberne bliver af Bloomberg vurderet ud fra graden af ligestilling mellem kønnene i de enkelte virksomheder målt på fem dimensioner: kvindeligt lederskab og talent-pipeline, lige løn og kønsparitet, politik for sexchikane, inkluderende kultur samt et “prokvinde-brand.”

Investor
Disse aktieselskaber scorer højt på ligestilling mellem kønnene

Investorer kan på samme måde dykke ned i andre dataudbydere som f.eks. Refinitivs top-100 over diversitet og inklusion, hvor Blackrock ligger nummer ét efterfulgt af brasilianske Natura & Co. Holding og irske Accenture.

Tjek metoden

Ifølge Lone Kjærgaard, adm. direktør i Investering & Tryghed, skal man være påpasselig med at bruge den slags data ukritisk, da metoderne spiller en afgørende rolle for, hvilke aktier der figurerer på listerne. Omvendt kan man lade sig inspirere af metoderne.

“Som investor skal man gøre op med sig selv, inden man investerer, hvorfor man investerer. Har man et værdisæt, man også ønsker skal afspejle sig ned i ens investeringer. Nogle er jo fløjtende ligeglade med, hvad de investerer i, mens det for andre har meget stor betydning, hvilket aftryk de er med til at sætte i forhold til dem selv, deres børn og børnebørn. Vi oplever, at investorerne har mange forskellige tilgange til lige netop det,” siger Lone Kjærgaard.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu