ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Blackrock er begyndt at handle bæredygtigt med sine ca. 7430 mia. dollar under forvaltning. Men det at tilbyde kunderne bæredygtige investeringsprodukter, indgå i dialog med selskaberne om en grøn omstilling og være med til at definere standarder for ikke-finansiel rapportering, det er langt fra nok til alene at nå Paris-aftalens målsætninger.

Sådan lyder appellen fra Philipp Hildebrand, viceformand i verdens største kapitalforvalter og investor, Blackrock.

Investor
Gigantinvestor går i kødet på Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk - Blackrock utilfreds med ledelse og lønniveau

“Regeringerne kan hjælpe med de helt store incitamenter som regulering og skatter. Det har historisk været de store løftestænger, og kun regeringer kan sætte dem i spil. Hvis regeringerne virkelig ønsker en bæredygtig forandring, er det afgørende, at de benytter den slags incitamenter nu,” siger Philipp Hildebrand.

Ros til Danmark

Philipp Hildebrandt roser både den danske regering og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at ville indbygge bæredygtighed i genopbygningen af økonomierne efter covid-19.

Investor
Blackrock: Kunders porteføljer vil lide uden bæredygtighed

Ifølge den tidligere centralbankchef i Schweiz har finanssektoren lige nu en kæmpe mulighed for at være en katalysator for positiv forandring.

1,3​

pct. af Blackrocks formue under forvaltning er investeret bæredygtigt

“Men den private sektor kan ikke løfte dette problem alene. Vi kan være en katalysator for positiv forandring med vores produkttilbud, og med den måde vi stemmer på til generalforsamlinger, men ultimativt må man have en indsats fra politikerne. Jo mere koordineret og global den er, jo bedre bliver resultatet,” siger Philipp Hildebrand, der netop har været i Danmark, hvor han bl.a. talte på en sdg-konference arrangeret af Folketingets 2030-panel om, hvordan man når Paris-aftalens bæredygtighedsmål, også kaldet sdg.

Lang vej

Blackrock har p.t. 100 mia. dollar allokeret til bæredygtige investeringer, hvilket kun svarer til 1,3 pct. af den samlede kapital under forvaltning. Men ifølge Philipp Hildebrand glider pengene mod de bæredygtige investeringsprodukter, men der er lang vej igen.

Regeringerne kan hjælpe med de helt store incitamenter som regulering og skatter

Philipp Hildebrandt, viceformand, Blackrock

“Vi skal blive ved med at innovere på produktsiden, for det er klart, at kundeefterspørgslen er til stede. På mine møder her i Danmark har jeg brugt mest tid på at tale med kunder, der endnu ikke har foretaget dette skift over til bæredygtige investeringer. Men de viser nu stor interesse for, hvordan de kan få bæredygtighed ind i deres portefølje,” siger Philipp Hildebrand, der for længst er ude over diskussionen om, at bæredygtighed er det samme som at gå på kompromis med det risikojusterede afkast.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu