Stemningen i aktiemarkedet har efterhånden været euforisk i et år, hvis man skal tro den amerikanske storbank Citi. Aktierne er handlet højere og højere op i kurs, og euforien er nu på sit højeste niveau i 12 år ifølge Citis globale bear-markedtjekliste, hvor otte ud af 18 mulige flag er røde.
“Der er stor uoverensstemmelse mellem status i den globale økonomi og status på aktiemarkedet. Det skal man selvfølgelig forstå naturen af, men forskellene er ved at være så store, at vi stiller spørgsmålstegn ved, hvor længe det fortsætter,” siger Catherine L. Mann, global cheføkonom i Citi.
“Der er stor uoverensstemmelse mellem status i den globale økonomi og status på aktiemarkedet
Catherine L. Mann, global cheføkonom, Citi
Citis tjekliste er intet markedstiminginstrument, men skal hjælpe investorer med at skelne mellem endnu en aktiekorrektion i et stigende (bull-)aktiemarked, eller om der er tale om begyndelsen på et faldende (bear-)aktiemarked.
“Selvom det er det højeste niveau siden 2009, fortæller tjeklisten os stadig at købe ved næste kursfald,” lyder det fra Robert Buckland, Citis globale aktiestrateg, i Citis årlige perspektivudgivelse.
I februar 2020 – lige før historiens hurtigste og dybeste kursfald på ca. 30 pct. – udtalte hans kollega Beata Manthey, at der med 5,5 røde flag også var udsigt til en korrektion, og at man også her skulle udnytte situationen til opkøb i markedet, men dengang lød vurderingen dog, at man bør være på vagt ved otte-ni røde flag.
røde flag ud af 18 har Citi hejst i sin globale bear-markedtjekliste
Citi har hejst 9,5 røde flag for det amerikanske aktiemarked, mens der blot er hejst fem røde flag over det europæiske aktiemarked.
“Sådan som økonomierne ser ud lige nu – som en konsekvens af covid-19 – vil det være det rene væddemål, hvis man bare køber en bred etf (børsnoteret investeringsforening,red.),” siger Catherine L. Mann, der ser et meget asynkront globalt opsving længere ude i horisonten.
“Investorer er nødt til at dykke helt ned i de enkelte regioner, lande og sektorer, hvis de vil have mulighed for at skabe et godt afkast, for diversiteten i økonomierne er meget stor i øjeblikket,” siger hun og fortæller, at Citi netop har rykket ved tidshorisonten for flere regioner, ift. hvornår de er tilbage på de bnp-niveauer, de havde før covid-19.
Blandt de udviklede økonomier har Citi skubbet estimatet for en normalisering af den europæiske økonomi med tre kvartaler fra Q4 i 2021 til Q3 i 2022, mens estimatet for Kina, USA og Japan forbliver på Citis tidligere estimat på henholdsvis Q3 2020, Q2 2021 og andet halvår i 2022.
Nogle af hovedkomponenterne til at få økonomierne tilbage på sporet er ifølge cheføkonomen massevaccinering, øget verdenshandel, og at virksomhederne begynder at investere.
Kan de politiske klimaintentioner fra EU og Kina samt USA’s tilbagevenden til Paris-aftalen skubbe i den retning?
“Man skal tro på det bedste, og jeg forventer, at Joe Biden mener det alvorligt og sætter de rigtige rammer for en grøn omstilling. En nøglefaktor for erhvervslivet er, om der er indenlandsk og global efterspørgsel. En anden er prisen på CO2-udledning, og denne diskussion havde vi jo længe før covid-19.”
Presset for den bæredygtige omstilling kommer ifølge hende fra flere sider som den politiske, fra centralbankerne, investorerne og forbrugerne.
“Alt dette skaber momentum, men Paris-aftalen nås ikke alene med statslige midler; erhvervslivet skal med. Der skal investeres i nye, grønne forretningsmodeller og i nye job – sådan skabes vækst på langt sigt, ikke ved at fortsætte forretningen, som man plejer. En af de store skuffelser før covid-19 var, at erhvervslivet brugte likviditeten fra centralbankerne til at sende det ind i aktiemarkederne.”
