Den danske vaccinationsplan rækker mange måneder frem. Men for to af de tre godkendte vacciner har Statens Serum Institut, SSI, kun præcise oplysninger om leverancerne tre uger frem. Derfor har det været nødvendigt at justere på vaccinationskalenderen flere gange – og det kan der blive brug for igen.
Sådan er meldingen fra SSI-direktør Henrik Ullum i et interview med Børsen, efter at EU er havnet i åben konfrontation med især producenten Astrazeneca.
“Vi er jo nødt til at lægge planer, men tre uger er en meget kort horisont til planlægning i stor skala,” siger Ullum.
“Vi er jo nødt til at lægge planer, men tre uger er en meget kort horisont
Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut
Både Astrazeneca, Pfizer og Moderna har meldt om reduktioner i første kvartal. Men søndag skrev EU-formanden Ursula von der Leyen på Twitter, at Astrazeneca nu har lovet at levere 9 mio. ekstra doser i første kvartal. Og mandag kom nyheden om, at Pfizer kan levere 75 mio. ekstra doser i andet kvartal.
Konsekvensen af de skiftende meldinger er, at der må justeres på de danske planer. I sidste uge rykkede Sundhedsstyrelsen målet for vaccination af alle voksne danskere fra 27. juni til 4. juli. Og i januar meldte SSI ud, at der i første kvartal gives 85-100.000 færre vaccinationer end planlagt med Pfizers vaccine svarende til et minus på ca. 10 pct. Med de seneste forsinkelser fra Astrazeneca og Moderna bliver det samlede minus større, siger Ullum. Og ud over at færre danskere vaccineres i årets første måneder, så betyder det også, at genåbningen af samfundet rykker længere ud i fremtiden, hvad han kalder “skuffende”.
“Vi er begyndt at regne på, hvordan vi på sigt kan lukke noget mere af Danmark op igen. Og der er vi jo begyndt at indregne de beskyttende effekter af vaccination. Det er klart, at når vi får færre vacciner, så må vi jo nedjustere den effekt.”
vacciner er nu godkendt i EU, men alle tre producenter har varslet forsinkelser
Direktøren fortæller, at der flyder information til Danmark “på flere niveauer”.
I de kontrakter, der er indgået mellem EU og producenterne, står der nogle overordnede leveringsmål, som så skal fordeles til de 27 lande efter befolkningstal. Og dertil kommer der løbende nogle meldinger fra firmaerne til EU og videre ud til offentligheden.
“Men de meldinger handler typisk om planer længere ud i fremtiden,” siger han og fortsætter: “Når vaccinerne så bliver godkendt, begynder vi at modtage leveringsoversigter, og der bliver det meget mere håndfast. Men udfordringen er, at de oversigter, vi har, rækker meget kort ud i fremtiden.”
Fra Moderna og Astrazeneca havde SSI pr. 1. februar modtaget leveringsoversigter frem til uge 7 og fra Pfizer frem til uge 13. Det vil sige hhv. tre og ni uger frem. Når Sundhedsstyrelsen lægger den danske vaccinationsplan, så er SSI altså nødt til at levere, hvad Ullum betegner som “et sammenstrik” af de håndfaste leveringsdata og de langsigtede tal, som må udledes af kontrakterne og selskabernes løbende udmeldinger.
Han tilføjer, at det “yderligere har gjort det kompliceret, at vi desværre har set nedjusteringer.” Og flere gange er nedjusteringerne kommet med få dages varsel, som det f.eks. skete med Pfizers leverance i uge 3 og igen med Modernas leverance i denne uge.
“Det gør det heller ikke let for os at operere,” siger Ullum: “Jeg ville ønske, at firmaerne var i stand til at give os nogle forudsigelser længere frem i tiden. Det ville gøre det meget lettere at håndtere og også afstemme forventninger i forhold til befolkningen.”
Astrazeneca og Moderna har ikke ønsket at medvirke. Men fra april og frem begynder det dog “at se meget mere fornuftigt ud”, siger Ullum.
“Der kommer en ketchupeffekt, og der sker flere gode ting: Vi får helt oplagt flere vacciner, plus det gode vejr begynder. Så der bliver vores samlede epidemihåndtering alt andet lige lettere.”
