Sexisme hersker alle steder i samfundet, og heller ikke de finansansatte kan se sig fri af seksuelle krænkelser. Det viser en ny undersøgelse, som fagforeningen Finansforbundet har foretaget blandt sine medlemmer.
Af undersøgelsen om “uønsket seksuel opmærksomhed” fremgår det, at 4 pct. af de adspurgte har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste tre år. 1 pct. af mændene. 7 pct. af kvinderne. Det defineres blandt andet som “uønskede berøringer” og “uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem”.
pct. af de bankansatte har oplevet “uønsket seksuel opmærksomhed” inden for de seneste tre år
I den største af arbejdsgiverne i sektoren, Danske Bank, er HR-direktør Karsten Breum meget “ydmyg omkring emnet,” fortæller han.
“Man skal starte med at anerkende, at det er et problem. Jeg har selv en teenagedatter, og det er tydeligt, at hun er optaget af denne debat. Det er hun selvfølgelig, fordi det er et større problem, end vi har villet vedkende os og har været opmærksomme på.”
“Jeg tænker, at én er én for mange. 4 pct. i en organisation som Danske Bank ville svare til flere hundrede,” konstaterer han hypotetisk.
I en lignende undersøgelse fra Finansforbundet fra 2018 havde 2 pct. oplevet “uønsket seksuel opmærksomhed”.
Ud over en stigning i antallet af medlemmer, der svarer, at de har følt sig seksuelt krænket, afslører undersøgelsen, at der hersker stor tvivl blandt de bankansatte om, hvorvidt deres arbejdsplads har klare retningslinjer eller en politik for seksuelle krænkelser.
En tredjedel svarer, at de ikke ved, om deres arbejdsplads har retningslinjer på området.
“Undersøgelsen viser tydeligt, at der er rigtig mange, som faktisk er i tvivl om, hvad ledelsens tilgang er til det her,” siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen.
Ifølge ham er det ikke nok, at de ansatte ved, hvor de skal henvende sig, i tilfælde af at de har oplevet noget grænseoverskridende. Det er vigtigt at komme “skridtet videre”.
“Der skal være tydelighed omkring, at der bliver handlet på det. Ellers ender det med at være ligesom en hvidvaskindberetning. Man indberetter, og man indberetter, og der sker ikke en flyvende fis. Det er vigtigt, at man kan se, at tingene bliver taget alvorligt.”
Karsten Breum fastslår, at Danske Bank har en klart beskrevet politik på området, klare guidelines, og internt er ledelsen meget tydelig omkring nultolerance over for sexisme og andre former for chikane. Alle ledere og ansatte gennemgår obligatorisk træning, som også inkluderer en introduktion til bankens whistleblower-system.
“Det er et større problem, end vi har villet vedkende os
Karsten Breum, HR-direktør, Danske Bank
Af de personer, der i undersøgelsen svarer ja til at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, er det få, der har henvendt sig til leder eller tillidsrepræsentant. Det er selvfølgelig et problem, siger Michael Budolfsen.
“Vi skal sørge for, at de, der oplever noget ubehageligt, uanset om det er chikane, overgreb eller en ubehagelig samtalekultur på arbejdspladsen, har et sted at adressere det. Vi skal have legitimeret, at man kan tale højt om, hvis nogen overskrider ens grænser.”
Karsten Breum understreger, at Danske Bank har meget få rapporterede sager, men at han selvfølgelig ikke kan afvise, at der er sager, banken ikke får nys om.
Hvordan sikrer I jer, at medarbejderne oplever, at der rent faktisk bliver taget hånd om det, hvis man vælger at rapportere?
“Når vi bliver gjort bekendt med det, enten via HR, vores whistleblower-system eller tillidsrepræsentanter, bliver der reageret på det. Det betyder, at vi skal undersøge de her sager ordentligt. Og så skal det have konsekvenser – det kan også være ansættelsesmæssige konsekvenser – hvis undersøgelsen viser, at der er grundlag for det.”
