4 pct. af de bankansatte har inden for de seneste tre år på deres arbejdsplads oplevet uønsket seksuel opmærksomhed som berøringer og verbale opfordringer til sex. Det viser en ny undersøgelse fra Finansforbundet.
Hvis tallene afspejler virkeligheden, svarer det til, at 2200 ud af Finansforbundets lige over 55.000 medlemmer har oplevet at få overskreddet deres grænser inden for de seneste tre år.
I de største medlemsvirksomheder er antallet af indberetninger om seksuelle krænkelser dog markant lavere. Og det må betyde, at man ikke fanger alle tilfældene, erkender både Danske Bank, Nordea og Nykredit.
“Vi bestræber os på at fange de sager, der er. Men vi kan ikke garantere, at vi fanger hvert eneste tilfælde i Danske Bank,” siger HR-direktør i Danske Bank Karsten Breum og fortæller, at banken får rapporteret “meget få sager”.
I Nordea spørges der specifikt ind til, om medarbejdere har oplevet krænkende adfærd, herunder af seksuel karakter, i medarbejderundersøgelser.
“Vi tager alle sager, vi bliver opmærksomme på, meget alvorligt
Trine Ahrenkiel, HR- og kommunikationsdirektør, Nykredit
“Undersøgelserne viser, at ca. 1 pct. af vores medarbejdere oplevede krænkende adfærd i 2020. Til sammenligning håndterer vi hvert år tre-fire sager om krænkelser, så vi ved, at vi ikke får fat i alle sagerne,” skriver Camilla Beckmann, HR-chef i Nordea i Danmark, i et mailsvar.
I et skriftligt svar fra Trine Ahrenkiel, HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit, lyder det:
“Vi har først gjort nok, når ingen oplever at blive krænket. I en stor virksomhed er det svært at fange alt, men vi opfordrer til, at alle, der måtte have oplevet krænkelser, skal benytte sig af de muligheder, vi har, sådan at alt kan komme frem i lyset.”
Hverken Nykredit eller Nordea har valgt at stille op til interview om undersøgelsen.
Undersøgelsen fra Finansforbundet viser, at kun en femtedel af de, der har oplevet “uønsket seksuel opmærksomhed”, svarer, at de gik til deres leder eller tillidsrepræsentant med sagen.
Bankerne understreger, at der kan være mange årsager til, at virksomheden ikke bliver orienteret.
“Det er helt afgørende for os, at det ikke må skyldes manglende kendskab til vores politik eller de muligheder, der er for at rejse problemet. Det må heller ikke skyldes, at der er en kultur, hvor man ikke tør stå frem – uanset om man gør det anonymt eller ej,” skriver Camilla Beckmann.
Samme melding lyder fra HR-direktøren i Danske Bank.
Undersøgelsen viser ligeledes, at en tredjedel ikke ved, om deres arbejdsplads har en politik på området. Det viser ifølge Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, at der fortsat er et stykke arbejde foran sektoren:
“Finansforbundet kan sagtens gøre en masse, men der ligger en særlig opgave ude i virksomhederne, for det er her, medarbejderne har deres dagligdag.”
Det erkender man også i virksomhederne.
“Det er en indsats, vi stadig arbejder med, og vi har en opgave i at få udbredt kendskabet til vores værktøjer i endnu højere grad,” skriver Nordea-chefen og oplyser, at Nordea blandt andet har en whistleblower-ordning og i tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter arbejder på at skabe øget opmærksomhed om politikker og værktøjer i banken.
De tre finansvirksomheder understreger, at sagerne bliver håndteret, hvis de kommer frem i lyset:
“Så snart vi bliver opmærksomme på en sag, reagerer vi. Vi tager alle sager, vi bliver opmærksomme på, meget alvorligt,” skriver Trine Ahrenkiel og fortæller, at sager om krænkelser håndteres og undersøges til bunds, og at konsekvensen af en krænkelse kan være alt fra samtaler og advarsler til afskedigelser.
