Det er der flere ting, der gør. Men først og fremmest har teknologiske fremskridt gjort det både billigere og mere tilgængeligt at sende noget ud i rummet – såkaldte upstream-aktiviteter. Dernæst er verden blevet fuldstændig afhængig af satellitter til at trække data ned (downstreamred.).
Det, der tidligere var drevet af staterne – ikke mindst USA, Rusland og Kina, er nu ved at blive overtaget af private selskaber og investorer, der ser stort potentiale i rummet. Der er i hvert fald tale om et langt mere omfattende samspil. NASA har eksempelvis hyret Space X til at bygge raket og rumfartøj, som transporterer NASA's astronauter op til den internationale rumstation. Hele transportopgaven bliver de næste år større og større i kraft af, at vi skal have flere satellitter og andet teknologi ud i rummet.
Nej, bestemt ikke. Rummet spiller en stor rolle sikkerhedspolitisk. Der er tale om en udvikling, hvor flere nationer anser rummet for at have stadig større militærstrategisk betydning, hvilket har skabt trængsel af satellitter i rummet. F.eks. kan rummet og satellitter få en stor betydning for Danmarks evne til at overvåge Grønland og opretholde suverænitet.
Danmark spiller allerede en rolle. Vi står på skuldrene af en stærk ingeniørtradition og har i dag en lille gruppe højt specialiserede nichevirksomheder, der leverer teknologi til rumfarten. Bl.a. er der dansk teknologi på den internationale rumstation. Der er dog mere at komme efter, og flere branchefolk håber på, at flere danske teknologitunge virksomheder kan få en rolle som underleverandører til industrien.
Der er flere muligheder. Størst og mest tilgængeligt er den del af markedet, som udnytter data fra rummet. Flere startups ser nye muligheder i den data, som de kan trække ned fra satellitter og benytte på nye måder for at forbedre livet her på jorden.
