Når det for en opfindervirksomhed som Novozymes handler om at få fingrene i den bedste forskning, så er pris og geografi sekundært, lyder det fra adm. direktør Peder Holk Nielsen.
Fra regeringens vækstteam for vand, bio og miljøløsninger til selskaber i brancherne er der enighed om en dansk styrkeposition med stærke universiteter og førende grønne virksomheder - og ikke mindst potentialet i kombinationen.
Debatten raser, om Danmark er dygtig nok til at kommercialisere på sin unikke viden og rekordstore uddannelsesbudget til nye arbejdspladser i nye og etablerede virksomheder. Adm. direktør Peder Holk Nielsen fra Novozymes er klar til at invitere indenfor, men kun hvis kvaliteten er i top.
For enzymproducenten i Bagsværd, der investerer tungt i forskning og innovation, er det derfor vigtigt, at universiteterne har forskningsgrupper, som virkelig tilfører anvendelig værdi.
"Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er billigt eller ligger to timers kørsel fra Bagsværd. Det, der betyder noget, er, om vi får noget ny forskning, som vi kan bruge," siger Peder Holk Nielsen.
Kuvøse for babyvirksomheder
Derfor er Novozymes-chefen klar til at gøre noget, han ikke plejer; at vende det blinde øje til pris og geografi.
"Er det forskning, der er helt fremme i skoene, så skal vi nok finde det. På det punkt er verden blevet ret lille og ret flad," konstaterer Peder Holk Nielsen.
Det billede afspejler sig også på forskningscentret DTU Biosustain, der har speciale i at udvinde højværdiprodukter fra biomasse og har samarbejde langt uden for danske grænser. Centret markedsfører sig også på at være et internationalt center med 200 udenlandske topforskere.
Et af biomassecentrets vigtigste succesparametre er ifølge vicedirektør Bo Skjold Larsen at tage udgangspunkt i grundforskning med blikket stift mod anvendelse i virksomhederne.
"Den nye viden skal ud og arbejde til gavn for samfundet og gerne skabe nye arbejdspladser. Det sker blandt andet ved, at DTU Biosustain agerer kuvøse for nye højteknologiske biobaserede spin out-virksomheder," siger Bo Skjold Larsen.
De tunge drenge hungrer efter talent
DTU Biosustain er organisatorisk inspireret af små biotekvirksomheder og bruger derfor også omkring en tredjedel af sine midler på konkrete demonstrationsprojekter.
Læs også:Dansk forspring i jagten på oliens afløser
Ud over fødslen af nye virksomheder jager centret afsætning af sin forskning ved at sælge viden - ofte gennem licensering - til eksisterende selskaber samt satser på forskningssamarbejder med biotekindustrien.
"Og så skal vi udvikle talentmasse, som honorerer selskaber som Carlsberg, Novozymes og Chr. Hansens behov for dygtige forskere," påpeger Kim Skjold Larsen.
Det ser man med Lund og Københavns Universitet i Øresundsregionen, og at Aalborg Universitet har rykket en afdeling til Københavns sydhavn. Børsen har i sin serie og vandbranchens eksportmuligheder også kunnet fortælleom rift om miljøstuderende.
Meget at vælge imellem
Peder Holk Nielsen har også som bagtanke at vokse kloge hoveder i sin baghave, selvom han gerne rejser for at finde den bedste forskning. Novozymes-direktøren peger på, at virksomhederne har en naturlig interesse i at have universiteter tæt på sine enheder at rekruttere fra.
Han ser en god symbiose i Danmark mellem universiteter og relevante virksomheder, hvor medarbejdere kan shoppe mellem selskaberne.
"Den masse gør Danmark til et af de steder i verden med størst koncentration af forskning," påpeger Peder Holk Nielsen, men understreger, at det kan blive endnu bedre.
Produktivitetskommissionen offentliggjorde i denne uge sin temarapport "Uddannelse og innovation". Den anfægter, at den danske førsteplads i brug af midler på uddannelse langt fra giver store nok resultater.
Høreapparater i offensiven
Samtidig viser Uddannelsesministeriets kommercialiseringsstatistik, at selvom der sidste år blev indberettet 438 opfindelser fra forskningsinstitutionerne, så mangler de rekordmange idéer at tage det sidste skridt ud på markedet.
Læs også:"Vi mangler at bygge bro over dødens dal"
Det skal være løgn, lyder det på DTU, der sammen med de tre store danske høreapparatvirksomheder Oticon, Widex og GN Resound 1. januar åbner nyt forskningscenter.
Centerleder Jakob Søndergaard Jensen forventer at styrke det faglige fundament for den danske høreapparatindustri.
"Med forskning i international topklasse og uddannelse af kandidater og ph.d.er kan vi styrke danske virksomheders førende position, når det gælder produkter, hvor samspillet mellem mekanik og akustik spiller en afgørende rolle – herunder selvfølgelig høreapparater," siger Jakob Søndergaard Jensen i en pressemeddelelse.
Fra regeringens vækstteam for vand, bio og miljøløsninger til selskaber i brancherne er der enighed om en dansk styrkeposition med stærke universiteter og førende grønne virksomheder - og ikke mindst potentialet i kombinationen.
Debatten raser, om Danmark er dygtig nok til at kommercialisere på sin unikke viden og rekordstore uddannelsesbudget til nye arbejdspladser i nye og etablerede virksomheder. Adm. direktør Peder Holk Nielsen fra Novozymes er klar til at invitere indenfor, men kun hvis kvaliteten er i top.
For enzymproducenten i Bagsværd, der investerer tungt i forskning og innovation, er det derfor vigtigt, at universiteterne har forskningsgrupper, som virkelig tilfører anvendelig værdi.
"Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er billigt eller ligger to timers kørsel fra Bagsværd. Det, der betyder noget, er, om vi får noget ny forskning, som vi kan bruge," siger Peder Holk Nielsen.
Kuvøse for babyvirksomheder
Derfor er Novozymes-chefen klar til at gøre noget, han ikke plejer; at vende det blinde øje til pris og geografi.
"Er det forskning, der er helt fremme i skoene, så skal vi nok finde det. På det punkt er verden blevet ret lille og ret flad," konstaterer Peder Holk Nielsen.
Det billede afspejler sig også på forskningscentret DTU Biosustain, der har speciale i at udvinde højværdiprodukter fra biomasse og har samarbejde langt uden for danske grænser. Centret markedsfører sig også på at være et internationalt center med 200 udenlandske topforskere.
Et af biomassecentrets vigtigste succesparametre er ifølge vicedirektør Bo Skjold Larsen at tage udgangspunkt i grundforskning med blikket stift mod anvendelse i virksomhederne.
"Den nye viden skal ud og arbejde til gavn for samfundet og gerne skabe nye arbejdspladser. Det sker blandt andet ved, at DTU Biosustain agerer kuvøse for nye højteknologiske biobaserede spin out-virksomheder," siger Bo Skjold Larsen.
De tunge drenge hungrer efter talent
DTU Biosustain er organisatorisk inspireret af små biotekvirksomheder og bruger derfor også omkring en tredjedel af sine midler på konkrete demonstrationsprojekter.
Læs også:Dansk forspring i jagten på oliens afløser
Ud over fødslen af nye virksomheder jager centret afsætning af sin forskning ved at sælge viden - ofte gennem licensering - til eksisterende selskaber samt satser på forskningssamarbejder med biotekindustrien.
"Og så skal vi udvikle talentmasse, som honorerer selskaber som Carlsberg, Novozymes og Chr. Hansens behov for dygtige forskere," påpeger Kim Skjold Larsen.
Det ser man med Lund og Københavns Universitet i Øresundsregionen, og at Aalborg Universitet har rykket en afdeling til Københavns sydhavn. Børsen har i sin serie og vandbranchens eksportmuligheder også kunnet fortælleom rift om miljøstuderende.
Meget at vælge imellem
Peder Holk Nielsen har også som bagtanke at vokse kloge hoveder i sin baghave, selvom han gerne rejser for at finde den bedste forskning. Novozymes-direktøren peger på, at virksomhederne har en naturlig interesse i at have universiteter tæt på sine enheder at rekruttere fra.
Han ser en god symbiose i Danmark mellem universiteter og relevante virksomheder, hvor medarbejdere kan shoppe mellem selskaberne.
"Den masse gør Danmark til et af de steder i verden med størst koncentration af forskning," påpeger Peder Holk Nielsen, men understreger, at det kan blive endnu bedre.
Produktivitetskommissionen offentliggjorde i denne uge sin temarapport "Uddannelse og innovation". Den anfægter, at den danske førsteplads i brug af midler på uddannelse langt fra giver store nok resultater.
Høreapparater i offensiven
Samtidig viser Uddannelsesministeriets kommercialiseringsstatistik, at selvom der sidste år blev indberettet 438 opfindelser fra forskningsinstitutionerne, så mangler de rekordmange idéer at tage det sidste skridt ud på markedet.
Læs også:"Vi mangler at bygge bro over dødens dal"
Det skal være løgn, lyder det på DTU, der sammen med de tre store danske høreapparatvirksomheder Oticon, Widex og GN Resound 1. januar åbner nyt forskningscenter.
Centerleder Jakob Søndergaard Jensen forventer at styrke det faglige fundament for den danske høreapparatindustri.
"Med forskning i international topklasse og uddannelse af kandidater og ph.d.er kan vi styrke danske virksomheders førende position, når det gælder produkter, hvor samspillet mellem mekanik og akustik spiller en afgørende rolle – herunder selvfølgelig høreapparater," siger Jakob Søndergaard Jensen i en pressemeddelelse.
