Vi sidder med guldet i form af stærk forskning og førende grønne virksomheder. Alligevel er vi ikke gode nok til at konvertere gode ideer til pengemaskiner, hvilket symbiose mellem det offentlige og private kan ændre på.
Regeringens vækstteam for vand, bio og miljøløsninger anbefaler, at Danmark bør cementere sin position som vækstcenter inden for både intelligente vandløsninger og bæredygtig bioøkonomi.
Vi skal kapitalisere på vores styrker, og det er vi ifølge gårsdagens udmelding fra Produktivitetskommissionen ikke gode nok til.
Både eksperterne, branchen og ministeren efterspørger større dansk udbytte, hvor uddannelsesminister Morten Østergaard idagens udgave af Børsenønsker at bygge "bro over dødens dal" fra universiteternes spirende ideer til anvendte opfindelser.
Kommer ikke an på størrelsen
Opgaven for Danmark er ifølge forretningschef Karsten Nielsen fra miljørådgiveren Alectia forholdsvis simpel. Han er ekspert i vandbranchen og ser store uudnyttede, rødhvide muligheder.
Koden skal knækkes, for hvordan vi som nation kan kommercialisere på patenterne fra universiteterne, så de bliver til fremtidige vandselskaber.
"Mulighederne er der, men spørgsmålet er, om vi kan ramme markedet med de virksomheder, vi har. Her kunne regeringen godt satse," siger Karsten Nielsen, der vurderer et behov for flere virksomheder til at løfte opgaven.
Som en af landets største virksomheder, der har bygget sin succes på egenproducerede opfindelser, er Novozymes med forrest, når det kommer til forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
"Vi er et lillebitte land, så vi betyder ikke så meget som produktionsenhed. Men kombinationen med stærk forskning giver gode muligheder for at lave demonstrationsanlæg og udvikle teknologien, så vi efterfølgende kan skabe virksomheder, der kan sælge produkter eller service," siger topchef Peder Holk Nielsen.
Læs også:Forskning stadig sjældent på markedet
Brobygning et universelt problem
Jo mere samarbejde, jo bedre er det, mener han.
"Jeg mener, man hele tiden skal anstrenge sig for, at grundforskningen – de banebrydende ideer – ligger i det offentlige regi. Når det bliver mere applikationsorienteret, tror jeg fuldt og fast på, at det ligger bedst i privat regi," siger direktøren for de mere end 6000 ansatte.
Han kalder derfor samarbejdet mellem universiteter og private virksomheder for umådeligt vigtigt.
"Her synes jeg, vi hele tiden gør fremskridt, men vi kan gøre meget mere. Det er næsten et universelt problem at skabe broer til et godt samarbejde. Det er ikke simpelt, men Danmark hænger godt på," vurderer Peder Holk Nielsen.
Vækstteamets drøm om danske vækstcentre kræver inden for vand en gentænkning af den nuværende opgavefordeling mellem den offentlige og private sektor. Også inden for bio fokuserer vækstteamet på det stærke bånd mellem uddannelse og virksomheder.
"Danmarks store mulighed er, at vi som lille land med tæt offentlig-privat sammenspil kan rykke os hurtigt og levere i forhold til efterspørgsel efter bæredygtige løsninger," påpeger vækstteamet.
For få kloge hoveder i det private
Et dansk vækstcenter inden for bioøkonomi sætter krav om, at forskning på højt niveau omsættes til nyudviklede, biologiske løsninger.
Det går godt i tråd med Produktivitetskommissionen, der i går offentliggjorde sin temarapport "Uddannelse og innovation". Den anfægter, at den danske førsteplads i brug af midler på uddannelse langt fra giver store nok resultater.
Kommissionen bekymrer sig over, at Danmark har relativt få højtuddannede i den private sektor. Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) efterspørger også flere videregående uddannelser rettet mod den private sektor.
"En måde at øge produktiviteten og dermed velstanden i samfundet er blandt andet ved at prioritere professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Her har produktivitetskommissionens rapport for meget fokus på universiteterne," skriver Lars Andersen.
Regeringens vækstteam for vand, bio og miljøløsninger anbefaler, at Danmark bør cementere sin position som vækstcenter inden for både intelligente vandløsninger og bæredygtig bioøkonomi.
Vi skal kapitalisere på vores styrker, og det er vi ifølge gårsdagens udmelding fra Produktivitetskommissionen ikke gode nok til.
Både eksperterne, branchen og ministeren efterspørger større dansk udbytte, hvor uddannelsesminister Morten Østergaard idagens udgave af Børsenønsker at bygge "bro over dødens dal" fra universiteternes spirende ideer til anvendte opfindelser.
Kommer ikke an på størrelsen
Opgaven for Danmark er ifølge forretningschef Karsten Nielsen fra miljørådgiveren Alectia forholdsvis simpel. Han er ekspert i vandbranchen og ser store uudnyttede, rødhvide muligheder.
Det er næsten et universelt problem at skabe broer til et godt samarbejde,Peder Holk Nielsen, adm. direktør i Novozymes
Koden skal knækkes, for hvordan vi som nation kan kommercialisere på patenterne fra universiteterne, så de bliver til fremtidige vandselskaber.
"Mulighederne er der, men spørgsmålet er, om vi kan ramme markedet med de virksomheder, vi har. Her kunne regeringen godt satse," siger Karsten Nielsen, der vurderer et behov for flere virksomheder til at løfte opgaven.
Som en af landets største virksomheder, der har bygget sin succes på egenproducerede opfindelser, er Novozymes med forrest, når det kommer til forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
"Vi er et lillebitte land, så vi betyder ikke så meget som produktionsenhed. Men kombinationen med stærk forskning giver gode muligheder for at lave demonstrationsanlæg og udvikle teknologien, så vi efterfølgende kan skabe virksomheder, der kan sælge produkter eller service," siger topchef Peder Holk Nielsen.
Læs også:Forskning stadig sjældent på markedet
Brobygning et universelt problem
Jo mere samarbejde, jo bedre er det, mener han.
"Jeg mener, man hele tiden skal anstrenge sig for, at grundforskningen – de banebrydende ideer – ligger i det offentlige regi. Når det bliver mere applikationsorienteret, tror jeg fuldt og fast på, at det ligger bedst i privat regi," siger direktøren for de mere end 6000 ansatte.
"Danmarks store mulighed er, at vi som lille land med tæt offentlig-privat sammenspil kan rykke os hurtigt"Vækstteamet vand, bio og miljøløsninger
Han kalder derfor samarbejdet mellem universiteter og private virksomheder for umådeligt vigtigt.
"Her synes jeg, vi hele tiden gør fremskridt, men vi kan gøre meget mere. Det er næsten et universelt problem at skabe broer til et godt samarbejde. Det er ikke simpelt, men Danmark hænger godt på," vurderer Peder Holk Nielsen.
Vækstteamets drøm om danske vækstcentre kræver inden for vand en gentænkning af den nuværende opgavefordeling mellem den offentlige og private sektor. Også inden for bio fokuserer vækstteamet på det stærke bånd mellem uddannelse og virksomheder.
"Danmarks store mulighed er, at vi som lille land med tæt offentlig-privat sammenspil kan rykke os hurtigt og levere i forhold til efterspørgsel efter bæredygtige løsninger," påpeger vækstteamet.
For få kloge hoveder i det private
Et dansk vækstcenter inden for bioøkonomi sætter krav om, at forskning på højt niveau omsættes til nyudviklede, biologiske løsninger.
Det går godt i tråd med Produktivitetskommissionen, der i går offentliggjorde sin temarapport "Uddannelse og innovation". Den anfægter, at den danske førsteplads i brug af midler på uddannelse langt fra giver store nok resultater.
Kommissionen bekymrer sig over, at Danmark har relativt få højtuddannede i den private sektor. Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) efterspørger også flere videregående uddannelser rettet mod den private sektor.
"En måde at øge produktiviteten og dermed velstanden i samfundet er blandt andet ved at prioritere professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Her har produktivitetskommissionens rapport for meget fokus på universiteterne," skriver Lars Andersen.
