"Vi kan ikke noget, de andre ikke kan," lyder det fra direktør Kim Bonde Petersen fra den jyske planteforædler Nordic Seed.
Det efterfølgende smil med lyd på afslører, at udsagnet ikke er helt sandt. Både som land og virksomhed er Danmark og Nordic Seed en lille spiller, der er oppe imod multinationale planteforædlere som Monsanto, Sygentha og Bayer med finansielle muskler i særklasse.
Men smilet hos den lille rødhvide planteforædlers direktør skyldes, at krummer fra de riges bord også kan gøre en mæt.
Ifølge brancheaktører som Novozymes, regeringens vækstteam samt uafhængige eksperter står Danmark med en gylden eksportmulighed i at udvikle biomasse til brændsler, kemikalier og andre materialer af høj værdi.
Læs også:Dansk forspring i jagten på oliens afløser
Anvendelse af biomasse i produkter i stedet for olie starter med det enkelte frø på marken. Her er Nordic Seed et eksempel på det første led i den lange værdikæde, der forventes at føde en symbiose af danske arbejdspladser og ekspertise.
Stavnsbundet hvede
I en raffineret matchmaking parrer Nordic Seed forskellige sorter med hinanden for at undersøge udbytte og kernesundhed i afgrøderne. Set med biobriller øger det biomassens konkurrencedygtighed, når markens hektarer bliver bedre udnyttet.
"Vi har værktøjet til at designe en plante i en bestemt retning. Rammer man forbi efterspørgslen, kommer der heller ikke penge ind på bundlinjen," lyder det fra Kim Bonde Petersen.
Se billedserien:Genpleje i særklasse i Nordic Seed
Nordic Seed har skabt sin niche ud fra det faktum, at afgrøder er dybt afhængige af det klima, de vokser i. Groft sagt kan byg rejse, men det kan hvede ikke.
"Hvede forædlet til et bestemt område fungerer typisk ikke, hvis man bevæger sig 300 kilometer sydpå til Hamborg. Så er det allerede klimatisk lidt for tørt om sommeren, og så skal der andre typer planter til," forklarer Kim Bonde Petersen.
I sin knap seksårige levetid har planteforædleren næsten tredoblet hektararealet til "nogen og 20.000" med sine frø. Nordic Seed har gjort sig til eksperter i at forædle sorter målrettet til klimaområderne i Skandinavien og Baltikum, hvor selskabets ejere driver grovvareforretning.
"Det giver en god synergi, for laver vi en god plante, har vi også god mulighed for at afsætte den via vores ejere. Det er det, vi kan, og årsagen til, at 60 pct. af hveden på de grønne danske markeder er vores sorter," konstaterer Kim Bonde Petersen.
Dansk hvede til svensk vodka
Ud over at være markedsleder i Danmark har Nordic Seed den største hvedesort i de baltiske lande og sidder på den største bygsort i Norge.
Mens sigtekortet er indstillet på Skandinavien og Baltikum, skyder Nordic Seed uden for Nordeuropa mere med spredehagl. Men viser en forædlet sort sig mere tilfældigt at klare sig godt i England, så står markedsføringsmaskinen klar.
"Lige nu har vi en maltbygsort, der klarer sig rigtig godt. Kan den det, den skal de kommende år, har vi stort set en nummer ét i Tyskland," siger direktøren.
Han kan fortælle, at deres største sort i Danmark også er ved at blive den største i Sverige, hvor kornet bliver brugt til produktionen af Absolut Vodka - "fordi den passer supergodt til det svenske klima".
Nordic Seed, der har base i Galten ved Silkeborg, er ved at bygge op i Europa. Mens Tyskland skal løbes i gang, er Frankrig så småt kommet i gang, mens England er på vej. Også kan direktøren melde om fornuftig succes i Polen.
Specialdesignede ønskebørn
Kim Bonde Petersen er ikke i tvivl om, hvorfor de store kemikoncerner som Bayer eller Monsanto - der er verdens største producent af såsæd, og som Novozymes i sidste uge indgik et stort samarbejde med - kaster sig over planteforædling.
De har fået øjnene op for muligheden i at designe planter, der både passer til klima og efterspørgsel og som kan modstå stress og sygdom.
"Vi kan lave planter, der opfylder tæt ved ethvert behov. Men det kræver nogle år, da responstiden fra krydsning til det færdige såsæd er omkring seks til ti år. Vi øver os i forskellige teknikker, så vi kan komme hurtigere frem," siger direktøren.
Nordic Seeds forskning gør selskabet i stand til at kende og udvælge generne i kornets to forældre og efterfølgende tjekke, om afkommet kommer til at bestå af den ønskede mikstur. Det kan så krydres med flere andre ønskværdige egenskaber.
Planteforædleren opererer under de tre f'er forskning, forædling og faktura. Som Kim Bonde Petersen udtrykker det, hjælper det ikke at være stærke til produktudvikling, hvis man ikke kan sælge det.
Ved at eje 70 pct. af Nordic Seed står Danish Agro og Vestjylland Andel med en integreret landbrugsvirksomhed helt fra genpleje til kornets salgskanal og styrer dermed hele værdikæden.