Det naturlige danske forspring i værdikæden bag bioprodukter giver dansk erhvervsliv tungt skyts at skyde med i fremtidens grønne alternativer til den sorte energi. Det mener adm. direktør Peder Holk Nielsen fra Novozymes.
Udnyttelse af husholdningerne og især landbrugets restprodukter bliver af eksperter og sektoren udråbt som et af dansk erhvervsliv bedste bud på fremtidige arbejdspladser.
Læs også:Dansk forspring i jagten på oliens afløser
Novozymes er blandt de danske verdensledere inden for deres sine i den bæredygtige industri, og andengenerations bioetanol baseret på biomasse står i disse år foran sit kommercielle gennembrud.
Peder Holk Nielsen fremhæver både interesse i og modning af både en etanol- og en celluloseindustri, hvor landbrugsspild kan omsættes til flydende brændstof til at erstatte benzin og dermed sparer CO2.
"Selvom vi har flyttet os langt de sidste 40-50 år, glemmer vi nogle gange, at vi er en landbrugsklynge. Vi har rigtig meget landbrugsforarbejdning og mange virksomheder med rødder i levnedsmidler," siger Peder Holk Nielsen.
Håbet er lysegrønt
Her er Danmark, Sydsverige, Nordtyskland og Holland ifølge Novozymes-chefen et unikt sted med høj koncentration. Han henviser til sin egen enzymbranche, hvor Novozymes, det gamle Danisco og hollandske DSM ligger i og omkring Danmark.
"Vi har ikke en tung kemisk industri at beskytte, men en ny bioteknologisk og forarbejdende industri, man kan håbe er fremtiden. Derfor mener jeg, at Danmark står med stærke kort," lyder det fra Peder Holk Nielsen.
Læs også:Steen Riisgaard: Udnyt potentialet
Kombinationen af en årelang evolution af biotek, bryggeri og landbrug har skabt en stærk position, som han ser som "i nogen grad" er udnyttet med anvendelse af landbrugets spild.
Peder Holk Nielsen peger på affaldsortering og halmopsamling som eksempler, hvor Danmark med Dongs opsamling og transport af halm og input til bioanlæg kan noget, som ikke så mange andre lande kan præstere, fordi vi har erfaring fra flere årtier.
Men solens kærlighed til lande sydpå er en svær modstander. Naturens solcelle gør automatisk, at der er højere biomasseproduktion pr. hektar på en mark i Italien eller i en tropeplantage.
Eukalyptusplanter svære at slå
Her vil en produktiv, dansk hvedemark aldrig kunne konkurrere, og samtidig er danske lønomkostning til opsamling af biomassen en dyr fornøjelse.
"Selvom en dansk hvedemark står og oser grønt, så kan den ikke ret meget sammenlignet med en brasiliansk eukalyptusplantage," konstaterer Peder Holk Nielsen.
Så meget påvirker prisen på biomasse, der kun bliver flyvedygtig, hvis den er konkurrencedygtig med olie og kul.
Men branchen selv som Novozymes og biomassecenteret DTU Biosustain samt Steen Riisgaard som medlem af regeringens vækstteam tror på, at de danske evner og produktion kan gøre bioprodukter konkurrencedygtige i forhold til de fossile konkurrenter.
Olien ser ud til at have fundet et nogenlunde stabilt prisleje, der er tre-fire gange højere end for en god håndfuld år siden. Det fordrer biomassens konkurrenceevne, og hjælpemotorerne er mange.
Der er både politisk og virksomhedsinteresse i genanvendelige materialer, drevet af klimaforandringer, samt udsigt til strammere regulering.
Udnyttelse af husholdningerne og især landbrugets restprodukter bliver af eksperter og sektoren udråbt som et af dansk erhvervsliv bedste bud på fremtidige arbejdspladser.
Læs også:Dansk forspring i jagten på oliens afløser
Novozymes er blandt de danske verdensledere inden for deres sine i den bæredygtige industri, og andengenerations bioetanol baseret på biomasse står i disse år foran sit kommercielle gennembrud.
Peder Holk Nielsen fremhæver både interesse i og modning af både en etanol- og en celluloseindustri, hvor landbrugsspild kan omsættes til flydende brændstof til at erstatte benzin og dermed sparer CO2.
"Selvom vi har flyttet os langt de sidste 40-50 år, glemmer vi nogle gange, at vi er en landbrugsklynge. Vi har rigtig meget landbrugsforarbejdning og mange virksomheder med rødder i levnedsmidler," siger Peder Holk Nielsen.
Håbet er lysegrønt
Her er Danmark, Sydsverige, Nordtyskland og Holland ifølge Novozymes-chefen et unikt sted med høj koncentration. Han henviser til sin egen enzymbranche, hvor Novozymes, det gamle Danisco og hollandske DSM ligger i og omkring Danmark.
"Vi har ikke en tung kemisk industri at beskytte, men en ny bioteknologisk og forarbejdende industri, man kan håbe er fremtiden. Derfor mener jeg, at Danmark står med stærke kort," lyder det fra Peder Holk Nielsen.
"Selvom en dansk hvedemark står og oser grønt, så kan den ikke ret meget sammenlignet med en brasiliansk eukalyptusplantage"
Læs også:Steen Riisgaard: Udnyt potentialet
Kombinationen af en årelang evolution af biotek, bryggeri og landbrug har skabt en stærk position, som han ser som "i nogen grad" er udnyttet med anvendelse af landbrugets spild.
Peder Holk Nielsen peger på affaldsortering og halmopsamling som eksempler, hvor Danmark med Dongs opsamling og transport af halm og input til bioanlæg kan noget, som ikke så mange andre lande kan præstere, fordi vi har erfaring fra flere årtier.
Men solens kærlighed til lande sydpå er en svær modstander. Naturens solcelle gør automatisk, at der er højere biomasseproduktion pr. hektar på en mark i Italien eller i en tropeplantage.
"Vi har ikke en tung kemisk industri at beskytte, men en ny bioteknologisk og forarbejdende industri, man kan håbe er fremtiden"
Eukalyptusplanter svære at slå
Her vil en produktiv, dansk hvedemark aldrig kunne konkurrere, og samtidig er danske lønomkostning til opsamling af biomassen en dyr fornøjelse.
"Selvom en dansk hvedemark står og oser grønt, så kan den ikke ret meget sammenlignet med en brasiliansk eukalyptusplantage," konstaterer Peder Holk Nielsen.
Så meget påvirker prisen på biomasse, der kun bliver flyvedygtig, hvis den er konkurrencedygtig med olie og kul.
Men branchen selv som Novozymes og biomassecenteret DTU Biosustain samt Steen Riisgaard som medlem af regeringens vækstteam tror på, at de danske evner og produktion kan gøre bioprodukter konkurrencedygtige i forhold til de fossile konkurrenter.
Olien ser ud til at have fundet et nogenlunde stabilt prisleje, der er tre-fire gange højere end for en god håndfuld år siden. Det fordrer biomassens konkurrenceevne, og hjælpemotorerne er mange.
Der er både politisk og virksomhedsinteresse i genanvendelige materialer, drevet af klimaforandringer, samt udsigt til strammere regulering.
