ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morgenbriefing: Danske Bank får ny topchef, Lego-pengetanks overskud dykker, røde aktiemarkeder

Foto: Steven Achiam
Foto: Steven Achiam Steven Achiam

Velkommen til dagens morgenbriefing. Hvis du hellere vil lytte til morgenbriefing, så tryk play i boksen nedenunder eller søg efter Børsen Morgenbriefing i din podcast-app på telefonen.

In­ter­na­tio­nal hvid­va­sk­eks­pert om Vogelzang: Be­sty­rel­sen i Dan­ske Bank bur­de have vidst en del af det her

Mandag morgen meldte Danske Bank ud, at topchef Chris Vogelzang trækker sig med øjeblikkelig virkning. Årsagen er, at den hollandske anklagemyndighed betragter ham som personligt mistænkt for at have et medansvar for fejl og mangler i storbanken ABN Amro. Spørger man en international hvidvaskekspert burde Danske Banks bestyrelse allerede inden ansættelsen af Vogelzang have vidst, at der lurede problemer på hvidvaskfronten. (Børsen)

Ny top­chef i Dan­ske Bank er vant til kri­ser: Var ri­si­ko­chef un­der fi­nanskri­sen og send­te 19.000 an­sat­te hjem un­der pan­de­mi­en

Carsten Rasch Egeriis tog mandag det sidste skridt op af karrierestigen i Danske Bank, efter at han blev ansat som adm. direktør i landets største bank efter Vogelzangs afgang. Den tidligere risikochef vinker dermed farvel til en årrække i den finansielle sektor, hvor hans hovedfokus netop har været på risikostyringen af Danske Bank. (Børsen)

Erhvervsorganisation undrer sig: Hvornår er vi færdige med hjemmearbejde?

Genåbningen af Danmark er blevet fremrykket og udvides fra onsdag. Men hos DI mangler man svar på hvornår medarbejdere igen skal kunne tage tilbage på kontorerne, skriver Berlingske. “I DI er vi glade for en bred politisk aftale om genåbning. Men det vil være godt at få ind i planen, hvornår medarbejdere kan vende tilbage fysisk,” siger politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær. (Berlingske)

Danske mediegigant skal have ny formand

JP/Politikens Hus skal have ny formand. Fra næste skal den tidligere forsvarchef - og koncernens næstformand - Peter Bartram være ny formand, skriver Finans. Han afløser Lars Munch, der har været formand siden 2014. (Finans)

Mil­li­ard­hug til Lego-fa­mi­li­ens pen­ge­tank: For­ly­stel­ses­im­pe­ri­um træk­ker ned i nyt regn­skab

Bundlinjen dykker nu så massivt i den velhavende Kirk Kristiansen-families investeringsselskab Kirkbi, at resultatet er banket flere år tilbage og lander på det laveste niveau siden 2011. Det viste mandagens regnskab fra Kirkbi, der er ejet af den tidligere Lego-topchef Kjeld Kirk Kristiansen, der er tredje generation i Lego, og hans tre børn, Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard. (Børsen)

Ny europæisk fodboldturnering giver kaotiske tilstande i sportens verden

Mandagen igennem var den europæiske fodboldverden mere eller mindre i kaos. 12 af kontinentets store klubber meldte ud, at de laver deres egen turnering, den såkaldte “Super League”. Det har vakt massiv kritik og trusler om at blive smidt ud af alle andre turneringer. TV2 har lavet et overblik over sagen. (TV2)

Markeder

Der var uro og fald på markederne i mandagens amerikanske handel. S&P500 faldt 0,5 pct. fra sin fredagsrekord og Nasdaq faldt 1 pct. Efter markedets lukning kom IBM med et stærkt regnskab, der sendte aktien op med 4 pct. i eftermarkedet. I Danmark faldt C25 med 0,6 pct. Danske Bank faldt 2,4 pct. på nyheden om Vogelzangs afgang.

Det skriver cheferne

Topchef i Jyske Bank, Anders Dam, ønsker tillykke til den nye mand i spidsen for konkurrenten.

Perspektiv & debat

Ni­els Lun­de: Nu må det da snart være slut med dår­li­ge nyhe­der fra Dan­ske Bank

“Det er nemt at være bagklog, og der er ingen tvivl om, at bestyrelsen med formanden Karsten Dybvad i spidsen gjorde sig store anstrengelser for at undersøge Chris Vogelzangs fortid. Nægtes kan det imidlertid ikke, at Karsten Dybvads vigtigste opgave som nyvalgt bestyrelsesformand – at ansætte en ny daglig leder af banken – ikke lykkedes.” Det skriver Niels Lunde i dagens leder. (Børsen)

Redaktionen anbefaler

Her er fem ud­stil­lin­ger du bør se, når mu­se­er­ne åb­ner igen

På onsdag, 21. april, er det igen muligt at se kunst og gode historier på museerne. Her er fem anbefalinger fra Børsens kulturredaktør. (Børsen)


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis