ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morgenbriefing: Aktierne falder igen, over 25.000 jobopslag, Danmark indgår vaccine-aftale

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Velkommen til dagens morgenbriefing. Hvis du hellere vil lytte til morgenbriefing, så tryk play i boksen nedenunder eller søg efter Børsen Morgenbriefing i din podcast-app på telefonen.

An­tal­let af le­di­ge jo­bop­slag er på sit hø­je­ste si­den fi­nanskri­sen: "Jeg tror snart, at vi kom­mer i en si­tu­a­tion, hvor be­skæf­ti­gel­sen er li­ge­så høj som før cor­ona­kri­sen"

25.117. Så mange jobopslag var der i februar måned at finde på Jobindex, hvilket slår den hidtidige rekord fra oktober sidste år på 25.055. Tallet er det højeste antal jobannoncer for en enkelt måned siden finanskrisen. “Arbejdsgiverne kigger nogle måneder frem og har en forventning om, at når vi kommer over på den anden side af påske og sommerferie, så er der åbnet op igen, og så er corona ikke længere et problem,” siger Kaare Danielsen, adm. direktør hos Jobindex. (Børsen)

FED-chef sender igen renter i vejret - og aktierne ned

Udtalelser fra chefen i den amerikanske centralbank, Jerome Powell, var igen torsdag med til at skabe uro på de finansielle markeder. Powell slog fast, at FED vil være “tålmodige” i pengepolitikken, hvilket gjorde investorerne nervøse for, at inflationen får lov til at løbe løbsk. Det skriver Financial Times. (ft.com)

Dan­mark, Is­ra­el og Østrig lan­ce­rer cor­o­na­forsk­nings­fond og mu­lig fæl­les pro­duk­tion

Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles forsknings- og udviklingsfond for coronavacciner og vil begynde en fælles indsats for investere i fælles produktionskapacitet. Det oplyste statsminister Mette Frederiksen (S), Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, på et pressemøde torsdag. (Børsen)

EU-chef: Vi skal producere flere vacciner

Frem for at søge mod lande udenfor EU, skal unionen selv producere flere vacciner for at imødekomme efterspørgslen de kommende år. Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen overfor DR. (DR)

Novo-formand: Der kommer pres på os i fremtiden

Covid-krisen og de vacciner der potentielt bringer os alle ud af krisen, er en historisk sejr for medicinalindustrien. Men når regningen skal betales vil det også ramme sektoren, siger Novo Nordisks formand Helge Lund til Finans. ”Vi må forvente, at der de kommende år vil være mere pres på medicinalindustrien,” siger han. (Finans)

Organisationer i opråb mod kontroversielt københavner-forslag

Brancheorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta og Landbrug & Fødevarer har i et fælles opråb kritiseret et nyt udspil til en nattelivsplan for Københavns Kommune. Det skriver Berlingske. “Hvis forslaget fastholdes i nattelivsplanen, vil det de facto betyde, at Københavns Kommune har mulighed for helt systematisk at lukke alle de virksomheder, de ikke ønsker i det københavnske natteliv,” skriver de bl.a. (Berlingske)

Markeder

For tredje dag i træk var der fald på Wall Street i torsdagens handel. S&P 500 faldt 1,3 pct., mens Nasdaq dykkede hele 2,1 pct. Investorerne reagerede på den højere rente bl.a. I Danmark faldt C25 med 1,3 pct. med Genmab, GN og Netcompany i bunden.

Det skriver cheferne

Udenrigsminister Jeppe Kofod om statsministerens beslutning om at rejse til Israel.

Perspektiv & debat

Ni­els Lun­de: Det er virk­som­he­der som Trust­pi­lot, der ska­ber vær­di, også selv om de for­la­der os

“Med Trustpilots børsnotering må man glæde sig over, at det er lykkedes at skabe en virksomhed, som foreløbigt har bidraget positivt til det danske samfund i 14 år.” Det skriver Niels Lunde i fredagens leder. (Børsen)

Redaktionen anbefaler

Læk­kert klas­sisk fransk køk­ken som ta­keaway

Restaurant Saint Jacques på Østerbro i København leverer et træfsikkert autentisk fransk bistrokøkken af høj kvalitet. (Børsen)


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis