ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Gartnerikæmpe på tærsklen til eksporteventyr

Det århusianske gartneri Knud Jepsen A/S venter at ansætte i bundter, når den sender en nyudviklet blomst på markedet.

Den nye blomstertype har overraskende vist sig at have stort potentiale som snitblomst til blomsterbuketter, og gartneriets adm. direktør Frands Jepsen venter at ny produktion af blomsten vil føre til 66 nye danske job i virksomheden i de kommende år.

"Vi har over nogle år haft et projekt kørende, som vi kalder wild flower, hvor vi krydsede nogle forskellige andre arter ind i de mere gængse arter," siger Frands Jepsen og fortsætter:

Generelt
Daloon-rigmand reddede fastfood-ildsjæle
"Men planterne blev noget større, end vi er vant til og end det var planlagt. Så i stedet  prøvede vi at teste den som snitprodukt, altså til buketter, og det har vist sig at være helt fænomenalt især i forhold til holdbarhed," siger Frands Jepsen.

Holder op til seks uger


Hvor en snittet blomst, som en rose eller en tulipan, typisk kan holde fra et par dage og op til en uge kan gartneriets nye blomst holde i fire-seks uger, lyder det fra direktøren.

Gartnerivirksomheden får nu 4 mio. kr. i støtte fra Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen til at få blomsten hurtigt på markedet.

”Det gør, at vi kan komme hurtigere på markedet. Blomsten har et globalt potentiale. Vi starter i Danmark og regner med senere at udvide, bl.a. i vores tyrkiske datterselskab,” siger Frands Jepsen.

Han peger på, at de nye job, der skabes i virksomheden er inden for både produktion, salg og markedsføring.

”Danmark er ikke et land, der normalt produceres snitblomster i. Der er meget manuelt arbejde i det, og lønomkostningerne i Danmark er for høje til, at det kan betale sig. Men her tror vi, at vi kan være med, fordi potentialet er så stort og produktet så innovativt,” siger Frands Jepsen.

Generelt
Børsens læsere tror på jobfest i fødevarelandet
Generelt
Nyt fødevarefyrtårn skal lyse op i Aarhus


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis