“Da vi havde sendt fire medarbejdere hjem, var vi kun mig og min kone og vores søn tilbage.”
Sådan så virkeligheden ud for Svenn Weibel, der sammen med hustruen, Else Weibel, og parrets søn og svigerdatter driver chokolade- og konfekturefirmaet Weibel, da coronakrisen ramte.
Herning-firmaets fire timelønnede medarbejdere blev sendt hjem på lønkompensation. Sønnen Frants Weibel arbejdede med onlinesalg fra sit hjem ved Randers, mens svigerdatteren Pernille Weibel var på barsel. Dermed stod Svenn og Else Weibel alene tilbage i firmaet i Herning.
“Så begyndte vi at blande privatliv og forretning sammen,” fortæller Svenn Weibel, der anslår, at han og hustruen arbejdede 10-12 timer om dagen i perioden, hvor coronakrisen ramte hårdest, mens de skiftedes til at være i firmaet og passe huslige pligter.
“Vi var nødt til at fordele os lidt, så nogle gange smuttede jeg lidt før, så jeg kunne tage hjem og ordne maden, til Else kom hjem,” fortæller Svenn Weibel.
Den oplevelse er han ikke ene om.
I en ny rundspørge foretaget for Børsen Pro Selvstændig af SMV Danmark svarer en tredjedel af de 2800 adspurgte virksomheder, at arbejdsliv og privatliv er flydt mere sammen under corona.
Og i takt med at smittetallene stiger i Danmark, er der udsigt til, at de flydende grænser mellem privatlivet og jobbet vil vare ved for mange. Så hvordan navigerer man bedst gennem det?
Chefkonsulent for HR og ledelse i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson peger på, at fleksibiliteten ved at sammenblande hjem og job gør det lettere for mange at få “kabalen” med familie- og arbejdsliv til at gå op, og flere bliver mere produktive.
1. Hold fri, når du har fri,og adskil arbejds- og privatliv. Afgræns din tilgængelighed, og rammesæt, hvornår du tjekker mail og telefon. Bed evt. om at blive kontaktet på sms, når det haster. Opdel dine daglige opgaver i to kategorier: Hvadkandu nå, og hvadskaldu nå? Vi kan jo nå alt i dag, hvis vi arbejder hele tiden. Men det skal vi ikke. 2. Husk dine “oaser”; tidspunkter, hvor du holder fri og ikke tænker på arbejde. Tilgængelighed er kommet for at blive og har en masse fordele, men vi skal passe på vores hjerner, og med en hjerne på konstant overarbejde brænder vi ud. 3. Er du leder, så fortæl dine medarbejderedet, som står i råd 1 og 2 – og gå selv forrest.
Men vi kan også vænne vores hjerner til hele tiden at være “på” i en grad, så vi faktisk bliver afhængige af det “kick”, det giver konstant at tjekke mails. Og det kan vores hjerner ikke holde til i længden.
“Det kan over tid medføre dårligt mental velbefindende, som kan udvikle sig til kortere og mere langvarig stress,” advarer Tina Buch Olsson.
Berit Weise, indehaver af Metacom, der tilbyder coaching, lederudvikling og stresshåndtering til bl.a. mindre virksomheder, understreger, at balancen mellem arbejde og fritid er svær for mange ejerledere og medarbejdere på grund af det tætte forhold, de har til hinanden.
“Man har nærmest en familiær tilknytning til hinanden. Så man tænker: “Hvis jeg ikke får gjort det her, så går det ud over alle dem, jeg kender så godt – Kurt, Annelene og John.”
SMV Danmarks rundspørge viser da også, at hele 34 pct. svarer “hverken/eller” til spørgsmålet om, hvorvidt arbejds- og privatliv er flydt mere sammen. Det kan naturligvis betyde, at det ikke er flydt sammen, men kan også indikere, at de var overlap allerede før corona.
Ledere i mindre virksomheder er typisk også så engagerede, at de ofte kommer til at sætte virksomheden før sig selv, understreger Berit Weise.
“De mennesker, jeg møder, der er stressede, servicerer ikke sig selv. De står på hovedet for at levere resultater, så virksomheden lykkes,” siger hun.
Selvom mange selvstændige nærmest er “gift” med virksomheden, understreger hun vigtigheden af indimellem at træde ud af den professionelle rolle og bare være til stede.
“Hvis jeg altid er på, vil jeg ikke altid være helt skarp. Jeg er nødt til nogle gange at være sammen med nogen, der ikke skal spørge mig om noget, men hvor jeg bare kan sidde og være smådum og sige: Det ved jeg ikke.”
Både Berit Weise og Tina Buch Olsson råder til at planlægge, hvornår du arbejder, og hvornår du har fri; at lave aftaler med din familie, som du kan holde, og at stå ved din planlægning, så du er til stede i det, du laver, uden dårlig samvittighed.
Fra Tina Buch Olsson lyder rådet desuden at afgrænse din tilgængelighed, så dine medarbejdere ikke forventer, at du kan kontaktes 24/7.
“Bed evt. om at blive kontaktet på sms, hvis det haster,” siger hun og minder om, at din adfærd som leder sender et signal til dine medarbejdere.
“Vær opmærksom på: Hvilken kultur er jeg med til at skabe?” siger hun.
Tilbage i Herning mener Svenn Weibel, at virksomhed og privatliv uvægerligt vil overlappe fra tid til anden, når man har sit eget firma.
1. Vær til stede.Mange har konstant dårlig samvittighed over det, de ikke gør. Når de er til sønnens fodboldkamp, føler de, at de burde arbejde. Og når de arbejder, føler de, at de burde være sammen med familien. Det kan give følelsen af, at “alt, hvad jeg gør, er forkert.” Vend det i stedet om, og sig: “Nu er jeg her, nu er jeg far,” eller “nu er jeg på arbejde.” 2. Skab struktur.Hvis du planlægger dit arbejdsliv, kan du meget bedre tjekke ind og ud. Og vær tro mod din planlægning og prioritering – både over for familie og arbejde. 3. Øv dig i at tænke positivt.Mange, som får stresssymptomer, bliver hurtigt selvbebrejdende, f.eks. over at arbejde for meget. Men man må også gerne glæde sig over, at man elsker sit arbejde. Bare husk ikke at love mere, end du kan holde, f.eks. over for din ægtefælle. Lav aftaler, du kan holde, så forebygger du den dårlige samvittighed. Læg mærke til alt det, der fungerer og går godt.
“Vi er vant til det hvert eneste år, særligt op mod jul. Så bliver der mere arbejdstid og færre fritimer, og sådan er det bare, og vi skal bare igennem,” siger den 66-årige ejerleder, der disse år er i gang med et løbende generationsskifte med sønnen Frants Weibel.
Svenn og Else Weibel er nu igennem den mest pressede periode. Alle ansatte er tilbage på normal arbejdstid, og Weibel-parret har droslet ned til “normal gænge”, fortæller Svenn Weibel:
“Vi forsøger at holde weekenderne fri, og vi forsøger at holde fast arbejdstid til om eftermiddagen, og så går vi hjem.”