EU-Kommissionen vil have bedre opsyn med eksport af vacciner, efter at mandagens to krisemøder med producenten Astrazeneca ikke gav de ønskede svar.
I sidste uge kom selskabet med en uventet melding om, at man ikke forventer at kunne levere de aftalte vaccinemængder til EU-landene i første kvartal. EU har ellers investeret 21 mia. kr. i vaccineproducenterne for netop at få øget kapaciteten, og både fra Kommissionen og medlemslandene er der massiv utilfredshed med forsinkelsen.
Efter de to krisemøder mandag eftermiddag og aften meldte sundhedskommissær Stella Kyriakides på Twitter, at selskabets forklaringer fortsat var “uklare” og “utilstrækkelige”.
Diskussions with@AstraZenecatoday resulted in dissatisfaction with the lack of clarity and insufficient explanations. EU Member States are united: vaccine udviklere have societal and contractual responsibilities they need to uphold.
? Stella Kyriakides (@SKyriakidesEU)January 25, 2021
Hun sagde også på etpressemøde mandag, at Kommissionen vil foreslå eksportrestriktioner på vaccineområdet – en slet skjult hentydning til, at Astrazeneca mistænkes for at have modtaget store summer fra EU til at øge produktionen, men at selskabet så derefter har valgt at sælge vaccinerne til anden side. F.eks. har flere EU-politikere hæftet sig ved, at den svensk-britiske medicinalgigant ikke synes at have varslet forsinkelser i sine leverancer til Storbritannien.
“EU har præfinansieret udviklingen af vaccinen og produktionen og vil gerne se udbyttet,” sagde sundhedskommissæren og fortsatte: “EU vil gerne vide, præcis hvilke doser, der er produceret, og hvor præcis og til hvem, de er leveret.”
“EU vil gerne vide, præcis hvilke doser, der er produceret, og hvor præcis og til hvem, de er leveret
Stella Kyriakides, sundhedskommissær, EU
I foråret indførte EU også midlertidige restriktioner på eksport af værnemidler, så der skulle søges tilladelse til at sende værnemidler ud af unionen til tredjelande, og det er ventet, at den nye eksportrestriktion for vacciner kan blive udformet på samme måde. Ifølge Kommissionens talsmand arbejdes der på at fremlægge et forslag sidst på ugen.
Ifølge talsmanden handler det i første omgang ikke om at bremse eksporten, men udelukkende om at sikre større gennemsigtighed. Han lægger dog ikke skjul på, at formålet er at skaffe viden om, hvorvidt EU-finansieret vaccineproduktion sendes ud af unionen – og han afviser ikke, at begrænsninger senere kan komme på tale.
I forhold til den konkrete strid med Astrazeneca er der aftalt et nyt møde onsdag. Her har man fra EU-siden udbedt sig en præcis leveringsplan.
Officielt er der fortrolighed om detaljerne i købskontrakten, men EU-kilder har oplyst til Reuters og flere andre medier, at Astrazeneca i fredags varslede en reduktion på op til 50-60 pct. i første kvartal, angiveligt fra 100 mio. doser til ca. 40-50 mio. EU's investering i selskabets kapacitet løber ifølge kilderne op i over 300 mio. euro.
Vaccinen fra Astrazeneca er allerede godkendt i Storbritannien, og det er ventet, at den bliver godkendt af EU's lægemiddelagentur, EMA, på fredag. Derefter ventes leverancerne til EU-landene at begynde ca. to uger senere.
Også vaccineproducenten Pfizer har for nylig meldt om reduktioner i leverancerne for første kvartal, dels en midlertidig reduktion i uge 3 på grund af opgradering af en fabrik i Belgien og dels en reduktion for hele første kvartal, som skyldes, at der i en række lande kan trækkes en ekstra dosis ud af hvert hætteglas.
Flere lande som Italien og Litauen har de seneste dage truet med sagsanlæg mod de to producenter. Og Sverige meldte tirsdag ud, at man midlertidigt stopper betalingen til Pfizer på grund af uklarhed om den ekstra dosis.
Fra dansk side oplyste Sundhedsstyrelsen mandag til Børsen, at man løbende er klar til at justere på den danske vaccinationskalender, men at man afventer bekræftelse på, præcis hvor meget de forventede leverancer til Danmark vil blive reduceret.
På vegne af medlemslandene har EU-Kommissionen indgået kontrakt om i alt op til 400 mio. doser fra Astrazeneca og 600 mio. doser fra Pfizer.
Rettelse 27.01.21:Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell har på et pressemøde sagt, at Sverige ikke har stoppet betalingerne til Pfizer, som det ellers var rapporteret i avisen Dagens Nyheter. Han bekræfter dog, at han ønsker klarhed om, hvorvidt der skal betales for fem eller seks doser pr. hætteglas.
