Fra flere sider blev der mandag lagt massivt pres på vaccineproducenten Astrazeneca, efter at selskabet i fredags meldte ud, at der ikke vil kunne leveres så mange vaccinedoser som aftalt i første kvartal.
To talsmænd for EU-Kommissionen sagde på en pressebriefing mandag, at der på topniveau er taget flere kontakter til selskabet. Mandag morgen talte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i telefon med Astrazenecas adm. direktør, Pascal Soriot, og “gjorde klart, at hun forventer, at selskabet leverer på sine kontraktlige forpligtelser,” sagde hendes cheftalsmand, Eric Mamer, og tilføjede:
“Hun mindede også Hr. Soriot om, at EU har investeret et betydeligt beløb i selskabet, netop for at sikre at produktionen blev øget. Naturligvis kan der opstå problemer, men vi forventer, at selskabet finder løsninger.”
“Naturligvis kan der opstå problemer, men vi forventer, at selskabet finder løsninger
Eric Mamer, talsmand, EU-Kommissionen
Kommissionen vil ikke svare på, hvor meget der præcis er investeret i Astrazeneca, men oplyser, at der generelt er stillet 2,1 mia. euro til rådighed for de producenter, der deltager i EU’s vaccinestrategi, ligesom der er investeret 750 mio. euro fra medlemslandene. Det giver i alt godt 21 mia. kr. til de foreløbigt otte selskaber, der har aftaler med EU. Og det stemmer også med oplysninger hos Reuters og Politico, som citerer EU-kilder for, at der er tale om et trecifret millionbeløb i euro til Astrazeneca – hvis kontrakt med EU lyder på i alt 400 mio. doser.
Hvorfor så forsinkelsen? I en kortfattet meddelelse oplyser Astrazeneca kun, at “de indledende volumener bliver lavere end forventet på grund af reduceret udbytte på et produktionssted i vores europæiske forsyningskæde.”
En talsmand for selskabet sagde mandag, at man ikke for nuværende har mere at tilføje. Men forklaringen skabte ikke ro i Bruxelles, hvor sundhedskommissær Stella Kyriakides allerede søndag sendte et brev afsted til selskabet og bad om “yderligere afklaring.”
“I brevet understreger kommissæren vigtigheden af at levere efter de tidsplaner, der indgår i vores aftale,” sagde sundhedstalsmand Stefan de Keersmaecker.
Striden om forsinkelsen blev drøftet igen mandag eftermiddag i den såkaldte styregruppe, hvor vaccineeksperter fra alle medlemslande er repræsenteret, og hvor både Kommissionen og Astrazeneca også deltog.
Trods talrige spørgsmål afviste Keersmaecker dog at kommentere et muligt retsligt efterspil.
“Selvfølgelig er der klausuler i enhver kontrakt, hvis der ikke leveres. Men på dette stadie er det vigtigste, at vi har en dialog om, hvordan der kan leveres som aftalt.”
Meldingen fra Astrazeneca kommer, efter at også producenten Pfizer i sidste uge måtte skrue ned for leverancerne på grund af en opgradering på en fabrik i Belgien. Pfizer har desuden genberegnet de lovede leverancer for hele første kvartal, efter at det kom frem, at man i flere EU-lande kunne trække en ekstra dosis ud af hvert hætteglas – til stor fortrydelse for bl.a. de danske myndigheder, som havde regnet med den ekstra dosis i deres planlægning.
I sidste uge sagde direktør Henrik Ullum fra Statens Serum Institut til Børsen, at Pfizers reduktion dog ikke ville ændre på den samlede danske plan, fordi flere nye vacciner ville komme til over de næste uger og måneder – heriblandt Astrazenecas.
Efter den seneste melding fra selskabet skriver enhedschef i Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen i en mail, at man nu afventer at få de nye oplysninger bekræftet “via egne kanaler”, og at man løbende vurderer, om den danske vaccinationskalender skal opdateres.
