Først lyden af en hylende sirene. Få sekunder senere følger et stort brag, og en støvsky stiger op fra klipperne. Så klapper det lille publikum af håndværkere og entreprenører på korrekt sikkerhedsafstand – lettede over, at der heller ikke gik noget galt denne gang.
Dynamit er en efterspurgt vare i Nuuk og omegn, og indbyggerne bliver jævnligt forstyrret af både små og store eksplosioner, der er nødvendige for at gøre plads til at udvide den grønlandske hovedstad.
“Det har ikke bare stor betydning for kommunen, men for hele Grønlands økonomi, at lånet er så stort
Ole Helby Petersen, professor, RUC
Mens der er styr på sikkerheden omkring de mange fjeldsprængninger, har hovedstadskommunen taget anderledes let på, hvordan de store byggerier skal finansieres.
Det har udløst to økonomiske skandaler, der har rystet Kommuneqarfik Sermersooq det seneste år. I 2021 tvang Landsstyret kommunen til at stoppe en underskudsforretning, hvor man betalte ejendomsselskaber flere millioner kroner for meget for at fremleje boliger videre til kommunens borgere.
I disse dage udspiller der sig et nyt økonomisk drama i kølvandet på endnu en skandale i Grønlands største by.
Det har bragt kommunen i en så kritisk situation, at den kun kan reddes af et lån, der er uden sidestykke i Rigsfællesskabet.
Ifølge en beregning, som professor ved RUC og ekspert i finansiering af offentlige byggerier Ole Helby Petersen har lavet, vil lånet på 1,25 mia. kr. belaste Grønlands økonomi lige så meget, som byggeriet af fire Storebæltsbroer ville belaste budgettet i Danmark.
Lånet svarer til en sekstendedel af Grønlands bnp på 22 mia. kr. Til sammenligning var Storebæltsbroen budgetteret til at koste 20 mia. kr. og kom til at koste 30 mia. kr.
Ole Helby Petersen advarede allerede i 2017 kommunen mod at sætte gang i en tidligere boligplan, der krævede et samlet lån på 5 mia. kr. Den plan blev dog aldrig gennemført, men selv om kommunen nu “blot” skal låne en fjerdedel af beløbet, er problemet stadig det samme.
“Lånets størrelse på 1,25 mia. kr. afspejler, at man ved igangsættelsen af de mange projekter har gældsat kommunen ganske voldsomt. Det var præcis det, jeg i sin tid pegede på, da kommunen igangsatte alle disse ting. Jeg vil kalde det et meget stort lån set i forhold til Grønlands samlede økonomi,” siger Ole Helby Petersen.
Ole Helby Petersen påpeger desuden, at Storebæltsbroen var omkring 20 år undervejs, fra den blev politisk vedtaget, til den stod færdig. I det grønlandske tilfælde er låneansøgningen blevet behandlet på få måneder, og det bekymrer Ole Helby Petersen.
“Det har ikke bare stor betydning for kommunen, men for hele Grønlands økonomi, at lånet er så stort,” siger han.
Kommuneqarfik Sermersooq, der også er en af verdens største kommuner målt på areal, stiftede i 2017 Nuuk City Development (NCD), der skulle stå for byudviklingen i Nuuk. I løbet af kort tid har selskabet opført flere daginstitutioner, en brandstation, og midt i byen er man i fuld gang med at bygge en skole til 1200 elever.
mia. kr. vil Kommuneqarfik Sermersooq låne for at købe skole, brandstation og daginstitutioner
NCD har imidlertid startet flere byggerier uden at have haft finansieringen på plads, direktøren er fyret, og kommunen vil nu overtage både de færdige og ufærdige byggerier. Den manøvre koster 1,25 mia. kr., og Nykredit, Grønlandsbanken og Bank Nordik har allerede givet tilsagn om at levere lånene.
Et flertal i kommunalbestyrelsen har også godkendt, at kommunen optager mere gæld. Landsstyret tøver derimod og har udskudt behandlingen af sagen flere gange.
Ole Helby Petersen forstår godt, at Landsstyret ikke uden videre godkender låneansøgningen.
“Det er vigtigt, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget er højt. Beregningerne skal være sikre, og man skal have afdækket forskellige scenarier grundigt, da det for eksempel jævnligt sker, at de demografiske prognoser ikke holder,” siger han.
Trods situationens alvor undrer den grønlandske regering sig over kommunens manglende økonomiske overblik og lyst til at gå i detaljer med, hvad de mange penge skal bruges til. Det fremgår af en korrespondance mellem tilsynet med kommunerne og Kommuneqarfik Sermersooq, som Børsen har fået aktindsigt i.
Her bad tilsynet den 19. juli kommunen om at være mere detaljeret i sin beskrivelse, af hvorfor lånebehovet er så stort, og understregede, at man har brug for “alt det faktuelle materiale, der ligger bag en fremkomst til de forskellige tal; og ikke blot estimater og anslåede tal”.
Det fremgår af et brev underskrevet af chefen for tilsynet, Marianne Petersen.
Det er den nye kommunaldirektør, Ole Jakobsen, der står bag lukningen af NCD og optagelsen af det store lån.
“Da jeg så ind i NCD og så det, de skulle bygge for kommunen, så jeg, at pengene ikke var til stede. Jeg så derfor kun én løsning: at nedlægge NCD og tage de byggerier tilbage til kommunen, der heldigvis alle skal bruges til kommunale kerneopgaver,” siger han.
Kommunaldirektøren fastholder, at afdragene på det store lån ikke vil udfordre kommunens budget, og ifølge Ole Helby Petersen virker redningsplanen som den bedste løsning for kommunen.
“Samtidig viser hele sagsforløbet, at man tidligere i processen – under den tidligere kommunale ledelse – burde have tilvejebragt et bedre beslutningsgrundlag. Så man tager nu en række nødvendige og fornuftige beslutninger, som lapper på tidligere tiders mangelfulde beslutninger,” siger Ole Helby Petersen.
I regeringen lytter man også til Danmarks Nationalbank og Grønlands Økonomiske Råd. Nationalbanken advarede allerede sidste år Grønland mod den øgede gæld, der er vokset dramatisk de seneste år på grund af adskillige store anlægsprojekter.
Overvismand Torben Andersen fra Grønlands Økonomiske Råd understregede denne pointe, da han for nylig forklarede, at gælden kan true den økonomiske vækst og den aktuelle højkonjunktur i landet.
“Lånefinansiering af specifikke rentable anlægsinvesteringer er hensigtsmæssig, men en negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store konsekvenser for landskassen,” står der i rapporten, som blev præsenteret af Torben Andersen.
Kommunalbestyrelsens 19 medlemmer er dog splittede i spørgsmålet om, hvorvidt lånet skal tages eller ej. Siumut med seks medlemmer mener for eksempel, at det ikke står klart, hvad lånet på de 1,25 mia. kr. skal dække. Siumuts gruppeformand, Inga Dora Gudmundsdottir Markussen, har indtil videre afvist at stemme for, at kommunen skal tage lånet, da hun mener, at sagen er for dårlig belyst.
“Det er en skandale, at vi skal låne så mange penge. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvorfor det kunne gå galt. NCD har haft en professionel bestyrelse, som er nødt til at påtage sig et ansvar og redegøre for, hvad der er gået galt, før vi kan komme videre,” siger Inga Dora Gudmundsdottir Markussen.
Hun frygter, at lånet bliver så dyrt, at kommunen må opgive en planlagt tunneludvidelse og bliver tvunget til besparelser på andre områder.
“Derfor er vi nødt til at få afdækket, hvad der er foregået i alle de år bag lukkede døre. Der er masser af myter og sladder om en kommune, der hytter sig selv,” siger hun.
Forhandlingerne mellem kommunen og selvstyret om lånet blokerer for, at kommunen kan få vedtaget sit budget for 2023. Kommunen risikerer derfor at blive sat under administration.
“Man kan ikke budgettere med et lån, man ikke har fået lov til at optage. Et budgets udgifter og betalinger skal være finansierede. Hvis kommunens likviditet bliver negativ, kræver det en dispensation fra lånebekendtgørelsen, og så er man sat under administration,” siger ekspert i økonomistyring og professor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
