Michael Williams havde lagt sit adgangskort og sine nøgler frem på bordet. Der lå også hans laptop og et dokument med forskellige adgangskoder. Han havde sagt farvel til sine medarbejdere og forklaret dem, hvordan tingene hang sammen.
Kort efter kom kommunaldirektøren ind på hans kontor og gav ham besked om, at han nu var bortvist.
“Jeg kendte risikoen og var parat til at tage konsekvensen og havde allerede sørget for at få et andet job,” fortæller Michael Williams om den dag, da han i 2014 mistede jobbet som it-chef i den grønlandske hovedstadskommune Kommuneqarfik Sermersooq.
Michael Williams var whistleblower, og flere andre potentielle whistleblowere oplyser til Børsen, at hans skæbne afholder dem fra at tage bladet fra munden.
Tre ud af fem grønlændere mener ifølge Transparency International Greenland (TIG), at misbrug af magt blandt politikere og embedsmænd er et problem, og et stort flertal af befolkningen mener, at misbruget er blevet større det seneste år.
“Derfor er det dybt beskæmmende og problematisk, når nogen bliver fyret, fordi de indberetter nogle uregelmæssigheder,” siger Karen Heilmann Lennert, der er nyvalgt formand for TIG, der arbejder for at bekæmpe korruption.
Michael Williams havde i klare vendinger beskyldt sin nærmeste chef for at være nepotistisk, da chefen delte internt materiale og kommunikerede via sin private mail med en god bekendt, der var direktør i det selskab, der havde vundet et udbud i kommunen.
Da kommunaldirektøren afviste at reagere på anklagerne, delte Michael Williams oplysningerne med Ombudsmanden og Transparency International Greenland.
Den manøvre gav også bagslag, idet det blev brugt som endnu et argument for bortvisningen, at han havde handlet illoyalt over for sine chefer ved at dele mistanken med en tredjepart.
Michael Williams prøvede senere uden held at få en erstatning for uberettiget bortvisning, og han forlod Grønland få år efter. Han følger dog stadig med i grønlandske forhold, og i dag føler han, at han har fået en indirekte form for oprejsning.
Det skete, da Kommuneqarfik Sermersooq sidste efterår meldte hans tidligere chef, Lars Møller Sørensen, til politiet for mandatsvig. Lars Møller Sørensen var i mellemtiden blevet kommunaldirektør, da en advokat fastslog, at han havde skrevet under på en aftale, der var både usædvanlig og ugunstig for kommunen.
“ … der kan være tale om meddelagtighed i mandatsvig/bedrageri, returkommission og formentlig andre overtrædelser af kriminalloven/straffeloven,” skrev advokat Niels Hansen Dam om aftalen, der kort efter blev revet i stykker og førte til en politianmeldelse mod Lars Møller Sørensen.
Kort efter udsendte den daværende borgmester, Charlotte Ludvigsen, ad to omgange pressemeddelelser, hvor hun uddybede politianmeldelsen.
I den ene af dem stod der:
“Gennem det seneste halve år er der dukket flere eksempler op på fejlforvaltning og uoverensstemmelser i kommunens administration. Det er naturligvis utilstedeligt, og det skal der omgående gøres noget ved. Det har blandt andet også haft den konsekvens, at de nævnte medarbejdere er blevet meldt til politiet,” skrev hun.
“Da jeg hørte om det, fik jeg flere positive henvendelser fra mit netværk i Grønland, og jeg tænkte også: Hvad sagde jeg,” siger Michael Williams.
Uanset om hans tidligere chef bliver dømt eller ej, er Michael Williams tilfreds med, at andre har reageret på det.
Lars Møller Sørensen mener ikke, at han har gjort noget forkert, og vil hverken medvirke i denne artikel eller forholde sig til Michael Williams’ kritik, så længe det endnu ikke er afklaret, om han bliver tiltalt. Hans forgænger, Steffen Ulrich-Lynge, der bortviste Michael Williams, vil heller ikke deltage.
“Jeg har ingen kommentarer, og du behøver ikke at ringe igen,” siger Steffen Ulrich-Lynge, der i dag er formand for selvstyrets ejendomsselskab, Illuut A/S.
Kommuneqarfik Sermersooqs daværende borgmester, Asii Chemnitz Narup, sidder i dag i det grønlandske parlament, Inatsisartut for IA. Hun var ikke direkte involveret i bortvisningen af Michael Williams, men forfremmede senere Lars Møller Sørensen til kommunaldirektør. Hun vil ikke svare på spørgsmål om hans sag, og hvad kommunen kunne have gjort anderledes.
Hun skriver dog i en mail til Børsen, at hun har stillet et forslag i det grønlandske parlament, Inatsisartut, om en lov, der skal beskytte whistleblowere, fordi de i dag ikke er beskyttet via lovgivningen.
I den første linje i begrundelsen for at stille forslaget står der:
“I dag er whistleblowere i et juridisk ingenmandsland i Grønland, da der ikke er klare juridiske retningslinjer for, hvordan whistleblowere eller dem, der bliver whistleblowet om, er juridisk beskyttet.”
Hvorvidt det er en hentydning til Michael Williams sag, vil hun ikke svare på. Han føler til gengæld, at formuleringen svarer til det indtryk, som han har af sagen i dag.
I 2014 betragtede han sig dog ikke som en whistleblower.
“Jeg tænkte mere på, hvad der føltes korrekt at gøre. Hvis du har behov for at slå op i lovgivningen for at tjekke dit moralske kompas – så er det jo ikke længere moral, der styrer dig,” siger han.
Forslaget er skrevet sammen med Transparency Greenland, og efter at have hørt om Michael Williams sag er Karen Heilmann Lennert særlig glad for, at lovforslaget ser ud til at blive vedtaget.
“Man skal ikke kunne miste sit job, fordi man melder nogle uregelmæssigheder,” siger formanden.
Karen Heilmann Lennert fortæller, at TIG har kendskab til flere whistleblowere i Kommuneqarfik Sermersooq, der ikke har fået en ordentlig behandling efterfølgende, og blandt andet har mistet jobbet.
Børsen har desuden et særskilt kendskab til endnu en medarbejder, der blev bortvist og meldt til politiet i juli i år. Vedkommende havde via kommunens whistleblowerordning tippet om, at en ledende medarbejder opbevarede sin båd i en af kommunens lagerhaller.
Børsen erfarer, at begge medarbejdere desuden er meldt til politiet for at overtræde loven om behandling af persondata, mens det er uklart, hvordan kommunen har behandlet deres anmeldelser om uregelmæssigheder i forvaltningen.
Tilbage i 2014 blev Michael Williams mistænkelig, da Lars Møller Sørensen bad ham om at sende en række fortrolige økonomiske beregninger, han havde lavet i forbindelse med et udbud af kommunens it-drift. Michael Williams satte derfor en signaturlås på dokumentet, så han kunne følge det, hvis Lars Møller Sørensen sendte det ud af huset.
“Kort efter, at jeg havde sendt dokumenterne til Lars, kunne jeg se, at dokumenterne røg frem og tilbage mellem Lars og direktøren for det selskab, der senere vandt udbuddet,” siger Michael Williams.
Da forvaltningen senere skulle lave en redegørelse om udbuddet til kommunalbestyrelsen, mente Michael Williams, at indstillingen var misvisende. Han forsøgte derfor at få et møde med Steffen Ulrich-Lynge, der afviste at mødes med sin medarbejder under fire øjne. Michael Williams skrev derfor en e-mail, der satte sagen på spidsen.
“Hej Steffen
Så gør vi det sådan. I stedet vil jeg gøre opmærksom på, at jeg stiller spørgsmålstegn ved Lars Møller Sørensens habilitet i hans udregning og fremlæggelse af besparelsesmulighederne for it. Jeg er vidende om, at dette så igen stiller spørgsmålstegn ved min fortsatte ansættelse i Kommuneqarfik Sermersooq.”
Herefter fulgte et forløb, hvor kommunen ifølge Michael Williams intet gjorde for at undersøge hans mistanke om snyd med udbuddet. En mistanke, som han redegjorde for i detaljer i flere høringssvar til kommunaldirektøren.
I stedet blev han indkaldt til en tjenstlig samtale, da Steffen Ulrich-Lynge mente, at han havde optrådt “uacceptabelt” og “illoyalt” over for sine chefer.
Kommunen ville give Michael Williams en skriftlig advarsel, og da han fik ordet i en partshøring, fastholdt han, at der var tydelige tegn på, at Lars Møller Sørensen var inhabil og havde handlet nepotistisk. Han sendte desuden sit svar til Transparency Greenland og Ombudsmanden, og den sidste handling førte til, at kommunen valgte at bortvise ham 14. november 2014.
“Denne handling vurderer kommunen til at være groft illoyal,” skrev kommunen til ham.
Kort efter stævnede Michael Williams kommunen og krævede erstatning for usaglig afskedigelse, men både Retten i Grønland og senere Grønlands Landsret afviste hans krav.
Retten i Grønland skrev blandt andet i dommen, at der ikke var “holdepunkter for at antage, at LMS i forbindelse med udbuddet har handlet odiøst eller i øvrigt har haft en skjult dagsorden”.
Landsretten supplerede ved at skrive, at man heller ikke kunne se, at “Michael Williams i øvrigt havde rimelig grund til at antage, at Lars Møller-Sørensen udøvede nepotisme”.
Retssagerne kostede Michael Williams 250.000 kr., og han måtte sælge sin båd og flytte i en mindre bolig. Men han fortryder ikke, at han tog opgøret.
Han havde håbet på, at han kunne vinde bortvisningssagen og bruge den som en løftestang for at give et “fuldtonet billede af, hvordan korruptionen foregår,” som han siger.
“Jeg havde pligt til at gøre opmærksom på den slags uregelmæssigheder, og som offentlig ansat skal ens loyalitet først og fremmest ligge hos skatteborgerne. Det har haft sin pris, og derfor er det selvfølgelig en slags oprejsning, når nu kommunen har meldt Lars Møller Sørensen til politiet,” siger han.
