Der skal hugges en hæl og klippes en tå på de danske boliglån, hvis Danmark skal ind i bankunionen. Og i sidste ende kan de blive dyrere.
Der spår de økonomiske vismænd, der dog stadig anbefaler et ja til bankunionen, fordi fordelene er klart større end ulemperne. Men regeringen bør have en særaftale om realkreditten på vej ind i en bankunion, mener vismændene.
Ulemperne er der nemlig, og de handler i høj grad om realkreditten, der ser fundamentalt anderledes ud i Danmark end i andre lande.
Gnidninger
"Den danske realkreditmodel skaber en anden struktur i den danske finansielle sektor end i resten af EU. Den harmonisering, som foregår i EU via det fælles regelsæt, skaber på nogle punkter gnidninger med realkreditmodellen. Gnidningerne kan blive forværret, hvis Danmark deltager i bankunionen," skriver vismændene i deres nye forårsrapport.
De tre økonomiske vismænd giver som konkret eksempel, at de danske banker i dag må holde op til 70 pct. af deres korte likviditet i danske realkreditobligationer - altså i praksis obligationerne bag rentetilpasningslån.
ECB-krav
Og det gør de. Men:
"Ved dansk deltagelse i tilsynsmekanismen ville ECB kunne kræve, at danske institutter holder en mere diversificeret likviditetsbuffer, uagtet at realkreditobligationer er meget sikre og meget likvide," skriver vismændene.
Hvis bankerne ikke må holde så mange obligationer i fremtiden, falder efterspørgselen og kursen, mens renten derimod stiger.
Og vupti - så bliver det dyrere for boligejerne at have rentetilpasningslån.
Tiltrædelsesaftale
Derfor bør den danske regering altså gå efter en "tiltrædelsesaftale, der sikrer, at der er
plads til realkreditmodellen indenfor bankunionen," som vismændene skriver.
Diskussionen om bankernes muligheder for at have realkreditobligationer var også rødglødende for et år siden, da EU indførte nye LCR-regler for, hvor likvide realkreditobligationer er, og hvor meget de må tælle med i bankernes likviditet.
I første omgang så det nemlig ud til, at grænsen var 40 pct., så bankerne var nødt til at smide halvdelen af obligationerne på gulvet. Det ville have givet et rent rentechok for boligejerne, fordi intet tydede på, at udlandet stod på spring til at samle obligationerne op.
Thorning på lobbyarbejde
Men efter et intenst lobbyarbejde fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), daværende økonomi- ogindenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), blev EU-reglerne filet til, så det alligevel ikke gik ud over de danske boligejere.
Der spår de økonomiske vismænd, der dog stadig anbefaler et ja til bankunionen, fordi fordelene er klart større end ulemperne. Men regeringen bør have en særaftale om realkreditten på vej ind i en bankunion, mener vismændene.
Ulemperne er der nemlig, og de handler i høj grad om realkreditten, der ser fundamentalt anderledes ud i Danmark end i andre lande.
Gnidninger
"Den danske realkreditmodel skaber en anden struktur i den danske finansielle sektor end i resten af EU. Den harmonisering, som foregår i EU via det fælles regelsæt, skaber på nogle punkter gnidninger med realkreditmodellen. Gnidningerne kan blive forværret, hvis Danmark deltager i bankunionen," skriver vismændene i deres nye forårsrapport.
De tre økonomiske vismænd giver som konkret eksempel, at de danske banker i dag må holde op til 70 pct. af deres korte likviditet i danske realkreditobligationer - altså i praksis obligationerne bag rentetilpasningslån.
ECB-krav
Og det gør de. Men:
"Ved dansk deltagelse i tilsynsmekanismen ville ECB kunne kræve, at danske institutter holder en mere diversificeret likviditetsbuffer, uagtet at realkreditobligationer er meget sikre og meget likvide," skriver vismændene.
Hvis bankerne ikke må holde så mange obligationer i fremtiden, falder efterspørgselen og kursen, mens renten derimod stiger.
Og vupti - så bliver det dyrere for boligejerne at have rentetilpasningslån.
Tiltrædelsesaftale
Derfor bør den danske regering altså gå efter en "tiltrædelsesaftale, der sikrer, at der er
plads til realkreditmodellen indenfor bankunionen," som vismændene skriver.
Diskussionen om bankernes muligheder for at have realkreditobligationer var også rødglødende for et år siden, da EU indførte nye LCR-regler for, hvor likvide realkreditobligationer er, og hvor meget de må tælle med i bankernes likviditet.
I første omgang så det nemlig ud til, at grænsen var 40 pct., så bankerne var nødt til at smide halvdelen af obligationerne på gulvet. Det ville have givet et rent rentechok for boligejerne, fordi intet tydede på, at udlandet stod på spring til at samle obligationerne op.
Thorning på lobbyarbejde
Men efter et intenst lobbyarbejde fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), daværende økonomi- ogindenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), blev EU-reglerne filet til, så det alligevel ikke gik ud over de danske boligejere.
