Ja til at gå med i bankunionen.
Sådan lyder anbefalingen til den danske regering fra de økonomiske vismænd.
Vismændene peger ganske vist stadig på nogle knaster, men der er færre af dem, end sidste gang vismændene forholdt sig til bankunionen.
Og fordelene - risikodeling, bedre konkurrence blandt bankerne og en garanti for et stærkt banktilsyn - er klart større end ulemperne.
God logik
"Der er grundlæggende god logik i dansk deltagelse i bankunionen," skriver vismændene i den nye forårsrapport.
Regeringen har luftet det synspunkt, at den som udgangspunkt gerne vil med i bankunionen, men at man gerne vil have nogle afklaringer på plads, før man tager endeligt stilling.
Og det er et fint udgangspunkt, understreger vismændene.
"Bankunionens forsikringselement er ikke fuldt fastlagt på nuværende tidspunkt. Desuden kan der være problemer med blandt andet at indpasse den danske realkreditmodel i bankunionen," skriver vismændene.
Men de fortsætter:
"Hvis den endelige udformning af forsikringselementet bliver fornuftig, og der i en eventuel tiltrædelsesaftale kan sikres rimelige vilkår for blandt andet realkreditmodellen, vurderes der at være en økonomisk gevinst ved dansk deltagelse i bankunionen."
To motorer
Fordelene ligger helt grundlæggende i, at Danmark så kan dele risikoen ved store bankkriser i fremtiden med andre lande.
Bankunionen består i kernen af to ting: Et fælles banktilsyn, der er vagthund overfor de største banker, og en fælles afviklingsmekanisme, hvor et såkaldt "bail-in"-regime skal sørge for, at det er kreditorer, aktionærer og den finansielle sektor selv, der bærer tabene efter krakkede banker - og ikke skatteyderne.
Tjent 16 mia
Sådan har det dog været hele tiden i Danmark, hvor skatteyderne faktisk har tjent 16 mia. kr. på de politiske bankpakker. Den finansielle sektor har selv betalt regningen.
Der er allerede fælles kapitalkrav på plads til bankerne via de såkaldte CRD IV og CRR direktiver.
Hvis Danmark går med i bankunionen, kan vi blive det første land uden for euroen, der gør det.
Storbritannien siger nej, og Sverige har meldt fra indtil videre. Med danske briller er det lidt trist, fordi Danmark er forbundet meget tæt med især Sverige på det finansielle område.
Større fordel med Sverige
Så hvis Sverige og Storbritannien var med, så ville Danmark få endnu større fordele af at være med i bankunionen, understreger vismændene.
"Hvis eksempelvis Sverige valgte at deltage i bankunionen, ville de potentielle fordele stige væsentligt." skriver vismændene.
Men fordelene er altså alligevel større end ulemperne, mener vismændene
Sådan lyder anbefalingen til den danske regering fra de økonomiske vismænd.
Vismændene peger ganske vist stadig på nogle knaster, men der er færre af dem, end sidste gang vismændene forholdt sig til bankunionen.
Og fordelene - risikodeling, bedre konkurrence blandt bankerne og en garanti for et stærkt banktilsyn - er klart større end ulemperne.
God logik
"Der er grundlæggende god logik i dansk deltagelse i bankunionen," skriver vismændene i den nye forårsrapport.
Regeringen har luftet det synspunkt, at den som udgangspunkt gerne vil med i bankunionen, men at man gerne vil have nogle afklaringer på plads, før man tager endeligt stilling.
Og det er et fint udgangspunkt, understreger vismændene.
"Bankunionens forsikringselement er ikke fuldt fastlagt på nuværende tidspunkt. Desuden kan der være problemer med blandt andet at indpasse den danske realkreditmodel i bankunionen," skriver vismændene.
Men de fortsætter:
"Hvis den endelige udformning af forsikringselementet bliver fornuftig, og der i en eventuel tiltrædelsesaftale kan sikres rimelige vilkår for blandt andet realkreditmodellen, vurderes der at være en økonomisk gevinst ved dansk deltagelse i bankunionen."
To motorer
Fordelene ligger helt grundlæggende i, at Danmark så kan dele risikoen ved store bankkriser i fremtiden med andre lande.
Bankunionen består i kernen af to ting: Et fælles banktilsyn, der er vagthund overfor de største banker, og en fælles afviklingsmekanisme, hvor et såkaldt "bail-in"-regime skal sørge for, at det er kreditorer, aktionærer og den finansielle sektor selv, der bærer tabene efter krakkede banker - og ikke skatteyderne.
Tjent 16 mia
Sådan har det dog været hele tiden i Danmark, hvor skatteyderne faktisk har tjent 16 mia. kr. på de politiske bankpakker. Den finansielle sektor har selv betalt regningen.
Der er allerede fælles kapitalkrav på plads til bankerne via de såkaldte CRD IV og CRR direktiver.
Hvis Danmark går med i bankunionen, kan vi blive det første land uden for euroen, der gør det.
Storbritannien siger nej, og Sverige har meldt fra indtil videre. Med danske briller er det lidt trist, fordi Danmark er forbundet meget tæt med især Sverige på det finansielle område.
Større fordel med Sverige
Så hvis Sverige og Storbritannien var med, så ville Danmark få endnu større fordele af at være med i bankunionen, understreger vismændene.
"Hvis eksempelvis Sverige valgte at deltage i bankunionen, ville de potentielle fordele stige væsentligt." skriver vismændene.
Men fordelene er altså alligevel større end ulemperne, mener vismændene
