Landets største bank, Danske Bank, var i tovene, da finansmarkederne frøs til is på et splitsekund i 2008 efter krakket i amerikanske Lehman Brothers.
De danske bankpakker hjalp Danske Bank med at klare skærene, men direktionen har formentlig tics omkring øjnene, når de kigger på regningen til den danske stat.
Den lyder nemlig på hele 18 mia. kr. - eller kun en anelse mindre, end det kostede at bygge storebæltsbroen i sin tid.
Halvdelen gik til krakkede banker
"Vores omkostning til bankpakkerne ligger i perioden 2008 til 2014 i niveauet 18 mia. kr. Herunder gik cirka halvdelen til direkte omkostninger til andre banker, der gik ned," siger Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør i Danske Bank.
Som Børsen skriver i dag, står staten lige nu til at score ialt 16 mia. kr. på striben af bankpakker, når alle udgifter til krakkede banker er trukket fra i den pose penge, som bankerne selv har lagt på bordet, og når renterne på de mange statslige hybridlån er gjort op.
Ialt har de danske banker betalt omkring 50 mia. kr. ind til staten - og de 18 mia. af dem stammer altså fra Danske Bank.
Bankerne er tilfredse
Alligevel erklærer Jyske Bank, Spar Nord og Finansrådet sig overordnet set tilfredse med de mange bankpakker i dagens udgave af Børsen, og Danske Bank deler den holdning.
"Bankpakkerne var nødvendige og har givet os og andre banker mulighed for at understøtte kundernes udlånsefterspørgsel i en tid, hvor adgang til lån i markedet var begrænset. Vi sætter pris på den brede politiske opbakning, der var under den finansielle krise," siger Henrik Ramlau-Hansen.
Statens overskud stiger
Han understreger, at Danske Bank ikke har nogen holdning til størrelsen på statens overskud, som altså foreløbig ligger på 16 mia. kr., men som ventes at stige i takt med at Finansiel Stabilitet får solgt de sidste lånebuketter fra krakkede banker i de kommende år.
Faktisk er staten overskud på bankpakkerne steget med 4 mia. kr. alene det seneste år, fordi FS sælger fra.
De danske bankpakker hjalp Danske Bank med at klare skærene, men direktionen har formentlig tics omkring øjnene, når de kigger på regningen til den danske stat.
Den lyder nemlig på hele 18 mia. kr. - eller kun en anelse mindre, end det kostede at bygge storebæltsbroen i sin tid.
Halvdelen gik til krakkede banker
"Vores omkostning til bankpakkerne ligger i perioden 2008 til 2014 i niveauet 18 mia. kr. Herunder gik cirka halvdelen til direkte omkostninger til andre banker, der gik ned," siger Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør i Danske Bank.
Som Børsen skriver i dag, står staten lige nu til at score ialt 16 mia. kr. på striben af bankpakker, når alle udgifter til krakkede banker er trukket fra i den pose penge, som bankerne selv har lagt på bordet, og når renterne på de mange statslige hybridlån er gjort op.
Ialt har de danske banker betalt omkring 50 mia. kr. ind til staten - og de 18 mia. af dem stammer altså fra Danske Bank.
Bankerne er tilfredse
Alligevel erklærer Jyske Bank, Spar Nord og Finansrådet sig overordnet set tilfredse med de mange bankpakker i dagens udgave af Børsen, og Danske Bank deler den holdning.
"Bankpakkerne var nødvendige og har givet os og andre banker mulighed for at understøtte kundernes udlånsefterspørgsel i en tid, hvor adgang til lån i markedet var begrænset. Vi sætter pris på den brede politiske opbakning, der var under den finansielle krise," siger Henrik Ramlau-Hansen.
Statens overskud stiger
Han understreger, at Danske Bank ikke har nogen holdning til størrelsen på statens overskud, som altså foreløbig ligger på 16 mia. kr., men som ventes at stige i takt med at Finansiel Stabilitet får solgt de sidste lånebuketter fra krakkede banker i de kommende år.
Faktisk er staten overskud på bankpakkerne steget med 4 mia. kr. alene det seneste år, fordi FS sælger fra.
