ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bankunionen kan smadre Finanstilsynets diamanter

Selv om vismændene skruer op for ja-retorikken i forhold til bankunionen, så er der stadig knaster.

Et ja til bankunionen vil efter al sandsynlighed betyde et farvel til de to såkaldte diamanter, som er Finanstilsynets pejlemærker for, hvornår banker og realkreditinstitutter er sunde.

Politik
Vismænd anbefaler dansk ja til bankunion
Det vurderer vismændene i deres nye forårsrapport.

"Tilsynsdiamanter ventes ikke at blive praksis indenfor bankunionen. Det kan betyde, at Danmark ikke vil kunne opretholde den særlige danske tilsynsdiamant for pengeinstitutterne. Det samme gælder muligvis tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter," skriver vismændene.

Fem pejlemærker


For bankerne har der siden 2010 været fem pejlemærker i tilsynsdiamanten, og de handler om at ligge fornuftigt på likviditet, funding ratio, eksponering overfor ejendomme, vækst i udlån og følsomhed overfor store kunder.

Realkreditten har også siden sidste år haft en diamant, hvor der er fem punkter. Det handler om vækst i udlån, følsomhed overfor store kunder, kundernes renterisiko, begrænsning af lån med kort funding - altså flekslån - og begrænsning af afdragsfrihed.

Finans
Nationalbanken jubler efter vismands-ja til bankunion
De to diamanter har fået masser af opmærksomhed i pressen og på Christiansborg, fordi de reelt har store konsekvenser for boligejerne. Men ifølge vismændene er det altså farvel og tak, hvis Danmark går ind i bankunionen.

Exit til offentlige inspektioner

Og der vil ske flere ting, forudser vismændene.

"Den danske praksis med at offentligøre institutternes individuelle solvensbehov og inspektionsrapporter vil formentlig ikke kunne opretholdes. Denne beslutningskompetence ligger hos ECB, som ikke ventes at ville indføre denne praksis i bankunionslandene," skriver vismændene.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis