14 medlemmer af bestyrelserne i de danske storbanker står til at blive smidt ud næste sommer - hvis de ikke frivilligt vinker farvel til en del af deres andre bestyrelsesposter.
Både Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit bliver ramt, og på listen er prominente navne som Danske Banks formand Ole Andersen og Mærsks repræsentant i Danske Banks bestyrelse Trond Westlie.
Det er konsekvensen af et lovudkast fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) , der netop er sendt i høring blandt organisationerne.
Freder mindre banker
Til gengæld freder Sass bankerne i næste lag, så banker som Vestjysk Bank, Sparekassen Sjælland, Saxo Bank og Alm. Brand Bank slipper for at skulle vinke farvel til deres bestyrelsesmedlemmer.
"I store virksomheder kræver bestyrelsesarbejdet en betydelig mængde arbejde fra det enkelte medlem. Der indføres derfor en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter og direktionsposter, det skal være muligt for en enkelt person at varetage. Begrænsningen finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter," skriver ministeriet i sit lovudkast.
Del af EU-krav
Lovudkastet samler op på EU's kapitalkravsdirektiv, CRD IV, der skal presses ind i dansk lovgivning fra nytår - bestyrelsesloftet dog først fra 1. juli næste år.
Branchen har hidtil regnet med, at bankerne over en bredere kam ville blive ramt på det nye EU-krav til bestyrelsesmedlemmer om, at de kun må have enten én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter eller samlet fire bestyrelsesposter.
I særlige tilfælde kan Finanstilsynet give dispensation, så det samlede antal af bestyrelsesposter kan nå op på fem.
Kun for SIFI-erne
Men i det nye lovudkast gælder kravet altså kun for de allerstørste, nemlig de systemisk vigtige institutter, SIFI-institutterne, og dem er der kun seks af på dansk jord, nemlig Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og BRFkredit.
Ifølge en opgørelse fra Finanswatch, der har gennemgået de 20 største institutter, ville 36 bestyrelsesmedlemmer få håret i klemme med de nye regler, hvis kravet var bredt ud. Med lovforslaget er det tal altså skrumpet til 14.
Allerede ofre
De nye EU-krav har allerede krævet ofre i bestyrelserne.
I Sydbank er bestyrelsesmedlemmet Claus Christensen trådt ud, og banken har begrundet det offentligt med de nye krav. Claus Christensen er med i ikke mindre end 19 bestyrelser - og formand i de otte.
Udover Ole Andersen og Trond Westlie i Danske Banks bestyrelse, vil også næstformanden Niels B. Christiansen, der er topchef i Danfoss, stå til udsmidning.
I Nordea gælder det ifølge Finanswatch's liste næstformanden Marie Ehrling og Svein Jacobsen, mens Jyske Banks formand Sven Buhrkall og medlemmerne Keld Norup og Philip Baruch også er i problemer