"Forlad bankens bestyrelse eller sig farvel til en række af dine andre bestyrelsesposter."
Det ultimatum kan en lang række af bestyrelsesmedlemmerne i de danske banker se frem til at blive mødt af. Ny EU-lovgivning, som blev vedtaget onsdag i denne uge, kommer til at udløse en udrensning i de øverste ledelsesorganer i de europæiske banker.
Det vurderer Michael Camphausen, der er advokat i Lett og projektforsker, PhD i finansiel regulering ved Københavns Universitet, efter, at han gransket konsekvenserne af de nye kapital- og ledelseskrav, som går under betegnelsen CRD IV.
"Det her betyder, at der fra 1. juli 2014 vil blive lagt et lovmæssigt loft over, hvor mange poster det enkelte bestyrelsesmedlem i pengeinstitutterne må have," siger han til Børsen Finans.
Helt specifikke krav
Det betyder, at bestyrelsesmedlemmerne maksimalt må bestride enten én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter eller samlet fire bestyrelsesposter. I særlige tilfælde vil Finanstilsynet kunne give dispensation, så det samlede antal af bestyrelsesposter kan nå op på fem.
”Det er dog endnu uafklaret, hvilke og hvor mange af institutterne, lovgivningen kommer til at gælde for. Det er nemlig overladt til national lovgivning selv at bestemme snitfladen i relation til, hvad der er såkaldt væsentlige institutter, som skal omfattes af kravet. Men det kommer givetvis ikke til kun at gælde SIFI-institutterne (De allerstørste banker, red.). I sidste ende er det jo et politisk spørgsmål, om for eksempel også de små og mellemstore lokalinstitutter skal omfattes af målgruppen,” siger Michael Camphausen.
Årsagen til at EU vil have lagt et loft over antallet af bestyrelsesposter er ifølge Camphausen, at man ønsker at sikre sig, at bestyrelsesmedlemmerne afsætter den fornødne tid til at gå i dybden med arbejdet.
Det er op til de enkelte lande at tage stilling til, hvor mange banker, der er så store i størrelse, organisation og kompleksitet, at kravet skal gælde. Men de større danske banker kommer ifølge Camphausen formentligt ikke uden om reglerne.
Kølig modtagelse
Bestyrelsesformændene i to af Danmarks større banker giver dog de nye krav en kølig modtagelse.
Jyske Bank er landets tredje største bank, og bestyrelsesformand Sven Buhrkall bestrider syv bestyrelsesposter. Han siger om de nye krav;
"Jeg har forståelse for, at der skal være regulering på området, og jeg håber på, at den regulering der kommer, sikrer at bestyrelsesmedlemmerne har den fornødne tid og kræfter, det kræver at sidde med. Men der er forskel på de arbejdsopgaver, folk har ved siden af, og hvor mange opgaver, de kan kapere. Derfor er det altså svært at regulere det kvantitativt. Der skal en kvalitativ vurdering ind i det her."
Bestyrelsesformanden mener derfor ikke, at det giver mening udelukkende at fokusere på et fast loft.
"Jeg har en forhåbning om, at man får lagt overliggeren den det rigtige sted. Der er jo stor forskel på arbejdsbyrden alt efter, om man sidder i bestyrelsen i børsnoterede virksomheder eller om man sidder i bestyrelsen for en række mindre selskaber," siger Sven Buhrkall og fortsætter;
"Men det kan jo være et af de valg, som man bliver tvunget til at tage her i livet. Altså om man vil det ene eller det andet."
Spar Nord-formand tror han går fri
Hos Spar Nord Bank, der er den sjette største bank i Danmark, kan bestyrelsesformand Torben Fristrup også komme i karambolage med de nye krav. Han har i alt titel af direktør i tre selskaber, og har plads i fem bestyrelser.
"Man kan da sagtens være enig i, at hvis man har for mange bestyrelsesposter, så er det noget skidt. Men hvad er for mange? Og det betyder jo altså også noget, hvad der er for nogle poster man har. Men det er sådan noget lovgivningen ofte glemmer at tage højde for, men vi må kigge på det, når lovgivningen foreligger," siger Torben Fristrup, der samtidig siger, at han næppe kan forestille sig, at han selv kommer i konflikt med de nye regler.
Derfor vil EU have de nye regler
Michael Camphausen forklarer om årsagen til, at de nye regler er på vej;
"Man vil have hånd i hanke med antallet af bestyrelsesposter, fordi man mener, at det i sig selv er med til at styre, hvor god tid det enkelte bestyrelsesmedlem reelt har til sin post. Når man nu i forvejen er begyndt at regulere bestyrelsens kompetencer, faglighed, sammensætning mv., så skal dette ikke kunne udvandes ved, at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke afsætter tilstrækkelig tid til at varetage sin funktion," siger han.
Han forudser dog, at den finansielle sektor kan argumentere for, at reglerne er overflødige.
"Skeptikerne vil så sige, at det i forvejen ligger i det ansvar, som det enkelte bestyrelsesmedlem har, at man benytter den tilstrækkelige tid, og at det derfor ikke er nødvendigt fra lovgiveres side at sætte et decideret fast begrænsning på antallet af poster," siger Michael Camphausen og fortsætter;
"Tilhængerne vil derimod argumentere for, at historikken viser, at bestyrelserne i de finansielle virksomheder set over en bred kam ikke i tilstrækkelig grad kan styre det her selv, og at det derfor er nødvendigt at have nogle lovmæssige rammer, herunder et sådan loft."
Det ultimatum kan en lang række af bestyrelsesmedlemmerne i de danske banker se frem til at blive mødt af. Ny EU-lovgivning, som blev vedtaget onsdag i denne uge, kommer til at udløse en udrensning i de øverste ledelsesorganer i de europæiske banker.
Det vurderer Michael Camphausen, der er advokat i Lett og projektforsker, PhD i finansiel regulering ved Københavns Universitet, efter, at han gransket konsekvenserne af de nye kapital- og ledelseskrav, som går under betegnelsen CRD IV.
"Det her betyder, at der fra 1. juli 2014 vil blive lagt et lovmæssigt loft over, hvor mange poster det enkelte bestyrelsesmedlem i pengeinstitutterne må have," siger han til Børsen Finans.
Helt specifikke krav
Det betyder, at bestyrelsesmedlemmerne maksimalt må bestride enten én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter eller samlet fire bestyrelsesposter. I særlige tilfælde vil Finanstilsynet kunne give dispensation, så det samlede antal af bestyrelsesposter kan nå op på fem.
”Det er dog endnu uafklaret, hvilke og hvor mange af institutterne, lovgivningen kommer til at gælde for. Det er nemlig overladt til national lovgivning selv at bestemme snitfladen i relation til, hvad der er såkaldt væsentlige institutter, som skal omfattes af kravet. Men det kommer givetvis ikke til kun at gælde SIFI-institutterne (De allerstørste banker, red.). I sidste ende er det jo et politisk spørgsmål, om for eksempel også de små og mellemstore lokalinstitutter skal omfattes af målgruppen,” siger Michael Camphausen.
Årsagen til at EU vil have lagt et loft over antallet af bestyrelsesposter er ifølge Camphausen, at man ønsker at sikre sig, at bestyrelsesmedlemmerne afsætter den fornødne tid til at gå i dybden med arbejdet.
Det er op til de enkelte lande at tage stilling til, hvor mange banker, der er så store i størrelse, organisation og kompleksitet, at kravet skal gælde. Men de større danske banker kommer ifølge Camphausen formentligt ikke uden om reglerne.
Kølig modtagelse
Bestyrelsesformændene i to af Danmarks større banker giver dog de nye krav en kølig modtagelse.
Jyske Bank er landets tredje største bank, og bestyrelsesformand Sven Buhrkall bestrider syv bestyrelsesposter. Han siger om de nye krav;
"Jeg har forståelse for, at der skal være regulering på området, og jeg håber på, at den regulering der kommer, sikrer at bestyrelsesmedlemmerne har den fornødne tid og kræfter, det kræver at sidde med. Men der er forskel på de arbejdsopgaver, folk har ved siden af, og hvor mange opgaver, de kan kapere. Derfor er det altså svært at regulere det kvantitativt. Der skal en kvalitativ vurdering ind i det her."
Bestyrelsesformanden mener derfor ikke, at det giver mening udelukkende at fokusere på et fast loft.
"Jeg har en forhåbning om, at man får lagt overliggeren den det rigtige sted. Der er jo stor forskel på arbejdsbyrden alt efter, om man sidder i bestyrelsen i børsnoterede virksomheder eller om man sidder i bestyrelsen for en række mindre selskaber," siger Sven Buhrkall og fortsætter;
"Men det kan jo være et af de valg, som man bliver tvunget til at tage her i livet. Altså om man vil det ene eller det andet."
Spar Nord-formand tror han går fri
Hos Spar Nord Bank, der er den sjette største bank i Danmark, kan bestyrelsesformand Torben Fristrup også komme i karambolage med de nye krav. Han har i alt titel af direktør i tre selskaber, og har plads i fem bestyrelser.
"Man kan da sagtens være enig i, at hvis man har for mange bestyrelsesposter, så er det noget skidt. Men hvad er for mange? Og det betyder jo altså også noget, hvad der er for nogle poster man har. Men det er sådan noget lovgivningen ofte glemmer at tage højde for, men vi må kigge på det, når lovgivningen foreligger," siger Torben Fristrup, der samtidig siger, at han næppe kan forestille sig, at han selv kommer i konflikt med de nye regler.
Derfor vil EU have de nye regler
Michael Camphausen forklarer om årsagen til, at de nye regler er på vej;
"Man vil have hånd i hanke med antallet af bestyrelsesposter, fordi man mener, at det i sig selv er med til at styre, hvor god tid det enkelte bestyrelsesmedlem reelt har til sin post. Når man nu i forvejen er begyndt at regulere bestyrelsens kompetencer, faglighed, sammensætning mv., så skal dette ikke kunne udvandes ved, at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke afsætter tilstrækkelig tid til at varetage sin funktion," siger han.
Han forudser dog, at den finansielle sektor kan argumentere for, at reglerne er overflødige.
"Skeptikerne vil så sige, at det i forvejen ligger i det ansvar, som det enkelte bestyrelsesmedlem har, at man benytter den tilstrækkelige tid, og at det derfor ikke er nødvendigt fra lovgiveres side at sætte et decideret fast begrænsning på antallet af poster," siger Michael Camphausen og fortsætter;
"Tilhængerne vil derimod argumentere for, at historikken viser, at bestyrelserne i de finansielle virksomheder set over en bred kam ikke i tilstrækkelig grad kan styre det her selv, og at det derfor er nødvendigt at have nogle lovmæssige rammer, herunder et sådan loft."
