Fra nytår kan det blive vanskeligere at få besat bestyrelsesposterne i landets banker med kvalificerede kandidater. Det vurderer ledelsesekspert Teddy Wivel. Årsagen er, at da forventes de nye kapitalkrav fra EU - det såkaldt CRD IV-direktiv - at blive gjort til dansk lov.
Som regelsættet ser ud i dag, vil det betyde at et bestyrelsesmedlem i en bank kun må bestride enten én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter eller samlet fire bestyrelsesposter.
Læs også:Ultimatum fra EU - Bestyrelsesfolk kan tvinges ud af banker
I særlige tilfælde vil Finanstilsynet kunne give dispensation, så det samlede antal af bestyrelsesposter kan nå op på fem.
"Det er klart, at reglerne vil mindske antallet af kandidater. I forvejen er det svært at skaffe de mennesker med de kvalifikationer, det kræver for at være i en bestyrelse i et pengeinstitut," siger han.
Sydbank ramt
Sydbank kunne tidligere i dag fortælle, at bestyrelsesmedlemmet Claus Christensen fra i morgen er udtrådt af bankens bestyrelse.
"Claus Christensen har interesser i flere selskaber og er tillige medlem af en række bestyrelser som bestyrelsesformand eller menigt bestyrelsesmedlem, og det kan vise sig vanskeligt, set i lyset af den forventede kommende lovgivning, at kombinere medlemskabet af Sydbanks bestyrelse hermed," hed de i en selskabsmeddelelse underskrevet af bankens bestyrelsesformand Anders Thoustrup.
Ifølge overvågningsmediet BiQ har Claus Christensen ikke mindre end 19 bestyrelsesposter - heraf er han formand i otte. Foruden bestyrelsesarbejdet beklæder han direktionsposter i seks selskaber.
Tidskrævende arbejde
Teddy Wivel understreger, at det er et stort og tidskrævende arbejde at sidde i en bankbestyrelse.
"Det at sidde i en bankbestyrelse er et betydeligt større arbejde end at sidde i andre selskabsbestyrelser. Med det banksektoren har været igennem de senere år, synes jeg, det er helt naturligt, at man stiller nogle krav om, at bestyrelsesmedlemmerne har den fornødne tid til arbejdet," siger bestyrelseseksperten.
Hvad tror du reglerne vil betyde for honorarerne?
"Jeg kan ikke vurdere om kravene vil betyde stigninger i honorarerne, men da der er tale om, at det er kvalificerede mennesker, der skal lægge en betydelig arbejdsindsats, må man gå ud fra at honorarerne vil afspejle det," siger Teddy Wivel, der tror at kvaliteten af bestyrelsesarbejdet vil stige ved at bestyrelsesmedlemmerne tvinges til kun at fokusere på bankdrift.
"I og med at man som bestyrelsesmedlem får mere tid, så vil jeg forvente at kvaliteten stiger. Specielt i de mindre pengeinstitutter sidder der stadig en lang række personer, som jeg har svært ved at se, hvordan de kan opfylde kravene i lovgivningen," lyder det fra Teddy Wivel.