De ejer ejendomme for 3,4 mia. kr. og er det største ejendomsselskab på Frederiksberg. Alligevel er det hverken dyb professionalisme eller kynisk fokus på indtjeningen, der præger ledelsen af Frederiksberg Boligfond.
I fondens vedtægter står der for eksempel ikke noget om krav til afkast. I stedet er der gjort plads til formuleringer om, at ejendommene skal udnyttes bedst muligt, og at fonden skal fremme boligkulturelle formål.
Frederiksberg Boligfond så for eksempel stort på en gylden regel, da man lukkede kapitalfonden Blackstone ind i varmen og lavede den mest omdiskuterede bolighandel i 2018. Salget af tre ejendomme til 1 mia. kr. blev kun tilbudt til en enkelt potentiel køber.
Frederiksberg Boligfond
Sælgeren fik derfor hverken testet, om de kunne have fået en bedre pris, eller om andre investorer med et bedre ry ville have budt på ejendommene. Formanden for boligfonden, Flemming Brank, forklarer, at bestyrelsen fik lavet en vurdering af ejendommene af et uvildigt institut.
“Da vi i bestyrelsen kunne se, at den pris, vi fik angivet, lå i top i forhold til, hvad vi kunne forvente, bad vi ikke om modbud,” siger Flemming Brank.
Han forklarer, at det også spillede en stor rolle for at gå videre med Blackstone, at “tingene kunne gå hurtigt og smertefrit i stedet for en lang proces, hvor nogle lejere kunne blive usikre på fremtiden.”
Er det ikke letsindigt kun at få et bud fra en enkelt byder?
“Jeg er ikke vant til, og bestyrelsen er ikke vant til, at sælge ejendomme. Så måske er det usædvanligt og uprofessionelt, og set i bagklogskabens ulideligt klare lys kunne det have været rigtigt at have fået andre bud,” siger Flemming Brank
Handlen gik siden i vasken, men blev så omdiskuteret, at boligminister Kaare Dybvad fik vedtaget en lovændring, der skal gøre det sværere for ejendomsinvestorer i at pumpe huslejen i vejret.
Handlen har desuden sat skub i en retssag, der starter mandag, hvor 303 lejere i Den Sønderjyske By vil forsøge at udnytte en hidtil ukendt forkøbsret til at købe deres ejendom for nogle få mio. kr.
“Jeg er ikke vant til, og bestyrelsen er ikke vant til, at sælge ejendomme
Flemming Brank, formand for Frederiksberg Boligfond
Fondens mere end 2200 lejligheder til en værdi på 3,4 mia. kr. administreres af et administrationsselskab, som Flemming Brank også er formand for, ligesom han er valgt til byrådet på Frederiksberg, hvor han er formand for socialudvalget. Med i bestyrelsen er også to andre politisk udvalgte medlemmer, tre lejere og tre personer, der er udnævnt af KAB-Fonden.
Fonden har længe levet et stille liv. En svigtende økonomi, der først og fremmest kan forklares med indgåelsen af seks renteswap-aftaler i 2008 og 2011, har imidlertid kastet bestyrelsen ud i et internt opgør, der også foregår uden for bestyrelseslokalet. For eksempel krævede to nyvalgte lejerrepræsentanter i bestyrelsen at få tilføjet en mindretalsudtalelse, da de underskrev regnskabet for 2019 i maj i år.
Her retter Morten Kjeldgaard Christensen-Hornehøj og Niels Johan Juhl-Nielsen for eksempel en direkte kritik mod blandt andet Flemming Brank ved at skrive, at “det delvist mislykkede frasalg af tre ejendomme har naturligt rokket ved tilliden til fondsledelsen.”
De to lejere beklager også, at de var blevet underlagt en tavshedspligt omkring deres bestyrelsesarbejde og bliver forhindret i at få indsigt i ældre bestyrelsesreferater. Niels Johan Juhl-Nielsen mener, at det blandt andet forhindrer ham i at forstå, hvorfor fonden er kommet i så store økonomiske problemer, at den føler sig nødsaget til at sælge ud af sine ejendomme.
mia. kr.er værdien af Frederiksberg Boligfonds 19 ejendomme
Set i det lys er han ikke overrasket over, at fonden kun lod en enkelt køber komme med et bud i 2018.
“At man reagerer på, at man er i en vanskelig situation, er positivt. Spørgsmålet er bare, om der har været andre muligheder. Især når vi bor i en by, der skal være for alle og har en fond med fine målsætninger og formålsparagraffer, er det sølle, at man vælger at sælge til Blackstone,” siger Niels Johan Juhl-Nielsen.
