En stor gruppe lejere på Frederiksberg kan ende med at sende en venlig tanke til den ellers så forhadte kapitalfond, Blackstone.
Det var nemlig Blackstone, der gav lejerne en afgørende trumf med så stor rækkevidde, at den om kort tid dels kan gøre lejerne til millionærer, dels fik en af de senere mest omdiskuterede ejendomshandler til at gå i vasken.
Trumfen består af et skøde fra 1932, som Blackstones store hold af rådgivere støvede op under amerikaneres grundige forberedelse af handlen. Nu vil de 303 lejere i Den Sønderjyske By vil bruge skødet til at overtage deres bolig for en slik. Lejerne har fået fri proces til at få Retten på Frederiksbergs ord for, om de kan købe deres lejligheder for 2,9 mio. kr., selv om de karakteristiske lillafarvede ejendomme har en markedsværdi på mindst 538 mio. kr.
“Hvis ikke Blackstone havde fundet det skøde (...) havde det været en velbevaret hemmelighed for os
Søren Berg, talsmand for lejerne i Den Sønderjyske By
Sagen starter mandag, og begge parter erkender, at Blackstone har spillet en usædvanlig rolle i sagen.
“Hvis ikke Blackstone havde fundet det skøde og fortalt om det, havde det været en velbevaret hemmelighed for os,” siger Søren Berg, der er talsmand for lejerne i Den Sønderjyske By.
“Du kan sige, at det er skæbnens ironi, at det var Blackstone, der fandt afsnittet i skødet, fordi vi havde håbet, at salget til dem kunne lette vores pressede økonomi med en milliard kroner. Nu risikerer vi i stedet at få en dom, der siger, at vores ejendomme, som er belånt for 1,3 mia. kr., stort set ikke er noget værd,” siger Flemming Brank, der er formand Frederiksberg Boligfond.
I skødets punkt 6 står der, at lejerne skal have mulighed for at købe ejendommen til den pris, den blev handlet til i 1932, hvis den daværende køber i skikkelse af Frederiksberg Boligfond ikke længere vil eje den, og hvis Frederiksberg Kommune ikke vil købe den.
Begge dele er opfyldt, men Frederiksberg Boligfond mener ikke, at det kan føre til, at lejerne skal have lov til at købe deres bolig til spotpris. Derfor mødes parterne i retten nøjagtig ligesom 80 andre lejere fra ejendommen Svalegården og boligfonden gør det i en tilsvarende sag til næste år.
Taber boligfonden sagen, risikerer Frederiksberg Kommunes største ejendomsselskab med flere end 2200 lejere at gå konkurs, hvilket er paradoksalt, da salget skulle give fonden luft i økonomien til blandt andet den løbende vedligeholdelse, indfrielse af renteswaps og afdrag på lån.
mia. kr. var prisen, Blackstone ville betale for tre af Frederiksberg Boligfonds ejendomme
Da handlen blev offentliggjort i december 2018 rejste der sig imidlertid en mediestorm uden sidestykke, da der blev rejst en heftig kritik af Blackstone. Netop den ejer ville lejerne ikke sælges til, fordi de frygtede, at den nye ejer blandt andet ville hæve huslejen voldsomt.
“Den vigtigste grund til at stævne boligfonden var at få salget til Blackstone stoppet. Dernæst vil vi selvfølgelig gerne have testet, om domstolene er enige i, at vi har den forkøbsret,” siger Søren Berg.
Han kan godt forstå, hvis udenforstående synes, at det er absurd at forsøge at købe Den Sønderjyske By for en brøkdel af markedsværdien.
“Men det er ikke os, der er skyld i, at det er kommet så vidt. Det var aldrig sket, hvis ikke Frederiksberg Boligfond havde solgt,” siger han.
Blackstone og Frederiksberg Boligfond annullerede i øvrigt handlen i oktober 2019.
Fondens formand Flemming Brank står ved, at der står meget på spil før retssagen, som ifølge ham ikke kun handler om, hvad Den Sønderjyske By er værd, men hvad alle fondens ejendomme er værd.
“Vi skal have afgjort, om Frederiksberg Boligfonds ejendomme er de 16 mio. kr. værd, der står på skødet fra 1932 eller markedsprisen på 3,4 mia. kr. i dag. Det er et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til vores banker og vores fortsatte eksistens. Vi er dog helt sikre på, at vi har ret i, at den omtalte forkøbsret slet ikke kan fortolkes på den måde, som lejerne hævder,” siger Flemming Brank.
