Pakken er skræddersyet til det internationale ratingbureau Standard & Poor's.
Men der kommer til at gå noget tid, før magtfulde S&P fælder dommen over SRSF-regeringens og Nationalbankens redningskrans til flekslånene.
Det oplyser Per Törnqvist, director i S&P og ansvarlig for analyse af den finansielle sektor i Danmark, til Børsen Finans.
Ingen deadline
"Vi kommer til at kommentere dette forslag, men først efter at vi har haft tid til at gå det igennem i vores interne analyse og beslutningsproces," siger Per Törnqvist.
Han understreger, at ratinggiganten ikke har givet sig selv en deadline.
"Noget eksakt tidspunkt kan jeg ikke give dig endnu, men der kommer kommentarer til sin tid," siger Per Törnqvist.
Flere hundrede milliarder
Det er netop S&P's rynkede øjenbryn over den store refinansieringsrisiko, som realkreditinstitutterne påtager sig med flekslånene, der har fået Nationalbanken og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at reagere.
Hvert år skal realkreditten sælge lån for flere hundrede milliarder kroner.
S&P har truet med lavere ratings til den finansielle sektor - og dermed dyrere funding - på grund af den store usikkerhed. Det fik i sommer Danske Banks tidligere topchef Eivind Kolding til at dødsdømme F1-lånene og kræve et politisk forbud.
Nye lånemodeller
Og en stribe banker og realkreditinstitutter har linet nye lån op som erstatning for F1'erne med længere intervaller mellem refinansieringerne.
Redningspakkens mål er at gøre S&P tryg ved at fjerne refinansieringsrisikoen, simpelthen ved at trylle variable lån om til faste, hvis en auktion mislykkes på grund af dybfrosne markeder, ellers hvis renten tager et giganthop opad på over 5 procentpoint på bare ét år.
"Vores ærinde er at sikre, at rentetilpasningslån går fra at være et usikkert produkt til at være sikkert. Det er godt for forbrugerne, så de ved, hvad de har med at gøre. Og det er også godt for investorerne og ratingburauerne," siger Henrik Sass Larsen til Børsen i dag.