Der er ikke plads til svinkeærinder. De danske realkreditinstitutter skal leve op til Standard & Poor's balancemodel, uanset hvilke nye låneformer de pusler med nu som erstatning for de korte F1-lån, der er dømt ude.
Ellers koster det hak i kreditvurderingen - og dermed dyrere funding på markederne.
Sådan lyder meldingen fra et af verdens største og mest magtfulde ratingbureauer Standard & Poor's i et interview med Børsen Finans.
Skal kunne klare et års kapitaltørke
"Vi har ingen mening om, hvilke produkter de danske institutter ønsker at tilbyde deres kunder. Men vi har en mening om, at et institut altid bør være i stand til at operere uden ny kapital fra markederne i mindst 12 måneder," siger Per Törnqvist, analytiker i S&P med ansvar for analyse af den finansielle sektor i Danmark, til Børsen Finans.
De fleste realkreditinstitutter har i dag erkendt, at de er nødt til at droppe F1-lånet på sigt. Og som Børsen skriver i dag, rejser Nykredit og Realkreditforeningen nu også alvorlig tvivl om F3-lånets fremtid, netop på grund af truslen fra ratingbureauerne.
Nye låntyper
Til gengæld har Nordea Kredit og Realkredit Danmark løftet sløret for arvtageren til F1-lånet, og det bliver en lånetype, hvor boligejeren får justeret rentet to gange om året - efter den såkaldte cita-rente - mens obligationerne bag skal refinansieres i gennemsnit hvert tredje år. Dog med en stor elastik i løbetiderne, der kan spænde mellem ét og 10 år.
Nykredit er på vej med noget lignende.
Ikke uden risiko
S&P ønsker ikke at kommentere de spirende, nye lånemodeller direkte. Men refinansiering på markedet hvert tredje år er ikke uden risiko, i hvert fald ikke på den rene F3'er, understreger S&P.
S&P's bundlinje er, at den kortsigtede funding med mindre end ét år til udløb bør være dækket af likvide aktiver.
"Et F1-lån vil have mindre end et år til udløb allerede på dag to, og det er baseret på funding på markedet. Et F3-lån vil have mindre end ét år til udløb efter to år. Den balance, som vi vurderer på, er den grad, hvormed et institut har likvide reserver til at møde gæld, der udløber. Og det balanceprincip, som bruges i den danske realkredit, indebærer, at danske banker har en tendens til at have færre likvide aktiver på balancen, eftersom lån og obligationer bliver refinansieret på samme tid," siger Per Törnqvist.
Ellers koster det hak i kreditvurderingen - og dermed dyrere funding på markederne.
Sådan lyder meldingen fra et af verdens største og mest magtfulde ratingbureauer Standard & Poor's i et interview med Børsen Finans.
Skal kunne klare et års kapitaltørke
"Vi har ingen mening om, hvilke produkter de danske institutter ønsker at tilbyde deres kunder. Men vi har en mening om, at et institut altid bør være i stand til at operere uden ny kapital fra markederne i mindst 12 måneder," siger Per Törnqvist, analytiker i S&P med ansvar for analyse af den finansielle sektor i Danmark, til Børsen Finans.
De fleste realkreditinstitutter har i dag erkendt, at de er nødt til at droppe F1-lånet på sigt. Og som Børsen skriver i dag, rejser Nykredit og Realkreditforeningen nu også alvorlig tvivl om F3-lånets fremtid, netop på grund af truslen fra ratingbureauerne.
Nye låntyper
Til gengæld har Nordea Kredit og Realkredit Danmark løftet sløret for arvtageren til F1-lånet, og det bliver en lånetype, hvor boligejeren får justeret rentet to gange om året - efter den såkaldte cita-rente - mens obligationerne bag skal refinansieres i gennemsnit hvert tredje år. Dog med en stor elastik i løbetiderne, der kan spænde mellem ét og 10 år.
Nykredit er på vej med noget lignende.
Ikke uden risiko
S&P ønsker ikke at kommentere de spirende, nye lånemodeller direkte. Men refinansiering på markedet hvert tredje år er ikke uden risiko, i hvert fald ikke på den rene F3'er, understreger S&P.
S&P's bundlinje er, at den kortsigtede funding med mindre end ét år til udløb bør være dækket af likvide aktiver.
"Et F1-lån vil have mindre end et år til udløb allerede på dag to, og det er baseret på funding på markedet. Et F3-lån vil have mindre end ét år til udløb efter to år. Den balance, som vi vurderer på, er den grad, hvormed et institut har likvide reserver til at møde gæld, der udløber. Og det balanceprincip, som bruges i den danske realkredit, indebærer, at danske banker har en tendens til at have færre likvide aktiver på balancen, eftersom lån og obligationer bliver refinansieret på samme tid," siger Per Törnqvist.
