ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Der er stor forskel på, hvor meget bankerne frygter kan være tabt på grund af coronakrisen.

Mens Vestjysk Bank venter at kunne tabe op mod 2,51 pct. af sit udlån på grund af økonomisk usikkerhed og har afsat 250 mio. kr. til det, så har Middelfart Sparekasse blot sat 15 mio. kr. til side til tab som følge af smitten, der har været i Danmark siden februar. Det svarer til 0,26 pct. af det samlede udlån i den vestfynske garantsparekasse.

Vi kigger jo hele tiden på det, men vi har ikke anledning til at ændre på det

Martin Baltser, adm. direktør, Middelfart Sparekasse

“Indtil videre er det for meget, for vi har ikke tabt en eneste krone på nedskrivningerne i forbindelse med virksomheder, der er svækkede som følge af coronakrisen,” siger Martin Baltser, der er adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Klarer sig godt

De 0,26 pct. gør banken til en af dem, der har reserveret mindst blandt landets banker.

Martin Baltser påpeger, at Middelfart Sparekasse især låner penge ud til private. Samtidig fortæller han, at erhvervskunderne i banken klarer sig godt.

De tæller blandt andet produktions- og handelsvirksomheder, og her har kunderne altså indtil nu kunnet klare sig igennem uden at komme i problemer.

Han påpeger ligeledes, at banken ikke har store eksponeringer mod landbruget eller oplevelsesindustrien som restauranter eller hoteller. Og ejendomssiden, som han kalder “et smertensbarn i ethvert pengeinstitut”, er stadig uberørt af krisen.

15

mio. kr. har Middelfart afsat til coronanedskrivninger

“Vi har skønnet vores bedste, og vi er klar over, at det ligger i den lave ende. Men det beror på den portefølje, vi har. Vi kigger jo hele tiden på det, men vi har ikke anledning til at ændre på det på nuværende tidspunkt. Vi ved, at der er nogle af hjælpepakkerne, der udløber på et tidspunkt. Men omvendt har vi også rigtigt mange af erhvervskunderne, der klarer sig rigtigt godt,” siger han.

Martin Baltser fortæller dog samtidig, at banken løbende laver skøn, og at der kan nedskrives mere, hvis det bliver nødvendigt.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis