Vil samfundet få et problem, hvis frygten for coronamilliardtab i bankerne bliver en realitet? Ja og nej.
Nej, fordi bankerne samlet set er markant bedre polstret til at absorbere store udlånstab, end de var op til den globale finanskrise. Så det er svært at få øje på en bank af blot nogenlunde betydning, der kan falde død om, medmindre økonomien bliver helt tømt for ilt.
Men en giftig kombination af kundernes manglende lyst til at låne penge i banken og ikke mindst stigende pres på bankernes indtægter på at låne penge ud gør i stigende grad alvorligt ondt på bankernes indtjeningsevne.
“Coronarelaterede tab kan ramme bankernes risikovillighed
Traditionelt har en bank tre indtægtskilder: Renteindtægter på udlån og indlån samt gebyrer. Men med mere eller mindre konstant negative centralbankrenter i otte år er indtægten på indlån helt forsvundet, og konkurrencen har markant reduceret indtægterne på udlånet. Den samlede renteforskel, eller rentemarginal, er ifølge tal fra Nationalbanken faldet med 36 pct. siden slutningen af 2011.
Ganske vist er gebyrindtægterne steget, men de er nu også under pres. Slutresultatet, som tidligere omtalt iBørsen, er, at indtjeningen på den basale bankforretning før nedskrivninger de sidste ti år er faldet med 60 pct. – fra 13 mia. kr. til godt 5,2 mia. kr. Og det er den indtjening, som i første omgang skal finansiere tab på nødlidende udlån.
Læg hertil en kommende milliardregning fra regeringens “Arne-skat”, og så kan bankerne ende i en situation, hvor de skal tære på egenkapitalen eller sælge endnu mere ud af arvesølvet for at kunne fortsætte med at låne penge ud. Derfor er der en risiko for, at store coronarelaterede tab kan ramme bankernes risikovillighed, hvilket igen kan gøre det sværere for både virksomheder og husholdninger at få lån i fremtiden. Så det er ikke ligegyldigt, hvor store coronatab bankerne ender med at få.
