Renten på F1-lån kan godt få et skub opad selv i fredstid i kølvandet på SR-regeringens nye flekslånslov - til skade for boligejerne.
Det erkender erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i et opsigtsvækkende svar til Liberal Alliances Joachim B. Olsen.
Den nye lovgivning, der har fået grønt lys fra et bredt politisk flertal i Folketinget, kan nemlig gøre de nye obligationer bag F1-lånet uspiselige for nogle investorer, som kan være tvunget til at droppe dem efter deres egne, interne investeringsregler - simpelthen fordi der bliver proppet et komplekst optionselement ind i obligationerne.
Koster højere rente
Og så koster det en højere rente at få andre investorer til at kaste sig over dem.
"Det kan ikke udelukkes, at nogle investorer vil være afskåret fra at investere i obligationer med en sådan egenskab," skriver Henrik Sass Larsen i sit svar og fortsætter:
"En lidt højere rente vil dog kunne tiltrække andre investorer. På denne baggrund forventes det ikke, at lovforslaget vil påvirke efterspørgslen efter de nye obligationer i væsentligt omfang," skriver ministeren.
Advarsler fra Rangvid og S&P
Men det kan altså koste en lidt højere rente til skade for boligejerne. Det er på linje med det, som professor Jesper Rangvid tidligere har advaret om i Børsen.
Og også den store ratinggigant Standard & Poor's har været på banen med et budskab om, at især nogle udenlandske investorer vil være nødt til at droppe køb af F1-obligationer.
Ministerens svar står lidt i kontrast til, hvad han tidligere har meldt ud.
"Jeg ser sådan på det, at vi har gjort vores produkt stærkere, og jeg kan ikke se, hvorfor renten skulle stige," sagde Henrik Sass Larsen til DR Nyheder som reaktion på S&P's kommentar til de nye danske regler.
Fryser renten fast
Problemet er, at der med den nye flekslåns-lov kommer en slags optionselement ind i obligationerne, der ligger bag de danske boligejeres F1-lån.
Hvis en af realkredittens fleksauktioner fejler, eller hvis renten eksploderer med 5 procentpoint eller mere på ét år, så bliver obligationerne automatisk forlænget med ét år - og med mulighed for flere forlængelser. Og renten bliver frosset fast.
Dermed bliver de danske F1-obligationer mere komplekse at prissætte end andre landes realkreditobligationer.
Flyttedag for risiko
Grundlæggende flytter loven refinansieringsrisikoen væk fra realkreditinstitutterne og over til investorerne.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Nationalbanken har vurderet, at alene på grund af den manøvre, vil investorerne kræve et risikotillæg på grund af overflytningen, men i den absolut mikroskopiske ende af skalaen på mindre end 0,1 pct.
Regnestykke fra konsulentfirma
Det bygger på beregninger fra konsulentfirmaet Scanrate, der kun kom frem til et rentetillæg på 0,00018 procentpoint. Ifølge konsulentfirmaet fordi sandsynligheden for en rentestigning på 5 pct.point på ét år er meget lav.
Men i regnestykkerne er der ikke taget forbehold for, at nogle investorer kan være tvunget til at skaffe sig af med de danske F1-obligationer, så renten stiger.
Udenlandske investorer sidder i dag på næsten en femtedel af det danske obligationsmarked, og de sidder primært med de korte obligationer.
Det erkender erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i et opsigtsvækkende svar til Liberal Alliances Joachim B. Olsen.
Den nye lovgivning, der har fået grønt lys fra et bredt politisk flertal i Folketinget, kan nemlig gøre de nye obligationer bag F1-lånet uspiselige for nogle investorer, som kan være tvunget til at droppe dem efter deres egne, interne investeringsregler - simpelthen fordi der bliver proppet et komplekst optionselement ind i obligationerne.
Koster højere rente
Og så koster det en højere rente at få andre investorer til at kaste sig over dem.
"Det kan ikke udelukkes, at nogle investorer vil være afskåret fra at investere i obligationer med en sådan egenskab," skriver Henrik Sass Larsen i sit svar og fortsætter:
"En lidt højere rente vil dog kunne tiltrække andre investorer. På denne baggrund forventes det ikke, at lovforslaget vil påvirke efterspørgslen efter de nye obligationer i væsentligt omfang," skriver ministeren.
Advarsler fra Rangvid og S&P
Men det kan altså koste en lidt højere rente til skade for boligejerne. Det er på linje med det, som professor Jesper Rangvid tidligere har advaret om i Børsen.
Og også den store ratinggigant Standard & Poor's har været på banen med et budskab om, at især nogle udenlandske investorer vil være nødt til at droppe køb af F1-obligationer.
Ministerens svar står lidt i kontrast til, hvad han tidligere har meldt ud.
"Jeg ser sådan på det, at vi har gjort vores produkt stærkere, og jeg kan ikke se, hvorfor renten skulle stige," sagde Henrik Sass Larsen til DR Nyheder som reaktion på S&P's kommentar til de nye danske regler.
Fryser renten fast
Problemet er, at der med den nye flekslåns-lov kommer en slags optionselement ind i obligationerne, der ligger bag de danske boligejeres F1-lån.
Hvis en af realkredittens fleksauktioner fejler, eller hvis renten eksploderer med 5 procentpoint eller mere på ét år, så bliver obligationerne automatisk forlænget med ét år - og med mulighed for flere forlængelser. Og renten bliver frosset fast.
Dermed bliver de danske F1-obligationer mere komplekse at prissætte end andre landes realkreditobligationer.
Flyttedag for risiko
Grundlæggende flytter loven refinansieringsrisikoen væk fra realkreditinstitutterne og over til investorerne.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Nationalbanken har vurderet, at alene på grund af den manøvre, vil investorerne kræve et risikotillæg på grund af overflytningen, men i den absolut mikroskopiske ende af skalaen på mindre end 0,1 pct.
Regnestykke fra konsulentfirma
Det bygger på beregninger fra konsulentfirmaet Scanrate, der kun kom frem til et rentetillæg på 0,00018 procentpoint. Ifølge konsulentfirmaet fordi sandsynligheden for en rentestigning på 5 pct.point på ét år er meget lav.
Men i regnestykkerne er der ikke taget forbehold for, at nogle investorer kan være tvunget til at skaffe sig af med de danske F1-obligationer, så renten stiger.
Udenlandske investorer sidder i dag på næsten en femtedel af det danske obligationsmarked, og de sidder primært med de korte obligationer.
