Det er en god pakke, der får tilliden til den danske realkredit til at stige. Og pakken gør samtidig, at Danmark står bedre i den armlægning med EU-Kommissionen, der er i gang om de danske realkreditobligationer.
Sådan lyder vurderingen fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der i går aftes fik Venstre, De Konservative og SF til at sætte deres signaturer på den såkaldte flekslov efter en måneds heftig debat.
Væsentligt bidrag
"Jeg er meget tilfreds med, at vi har indgået en bred politisk aftale, som håndterer realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko. Dette er et væsentligt bidrag til at sikre det danske realkreditsystem," siger Henrik Sass Larsen.
Og netop derfor står Danmark med stærkere kort på hånden overfor EU, vurderer ministeren overfor Børsen Finans.
Senest i juni skal EU-Kommissionen nemlig tage stilling til, hvor mange korte obligationer de danske banker må have liggende i deres likviditetsstyring. EU's egne eksperter i finansmyndigheden EBA har officielt indstillet, at alle realkreditobligationer - også de danske - skal ned i en lavere likviditetsklasse end statsobligationer.
En lussing
Det er en lussing til Danmark, for det betyder, at de danske banker, der er storkøbere af F1-obligationer og har 70-75 pct. af deres likviditet liggende her, pludselig højst må have 40 pct. - så der altså skal findes nye købere til en kæmpe mængde obligationer. Det vil i sig selv presse boligejernes renter i vejret.
Og hvis F1-obligationerne så skal sælges til udlandet i stedet, opstår endnu et problem. Den nye flekslov indfører nemlig en såkaldt rentetrigger, der fryser renten fast og forlænger obligationen, hvis renten stiger kraftigt. Det er et optionselement, der gør obligationerne mere komplekse og mindre spiselige for de udenlandske investorer.
Ifølge S&P må nogle investorer simpelthen ikke længere investere i de danske obligationer på grund af interne retningslinjer.
Topministre kæmper
SR-regeringens topministre kæmper for at få overbevist EU-Kommissionen om, at de danske F1-obligationer skal have særstatus, og den nye flekslov er faktisk en hjælp i den forbindelse, vurderer Henrik Sass Larsen i en snak med Børsen Finans, kort før aftalen blev indgået.
Ville det ikke være smartere at vente med den danske regulering, indtil EU-Kommissionen har fundet ud af i juni, hvordan de danske obligationer skal håndteres?
"Nej, det synes jeg ikke. Uanset hvad styrker det den danske realkredit, at vi får det her gennemført hurtigt. Også uanset hvilken likviditetsgrad de danske obligationer måtte få," siger Henrik Sass Larsen.
Mener du, at I har en bedre chance for at overbevise EU-Kommissionen om de danske papirers lyksaligheder, når I har fået det her gennemført?
"Jeg synes, at det styrker argumenterne for, hvad det er for et realkreditsystem, vi har," siger Henrik Sass Larsen til Børsen Finans.
Åbner døre
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har gang i en massiv lobbyindsats overfor EU-Kommissionen og andre landes regeringschefer.
Problemet er bare, at hvis EU-Kommissionen åbner en dør, kan der stå mange andre lande i kø for at få lignende undtagelser. Derfor er det umiddelbart nemmere at for EU-Kommissionen at holde fast i princippet om at dele stats- og realkreditobligationer op i to forskellige klasser.
Sådan lyder vurderingen fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der i går aftes fik Venstre, De Konservative og SF til at sætte deres signaturer på den såkaldte flekslov efter en måneds heftig debat.
Væsentligt bidrag
"Jeg er meget tilfreds med, at vi har indgået en bred politisk aftale, som håndterer realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko. Dette er et væsentligt bidrag til at sikre det danske realkreditsystem," siger Henrik Sass Larsen.
Og netop derfor står Danmark med stærkere kort på hånden overfor EU, vurderer ministeren overfor Børsen Finans.
Senest i juni skal EU-Kommissionen nemlig tage stilling til, hvor mange korte obligationer de danske banker må have liggende i deres likviditetsstyring. EU's egne eksperter i finansmyndigheden EBA har officielt indstillet, at alle realkreditobligationer - også de danske - skal ned i en lavere likviditetsklasse end statsobligationer.
En lussing
Det er en lussing til Danmark, for det betyder, at de danske banker, der er storkøbere af F1-obligationer og har 70-75 pct. af deres likviditet liggende her, pludselig højst må have 40 pct. - så der altså skal findes nye købere til en kæmpe mængde obligationer. Det vil i sig selv presse boligejernes renter i vejret.
Og hvis F1-obligationerne så skal sælges til udlandet i stedet, opstår endnu et problem. Den nye flekslov indfører nemlig en såkaldt rentetrigger, der fryser renten fast og forlænger obligationen, hvis renten stiger kraftigt. Det er et optionselement, der gør obligationerne mere komplekse og mindre spiselige for de udenlandske investorer.
Ifølge S&P må nogle investorer simpelthen ikke længere investere i de danske obligationer på grund af interne retningslinjer.
Topministre kæmper
SR-regeringens topministre kæmper for at få overbevist EU-Kommissionen om, at de danske F1-obligationer skal have særstatus, og den nye flekslov er faktisk en hjælp i den forbindelse, vurderer Henrik Sass Larsen i en snak med Børsen Finans, kort før aftalen blev indgået.
Ville det ikke være smartere at vente med den danske regulering, indtil EU-Kommissionen har fundet ud af i juni, hvordan de danske obligationer skal håndteres?
"Nej, det synes jeg ikke. Uanset hvad styrker det den danske realkredit, at vi får det her gennemført hurtigt. Også uanset hvilken likviditetsgrad de danske obligationer måtte få," siger Henrik Sass Larsen.
Mener du, at I har en bedre chance for at overbevise EU-Kommissionen om de danske papirers lyksaligheder, når I har fået det her gennemført?
"Jeg synes, at det styrker argumenterne for, hvad det er for et realkreditsystem, vi har," siger Henrik Sass Larsen til Børsen Finans.
Åbner døre
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har gang i en massiv lobbyindsats overfor EU-Kommissionen og andre landes regeringschefer.
Problemet er bare, at hvis EU-Kommissionen åbner en dør, kan der stå mange andre lande i kø for at få lignende undtagelser. Derfor er det umiddelbart nemmere at for EU-Kommissionen at holde fast i princippet om at dele stats- og realkreditobligationer op i to forskellige klasser.
