Presset på bankerne vokser. Udover pres fra politisk hold om en kommende særskat og et dårligt ry i befolkningen, har sektoren svært ved at tjene penge nok. Men spørger man Mads Thinggard, analytiker i ABG Sundal Collier, er der gode muligheder for at skabe en lysning i horisonten. Helt på eget initiativ.
I en ny analyse fremlægger han et idékatalog med forslag til, hvordan bankerne kan fikse forretningsmodellen og igen gøre det rentabelt at drive bank i et historisk lavt rentemiljø.
“Der er grænser for, hvor lav en indtjening, bankerne må have, hvis de skal kunne understøtte vækst og velstand i samfundet. Det indtjeningsskjold er blevet faretruende lavt i forhold til at skulle modstå en krise,” siger han.
Thinggaards idékatalog spænder over flere initiativer, men særligt er der fokus på, hvad bankerne kan gøre yderligere på indlånssiden i form af negative renter.
“Det er en ny normal, at man skal betale for at have pengene stående i banken
Mads Thinggaard, analytiker, ABG Sundal Collier
Konkret vurderer analytikeren, at bankerne bør sænke grænsen for, hvornår privatkunderne skal betale negative renter til 100.000 kr. fra de 250.000 kr., der så småt er blevet markedsstandarden.
“Der burde ikke være noget imagemæssigt problem i det. De har flyttet grænserne meget kraftigt i forhold til, hvad man troede var muligt for nogle år siden. Så det er en ny normal, at man skal betale for at have pengene stående i banken,” siger han.
Sydbank kan øge deres overskud før skat med 4 pct. i 2022, estimerer Mads Thinggard, ved at sænke grænsen til 100.000 kr. for privatkunderne, mens det er 3 pct. for Spar Nord og 2 pct. for Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank.
For Danske Bank kan overskuddet før skat i 2022 øges med 5 pct., hvis de går ned til 100.000 kr. Det er dog ikke sandsynligt, at det sker foreløbigt, da deres grænse er meget højere end resten af konkurrenternes, vurderer Mads Thinggaard.
Derudover kan bankerne ændre på rentemarginalen. Den repræsenterer forskellen på, hvad bankerne selv betaler for at have indskud i Nationalbanken, og hvad kunderne betaler for indlånet i banken.
I eksempelvis Nordea og Jyske Bank har man for erhvervskunderne valgt at tage 0,75 pct. i rente på indlånet, selvom de selv blot betaler 0,6 pct. for deres indskud i Nationalbanken.
“På erhvervssiden tror jeg, at 75 basispoint kan blive standarden. Det ligger lige til højrebenet,” siger Mads Thinggaard og fortsætter:
“Sandsynligheden for, at de også gør det for privatkunderne er relativt højt, og måske kommer de allerede til at gøre det, inden året er gået.”
Børsen har kontaktet Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord for at få svar på, hvorvidt de kan afvise, at de kommer til at opkræve mere i negativ rente fra kunderne, end de betaler til Nationalbanken. Kun adm. direktør i Spar Nord, Lasse Nyby, er åben for at dele sit syn på sagen.
“Der er allerede nogle banker, der har indført det på erhverv. Jeg kan ikke se anden løsning, end at bankerne på et tidspunkt kommer til at skulle begynde at få en marginal på indlånet igen. Det, tror jeg, bliver en nødvendighed,” siger han uden dog konkret at oplyse, hvornår det kan komme til at ske for Spar Nords kunder.
I Sydbank er meldingen fra adm. direktør Karen Frøsig:
“Set fra vores forretningsmodel er det en fornuftig udtalelse Lasse kommer med. Jeg kommer ikke til at garantere hverken det ene eller det andet. Hvis jeg havde viden om det, så skulle jeg offentliggøre det, og det ville ikke blive i avisen.”
Gevinsten ved at opkræve 0,75 pct. i rente på indlånet er dog en smule mindre end ved at sænke grænsen til 100.000 kr., estimerer Mads Thinggaard.
