De seneste år har det ikke været let at drive bank. Renterne er faldet, konkurrencen om at låne penge ud er blevet stadig hårdere, og omkostningerne til digitalisering og hvidvaskbekæmpelse er kun gået op.
“Man kan vel nærmest sige, at de har været fanget i den perfekte storm,” siger Nicholas Rohde, der er bankekspert og indehaver af firmaet Bank Research.
Han har for Børsen gennemgået bankernes halvårsregnskaber de seneste ti år, og det tegner et dystert billede.
Siden første halvår af 2010 er bankernes basisresultat faldet med 60 pct. fra 13 mia. kr. til lidt over 5,2 mia. kr. i år. Aflæsningen af basisresultatet er ifølge Nicholas Rohde det tal, der tegner det bedste billede af, hvordan bankerne klarer sig.
“Evnen til at tjene penge i bankerne er udfordret. Det skyldes primært det faldende renteniveau, som vi har set i efterhånden mange år,” siger Nicholas Rohde.
Men mens renterne er faldet, har bankerne i stedet kunne trøste sig med, at indtægterne fra gebyrerne er steget. Det er især omlægning af boliglån, der har bidraget til penge i bankernes kasser. Men efterhånden som boligejerne får lagt lånene om, tørrer også den indtægtskilde ud.
“Hvis renteniveauet ikke retter sig op, og gebyrindtjeningen stilner af, så kan bankerne komme i problemer,” siger han og påpeger, at hvis det sker, bliver renteindtægterne stort set det eneste, bankerne kan læne sig opad.
“Vi har brug for, at bankerne tjener mange penge. Det gør de bare ikke i øjeblikket
Lars Krull, bankekspert, Aalborg Universitet
I Sydbank bekræfter adm. direktør Karen Frøsig, at bankernes udfordringer på udlånssiden hænger sammen med de lave renter.
“Den klassiske bankmodel, der er beskrevet i gamle bøger, er, at vi konverterer korte indlån til lange udlån, og i den sammenhæng tjener på marginalen. Den model er jo lavet til et positivt rentemiljø,” siger Karen Frøsig.
I den Aalborg-baserede storbank Spar Nord fortæller adm. direktør Lasse Nyby, at bankerne ikke kun er udfordret af, at man ikke tjener penge på, at kunderne har deres sparepenge stående i banken.
“Samtidig tjener vi færre penge på at låne ud, da konkurrencen er hård. Kunderne har konverteret bankboliglån til realkredit, som vi tjener færre penge på. Og kigger man på investeringssiden, er der med investorbeskyttelsen kommet større gennemsigtighed omkring priserne. Det er godt for kunderne, men det gør det ikke nemmere at tjene penge,” siger Lasse Nyby.
Regnskaberne fortæller dog også en anden historie. Nemlig at det især er landets største banker – de såkaldt gruppe 1-banker – der mærker modvinden, lige meget hvor de vender sig hen:
“De store erhvervskunder har været begunstiget af den hårde konkurrence og har kunnet presse priserne ned, og derfor er de største banker hårdest ramt,” siger Nicholas Rohde, der dog påpeger, at det pres drypper ned på de mindre banker:
mia. kr. var bankernes basisindtjening efter første halvår af 2010
“Når de store er pressede, påvirker det hele sektoren, men i mindre grad de mindre banker,” siger Nicholas Rohde.
Og hvad er perspektiverne så i, at bankernes basisresultater er mere end halveret på bare ti år, kan man spørge?
“Hvis bankerne ikke får rettet op på basisindtjeningen, får de svært ved at dække tab, betale deres skat og udbytte til aktionærerne,” siger Nicholas Rohde.
Ifølge en anden bankekspert, Lars Krull på Aalborg Universitet, går det ud over samfundet, når bankernes indtjening er lav. Bankerne skal nemlig låne penge ud til erhvervslivet og private for at understøtte udviklingen:
“Vi har brug for, at bankerne tjener mange penge. Det gør de bare ikke i øjeblikket,” siger Lars Krull.
