ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rohde frygter chancerytteri blandt bankerne

Pas nu på.

Sådan lyder formaningen fra Nationalbanken til de danske banker. Hård konkurrence og lave renter kan presse bankerne til at tage for store risici, vurderer Nationalbankens direktør Lars Rohde.

Politik
Lars Rohde tror på det danske opsving
"Det er en udvikling, som vi er meget opmærksomme på. Den høje udlånsvækst i pengeinstitutterne forud for finanskrisen skete på bekostning af kreditkvaliteten, og det er vigtigt, at dette ikke gentager sig," siger Lars Rohde.

Ikke fantastisk

Han har i dag præsenteret Nationalbankens blik på den finansielle stabilitet i Danmark. Indtjeningen i danske banker og sparekasser er blevet lidt bedre, men mange kæmper med at forrente egenkapitalen, og der er stadig høje omkostninger i sektoren.

Og selv om indtjeningen er blevet bedre, er den ikke fantastisk. Lav efterspørgsel efter nye lån og den hårde konkurrence, der presser marginalerne, gør det svært.

Lav rente driller

Samtidig driller den lave rente, fordi det er svært for bankerne at få en fornuftig forrentning af den likviditet, som er i overskud.

Finans
Bankerne slås for alvor: Sænker priser og tager risici
Og det er en cocktail, der kan få bankerne til at tage for store chancer.

"Det kan give institutterne incitament til at investere i mere risikable aktiver eller lempe kreditstandarderne," skriver Nationalbanken i en meddelelse. 

Finanstilsynet har været inde på det samme, og tilsynet kaster sig nu over en større undersøgelse på området.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis