Mandag bragte flere medier historien om landets største arbejdsmarkedspensionskasse, PKA, der nu strammer kravene til deres investeringer i kul. 20 selskaber smides på porten, 12 ryger til skærpet opsyn, og den sorte del af aktiebeholdningen bliver skrumpet med 300 mio. kr.
Linjen er nu kridtet endnu tydeligere op, så selskaber kun må generere maksimalt 20 pct. af deres omsætning gennem kul – tidligere var det 90 pct. – hvis de stadig vil have PKA med ombord. Argumentet er, at PKA gerne vil være grønnere.
Men på trods af de nye grønne kriterier afholder det ikke PKA fra at investere i nogle af verdens absolut største børsnoterede kulmineselskaber.
“Dertil er kuludvinding forbundet med dybt problematiske klimamæssige og miljømæssige forhold
Laila Mortensen, adm. direktør, Industriens Pension
Ifølge Greenpeace strider det mod, at man gerne vil være grønnere.
“Man kan ikke kalde sig en ansvarlig og grøn investor, hvis man har aktier i nogle af de store kulmineselskaber. Problemet er, at det er multimineselskaber, og derfor er et omsætningskriterium ikke nok, hvis man vil holde kulproduktionen i skak,” siger Martin Norman, der er chef for bæredygtige investeringer hos Greenpeace i Norden.
Kilde: PKA’s observationsliste
En gennemgang af PKA’s aktiebeholdningsliste fra maj, som Børsen har foretaget, viser, at PKA ejer aktier for over 310 mio. kr. i nogle af de selskaber, der hiver mest kul op på kloden, som blandt andre Anglo American, BHP Billiton Group og Glencore. De tre mineselskaber ejer eksempelvis hver en tredjedel af Carrejón-kulminen i Columbia, der dækker et areal på størrelse med Bornholm og Læsø tilsammen. Hvert år bliver der fra den ene mine udvundet over 30 mio. ton kul.
Den retning går stik imod bl.a. Industriens Pension, Lærernes Pension og den norske oliefond Oljefondet – verdens største investor – som alle har sortlistet selskaberne.
“Forretningsmodellen med kulmineselskaber er bare problematisk. Ofte er minerne i områder, hvor man har fordrevet mennesker. Sikkerheden er ikke på et niveau, hvor vi gerne vil være, når man kan læse historier om miner, der falder sammen. Vi skulle hele tiden gå i dialog om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Dertil er kuludvinding forbundet med dybt problematiske klimamæssige og miljømæssige forhold,” siger Laila Mortensen, der er adm. direktør i Industriens Pension, der i slutningen af 2018 valgte at sige fuldt og helt stop for alle kulmineselskaber.
PKA bryder imidlertid ikke sine egne retningslinjer, for kulmineselskaberne udvinder samtidig tilpas store mængder af eksempelvis jern- og kobbermalm, så de alle holder sig under 20 pct. omsætningsgrænsen.
Glencore er dog på PKA’s observationsliste sammen med de 12 nyankomne forsyningsselskaber, der genererer over 20 pct. af deres omsætning på kul. Men hverken BHP eller Anglo American fremgår af observationslisten. De 12 nye selskaber på observationslisten rummer en værdi af ca. 640 mio. kr.
“I de 12 tilfælde har vi valgt at beholde selskaberne, der ligger over grænsen, fordi vi mener, at der er en positiv dialog. Omvendt kan vi af klimamæssige årsager vælge at ekskludere selskaber, der ligger under, hvis vi mener, at deres samlede kulforretning er for stor, og der ikke sker en omstilling væk fra kul,” siger Dewi Dylander, der er underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i PKA, og fortsætter:
“At være en grøn investor indebærer flere ting, og vi tror på, at man kan opnå nogle resultater med aktivt ejerskab.”
Dialog med de store kulmineselskaber er dog allerede forsøgt og opgivet af Industriens Pension. Her havde man i en årrække brugt store ressourcer på at trække kulmineselskaberne i en grønnere retning.
“Vi kunne se, at vi havde svært ved for alvor at flytte selskaberne. Der blev ganske enkelt ved med at opstå nye udfordringer med esg-forhold (environmental, social, governance,red.) mange steder i sektoren, og som investor havde vi gennem lang tid haft kritisk fokus på de tilbagevendende problemer. Nu slipper vi for at bruge rigtig mange kræfter på dialog med de her selskaber,” siger Laila Mortensen.
