Et olieselskab i en investeringsfond, der kalder sig bæredygtig. Et selskab, der leverer sprængstoffer til mineindustrien i en fond, der har det grønne mærkat “esg” med i navnet.
Den slags findes der et hav af eksempler på i det europæiske marked for investeringsfonde. Det kan Børsen i dag afsløre sammen med det europæiske samarbejdeThe Great Green Investment Investigation(GGII).
I mere end 43 pct. af de europæiske investeringsfonde, der kalder sig selv for bæredygtige, grønne eller lignende, findes der selskaber, der er en del af flyindustrien eller olie- og gasindustrien, viser data fra analysehuset Morningstar og den tyske ngo Urgewald.
“Det er derfor vigtigt, at navnet ikke er vildledende
Henrik Damgaard, kontorchef, Finanstilsynet
Men nye regler skal gøre op med det. I etnotatfra den europæiske tilsynsmyndighed Esma fremgår det, at det er slut med at investere i selskaber, der får en vis procentdel af deres omsætning fra de sorte investeringer, hvis man samtidig ønsker at kalde sig bæredygtig, grøn eller lignende.
Herhjemme kalder Henrik Damgaard fra Finanstilsynet en fonds navn for “et centralt element i markedsføringen.”
“Det er derfor vigtigt, at navnet ikke er vildledende,” skriver Henrik Damgaard, der er esg-ansvarlig i Finanstilsynet.
De ny regler ventes at træde i kraft i løbet af 2024.
Det kan give udfordringer fra både danske og internationale kapitalforvaltere som Jyske Invest, Blackrock, Statestreet og Amundi.
I alt har GGII undersøgt 1277 fonde, som privatinvestorer i Europa, der ønsker at investere grønt, kan sætte deres opsparing i. Af dem er der 551 fonde, hvori der er selskaber, der ikke umiddelbart rimer på noget grønt.
Henrik Damgaard påpeger, at navnet i væsentlig grad skal understøttes af fondens investeringsformål og -politik. Hvis en fond altså oplyser, at den er bæredygtig, vil det altså være forventningen, at der også investeres bæredygtigt.
“Det vil sige, at investeringerne bl.a. ikke må gøre væsentlig skade på miljømæssige eller sociale forhold, hvilket umiddelbart er svært at forene med investeringer i fossile selskaber,” skriver Henrik Damgaard.
Han oplyser, at tilsynet især holder øje med, om kapitalforvalterne understøtter det, som investorerne er blevet stillet i udsigt.
“Hvis vi bliver opmærksomme på forhold, som kan give indtryk af, at det ikke er tilfældet, vil det blive inddraget i vores tilsyn,” skriver han.
Ved udgangen af 2023 var der investeret mere end 525 mia. euro eller 3900 mia. kr. i investeringsfonde i Europa med grøntklingende navne, viser den data, som GGII har analyseret.
Af dem var 6,8 mia. euro investeret i selskaber fra de sorte industrier.
Ifølge Andreas Rasche, CBS-professor med speciale i bæredygtighed, er sager om greenwashing en konsekvens af det stigende antal private investorer, der trådte ind på markedet i forbindelse med coronapandemien.
fonde har GGII undersøgt
“Meget af den greenwashing, som vi tidligere har set, opstod, fordi der var en eksplosion af interesse for bæredygtige investeringsprodukter mellem 2020-2021. Dette lagde pres på en masse investorer til hurtigt at reagere på markedstendensen. Derfor fik du mange esg-produkter, som ikke var af tilstrækkelig kvalitet,” lyder det fra Andreas Rasche.
Forbrugerrådet Tænk har tidligere påpeget, at det er vigtigt, at private investorer får det, de tror de investerer deres opsparing i.
“Det ødelægger jo tilliden for forbrugerne til grønne investeringer, og hvis det først sker, så mister vi en stor del af de milliarder, vi skal bruge i den grønne omstilling. Det er til skade for os alle sammen,”lød det i 2021.
I Danmark kan man som privatinvestor investere i 125 forskellige fonde, hvis navne ser bæredygtige ud. 49,2 pct. af dem indeholder fossile investeringer.
