ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea rydder op i Koskulls gamle afdeling - fyringer truer

Præcisering kl. 16.01:Børsen skrev tidligere fredag at Nordea skulle omstrukturere hele wholesale banking. Det er ikke korrekt.

Torsdag meldte ledelsen i Nordea ud, at markets-afdelingen, som er en del af  wholesale banking, og har omkring 1000 medarbejdere, skal restruktureres.

Markets-afdelingen, der indeholder aktier og handel med renteprodukter lægges sammen bl.a. for at være mere klar til fremtidens udfordringer, lyder det fra Nordea.

Wholesale banking-afdelingen i Nordea var tidligere ledet af Casper von Koskull, der nu er øverste chef i Nordea.

Finans
Von Koskull: Mange bankdirektører ligger søvnløse over dette
"Der er torsdag blevet meldt ud internt, at wholesale banking begynder en proces for at skabe en ny global markets-organisation. Det er en proces, der starter nu og vi formoder at kunne melde ud omkring den endelige organisation i slutningen af året," oplyser Stine Wind, der er pressechef i Nordea.

"Målet med at skabe en ny global markets-organisation er at styrke vores rådgivning og betjeningen af kunder. Vi forventer også hurtigere eksekvering via et mere effektivt setup og stærkere samarbejde på tværs af enhederne," oplyser Stine Wind videre. 

Wholesale banking-afdelingen yder rådgivning og tilbyder produkter, serviceydelser og finansielle løsninger til de største erhvervskunder og institutionelle kunder.

Vil udnytte globale synergier

Finans
Nordea-ejer kaster penge efter endnu en nichebank
"Projektet med at skabe en ny global markets-organisation er at lave organisationen mere kundedrevet og dermed udnytte de globale synergier," siger Stine wind og fortsætter:

"Som konsekvens af organisationsændringer betyder det nogle gange færre medarbejdere". 

Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er taget endeligt stilling til, hvor hårdt der i givet fald skal skæres på antallet af medarbejdere, har Børsen fra flere af hinanden uafhængige kilder erfaret, at tallet kan nå op mod 20 pct.

I første halvår havde wholesale banking-divisionen 390 mio. euro i nettorenteindtægter, og 300 mio. euro i nettogebyrindtægter, mens nettoresultatet af poster til dagsværdi landede på 369 mio. euro.

Resultat før udlånstab i perioden var på 599 mio. euro, svarende til 4,5 mia. kr.

Finans
Nordea vrager København og Stockholm - rykker til Helsinki
Konkurrenten Danske Bank har 1770 ansatte i storkundeafdelingen Corporates & Institutions, som i første halvår havde et resultat før udlånstab på 3,9 mia. kr.

Fokus på omkostninger

Når Nordea fremlægger kvartalsregnskab 26. oktober forventer flere analytikere en opdatering på, hvordan bankens omkostninger vil udvikle sig.

Casper von Koskull har tidligere sagt, at udgifterne i 2018 skal være på samme niveau som i 2016.

Der kan også komme et langsigtet mål for omkostningsprocenten, tror Credit Suisse, som pointerer, at Nordea kan overraske positivt. Den schweiziske investeringsbank estimerer driftsudgifter på knap 5 mia. euro i 2018, mod en målsætning på 4,8 mia. euro.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis