ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea-ejer kaster penge efter endnu en nichebank

Björn Wahlroos og den finske finanskoncern Sampo fortsætter at sætte penge i nordiske finansielle virksomheder.

Sampo deltager i opkøbet af dankort-ejeren Nets med 1,7 mia. kr., og i starten af oktober gik koncernen ind med 2 mia. kr. i Saxo Bank.

Finans
Nordea-ejer vil købe sig ind i Saxo Bank for milliardbeløb
Nu har Sampo købt 7,6 pct. af den svenske nichebank Nordax, skriver nichemediet Realtid. Nordax stiger over 6 pct. på Stockholm-børsen, hvor banken nu har en værdi på knap 5 mia. svenske kr.

Nordax, der tilbyder ind- og udlånsprodukter til privatkunder, lukkede for nye kunder i samtlige markeder efter finanskrisen. I 2010 og 2011 startede nichebanken op igen i Sverige, Norge og Finland, men ikke i Danmark.

I dag har banken over 95.000 kunder i de nordiske lande samt Tyskland.

Solgte til Danske Bank

Sampo-formand Björn Wahlroos har flere gange købt og solgt virksomheder på gunstige tidspunkter.

Skadeforsikringsselskabet If kom ind i porteføljen i 2002 og blev en helejet dattervirksomhed to år senere.

Sampo solgte Sampo Bank til Danske Bank for 30 mia. kr. i 2006. Finnerne begyndte samtidig at købe aktier i konkurrenten Nordea. I februar 2008 passerede koncernen 10 pct., og i december 2009 kontrollerede finnerne over 20 pct.

Sampo er også største aktionær i det danske finanskoncern Topdanmark.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis