Betalingsselskabet Izettle, som bl.a. har Creandum, Index Ventures, Northzone og Intel i ejerkredsen, forbereder en børsnotering i Stockholm.
Det skriver Breakit torsdag. Ifølge mediet har selskabet, som er en af Nets’ konkurrenter, hyret JP Morgan og Carnegie som finansielle rådgivere.
Børsnoteringen kan komme i andet kvartal næste år, og der bliver spekuleret i en værdiansættelse på ca. 7,8 mia. kr.
Izettle består af en chipkortlæser til smartphone og en tilhørende app, der gør det muligt at modtage betalinger med Visa og Mastercard, uanset hvor du befinder dig.
I september sidste år opkøbte fintech-virksomheden, der bl.a. er stiftet af Jacob de Geer, britiske Intelligentpos, som udvikler såkaldte cloudbaserede betalingsløsninger. Den nye løsning gør det ifølge Izettle muligt at administrere alt lige fra bordstyring til lagerbeholdning og bemanding.
Stor M&A-aktivitet
Der har været mange opkøb i den europæiske betalingssektor i sommer. Bl.a. er det britiske betalingsselskab Worldpay solgt til amerikanske Vantiv for 76 mia. kr., og franske Ingenico betaler 11 mia. kr. for svenske Bambora, hvor kapitalfonden Nordic Capital er sælger.
Derudover har kapitalfonden Permira investeret i den svenske betalingsudbyder Klarna, hvor Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og den amerikanske kreditkortgigant Visa er aktionærer.
Nets har selv bekræftet, at mulige købere har henvendt sig. Bloomberg har skrevet, at den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman kigger på dankort-ejeren, og at Nordic Capital og Permira også kan være interesserede. Nets har hyret investeringsbanken JP Morgan som finansiel rådgiver.