ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kapitalfond går ind i Nets-rival med Bestseller-milliardær i ejerkredsen

Ejerkredsen i den svenske Nets-konkurrent og betalingsudbyder Klarna bliver nu udvidet efter kapitalfonden Permira, ifølge New York Timeshar købt mindst 10 pct. i Klarna.

Betalingsvirksomheder har også Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og den amerikanske kreditkortgigant Visa i aktionærkredsen.

"Jeg er glad for at have en partner som Permira ombord, da de har globale erfaringer og stærk ekspertise i e-handel og fintech," udtaler Sebastian Siemiatkowski, medstifter og adm. direktør i Klarna, i en meddelelse om investeringen. 

Ola Nordquist, partner og chef for Norden i Permira, kalder selskabet for et "innovativt og ikonisk svensk selskab". 

"Vi er glade for at skulle understøtte selskabet og ledelsesteamet i at advance deres førerposition både lokalt og internationalt," siger Ola Nordquist, partner og chef for Norden i Permira i meddelelsen. 

Klarna tilbyder betalingsløsninger hvor de lader kunderne modtage varerne først og betale bagefter. 

Selskabet leverer til 60 mio. kunder fordelt på 70.000 butikker og har for nylig efter 12 år som fintech-virksomhed fået en banklicens fra Finansinspektion, der er den svenske pendant til Finanstilsynet.

Klarna blev grundlagt i Stockholm i 2005 af Sebastian Siemiatkowski, Victor Jacobsson og Niklas Adalberth. Selskabet har nu 1500 ansatte og er en af Europas hurtigst voksende virksomheder.

På aktionæroversigten er bl.a. Northzone, Sequoia Capital samt milliardær Anders Holch Povlsen og Visa.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis