Bare rolig, kære boligejer med F1-lån, vi forventer ikke, at du bliver ramt af rentesmæk på dit lån.
Sådan lyder budskabet fra Nationalbanken i en mail til Børsen.
Som Børsen Finans skrev fredag, risikerer danske boliglånere med F1-lån ellers at blive ramt af den perfekte storm med markante rentestigninger til følge.
Dels vil renteloftet i den kommende flekslov fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) - en lov, som Nationalbanken har været med til at udtænke - kunne give så meget turbulens og spekulation blandt investorerne, når renten stiger, at det får en uheldig, selvforstærkende effekt opad på boligejernes fleksrenter.
Tvunget til at smide F1'ere
Dels er EU-Kommissionen blevet anbefalet af de europæiske banktilsynsmyndigheder (EBA) at lægge snittet i kommende likviditetsregler sådan, at danske banker, der er storkøbere af F1-obligationer, er tvunget til at smide omkring halvdelen af deres obligationer ud på markedet.
Læs også:Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Sker det, så må de danske boligejere altså sætte deres lid til, at der kan findes udenlandske investorer, der synes, at de danske realkreditobligationer er lige så lækre, også selv om de endda er blevet udstyret med et komplekst, nyt optionselement via renteloftet.
Meget ubehagelige virkninger
Og det er meget svært at se for sig, lyder vurderingen fra eksperter.
"Vi kan få nogle meget ubehagelige virkninger for de danske boligejere, hvis det her sker," sagde Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens finanskriseudvalg, til Børsen i fredags.
Læs også: Nationalbanken: Ingen grund til usikkerhed om rente
Men det gør ikke noget større indtryk på Nationalbanken.
"Nationalbanken forventer, at der vil ske en objektiv vurdering af, om obligationer vil være højlikvide - extremely high quality liquid assets - i forbindelse med de kommende EU-regler," lyder svaret fra Nationalbanken til Børsen.
Nationalbank forventer særstatus
Med andre ord satser Nationalbanken butikken på, at EU-Kommissionen vil give de danske obligationer særstatus, stik modsat oplægget fra EBA, så de danske banker alligevel ikke er tvunget til at smide papirerne.
Og så er de danske obligationer i øvrigt slet ikke så svære at gennemskue for investorerne, selv om der bliver indført et renteloft, der låser renten fast på obligationerne og forlænger dem med et år, hvis renten hopper mindst 5 pct. på ét år.
Det mener Nationalbanken i hvert fald.
"Tvungen, betinget løbetidsforlængelse indføres ved lov og vil derfor umiddelbart være markedsstandard. Obligationerne vil derudover kun indeholde elementer, som realkreditinvestorerne er bekendte med og derfor ikke er fremmede for at købe og prissætte," skriver Nationalbanken i sit svar til Børsen.
Lige som de nuværende
Nationalbanken fortsætter:
"Danske realkreditobligationer har således gennem mange år haft forskellige optionselementer, for eksempel for de lange, konverterbare fastforrentede obligationer, hvor løbetiden for investor ikke er fastlagt på forhånd."
De nye obligationer vil også indgå i Nationalbankens belåningsgrundlag, og det burde give en ekstra sikkerhed, mener Nationalbanken.
"Det er på den baggrund Nationalbankens vurdering, at markedet for de nye obligationer vil være lige så likvidt og velfungerende som markedet for de nuværende obligationer," skriver Nationalbanken til Børsen.
Topministre kæmper for undtagelse
SRSF-regeringen er dog ikke mere sikker på, at EU-Kommissionen vil give dansk særstatus, end at der lige nu bliver ført en massiv lobbyindsats overfor både EU-Kommissionen og andre landes regeringschefer.
Og det er den absolutte regeringstop, der er igang: Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har kastet sig ind i kampen.
Sådan lyder budskabet fra Nationalbanken i en mail til Børsen.
Som Børsen Finans skrev fredag, risikerer danske boliglånere med F1-lån ellers at blive ramt af den perfekte storm med markante rentestigninger til følge.
Dels vil renteloftet i den kommende flekslov fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) - en lov, som Nationalbanken har været med til at udtænke - kunne give så meget turbulens og spekulation blandt investorerne, når renten stiger, at det får en uheldig, selvforstærkende effekt opad på boligejernes fleksrenter.
Tvunget til at smide F1'ere
Dels er EU-Kommissionen blevet anbefalet af de europæiske banktilsynsmyndigheder (EBA) at lægge snittet i kommende likviditetsregler sådan, at danske banker, der er storkøbere af F1-obligationer, er tvunget til at smide omkring halvdelen af deres obligationer ud på markedet.
Læs også:Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Sker det, så må de danske boligejere altså sætte deres lid til, at der kan findes udenlandske investorer, der synes, at de danske realkreditobligationer er lige så lækre, også selv om de endda er blevet udstyret med et komplekst, nyt optionselement via renteloftet.
Meget ubehagelige virkninger
Og det er meget svært at se for sig, lyder vurderingen fra eksperter.
"Vi kan få nogle meget ubehagelige virkninger for de danske boligejere, hvis det her sker," sagde Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens finanskriseudvalg, til Børsen i fredags.
Læs også: Nationalbanken: Ingen grund til usikkerhed om rente
Men det gør ikke noget større indtryk på Nationalbanken.
"Nationalbanken forventer, at der vil ske en objektiv vurdering af, om obligationer vil være højlikvide - extremely high quality liquid assets - i forbindelse med de kommende EU-regler," lyder svaret fra Nationalbanken til Børsen.
Nationalbank forventer særstatus
Med andre ord satser Nationalbanken butikken på, at EU-Kommissionen vil give de danske obligationer særstatus, stik modsat oplægget fra EBA, så de danske banker alligevel ikke er tvunget til at smide papirerne.
Og så er de danske obligationer i øvrigt slet ikke så svære at gennemskue for investorerne, selv om der bliver indført et renteloft, der låser renten fast på obligationerne og forlænger dem med et år, hvis renten hopper mindst 5 pct. på ét år.
Det mener Nationalbanken i hvert fald.
"Tvungen, betinget løbetidsforlængelse indføres ved lov og vil derfor umiddelbart være markedsstandard. Obligationerne vil derudover kun indeholde elementer, som realkreditinvestorerne er bekendte med og derfor ikke er fremmede for at købe og prissætte," skriver Nationalbanken i sit svar til Børsen.
Lige som de nuværende
Nationalbanken fortsætter:
"Danske realkreditobligationer har således gennem mange år haft forskellige optionselementer, for eksempel for de lange, konverterbare fastforrentede obligationer, hvor løbetiden for investor ikke er fastlagt på forhånd."
De nye obligationer vil også indgå i Nationalbankens belåningsgrundlag, og det burde give en ekstra sikkerhed, mener Nationalbanken.
"Det er på den baggrund Nationalbankens vurdering, at markedet for de nye obligationer vil være lige så likvidt og velfungerende som markedet for de nuværende obligationer," skriver Nationalbanken til Børsen.
Topministre kæmper for undtagelse
SRSF-regeringen er dog ikke mere sikker på, at EU-Kommissionen vil give dansk særstatus, end at der lige nu bliver ført en massiv lobbyindsats overfor både EU-Kommissionen og andre landes regeringschefer.
Og det er den absolutte regeringstop, der er igang: Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har kastet sig ind i kampen.
