Siden regeringen i sidste uge præsenterede den finansielle sektor for et såkaldt ekstra samfundsbidrag på 2,35 mia. kr., har banker og politikere skændtes om, hvem der skal betale regningen for, at nedslidte kan trække sig efter 41 år på arbejdsmarkedet.
Men ifølge Nationalbanken, der er bankernes bank og holder øje med den finansielle stabilitet i Danmark, bliver regningen delt mellem banker, deres ejere og kunderne, skriver banken i en mail til Børsen. Her understreger Nationalbanken samtidig, at bankerne bliver dårligere til selv at skabe overskud og lægge kapital til side, når de skal også skal betale “Arne-skat”, men at man kan kompensere for det ved at betale mindre udbytte til ejerne.
mia. tjente de største banker årligt i 2015-2019
“Der er tre måder, bankerne kan tilpasse sig til den nye skat. De kan reducere udbetalingen til aktionærerne, de kan reducere omkostningerne, eller de kan hæve priserne. Hvordan de vælger at reagere, er bedst overladt til bankerne og deres egen styring af deres forretningsmodel,” skriver banken.
På Havnegade forventer man “lidt af det hele”, og at det i sidste ende bliver svært at afgøre, hvem og hvordan skatten præcis rammer, når og hvis den indføres i 2023.
Allerede da regeringen præsenterede forslaget om tidlig tilbagetrækning, meldte skatteminister Morten Bødskov ud, at bankerne burde “se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed.”
Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, forventer, at 80-90 pct. af regningen sendes videre til kunderne og har regnet sig frem til, at skatten vil koste en gennemsnitlig familie 1400 kr. årligt, mens flere bankchefer har peget på, at regningen under alle omstændigheder lander hos danskerne, da de både er ejere, kunder og ansatte i bankerne.
Nationalbanken lægger flere gange op til, at investorer i bankaktier må forvente at få et lavere afkast på deres investeringer i form af udbyttebetalinger, aktietilbagekøb eller andre udlodninger.
For selvom den nye skat rammer bankernes overskud og dermed også deres evne til at generere kapital, så mener Nationalbanken, at de kan reducere den negative effekt på kapitalen ved at udbetale mindre udbytte til aktionærerne.
“Isoleret set vil den nye skat gøre bankerne mindre interessante for aktionærerne. Der er dog mange forhold i en bank, f.eks. kredit- og prispolitik, der samlet bestemmer, hvor attraktive pengeinstitutterne er for investorerne. I den store sammenhæng betyder den nye skat næppe så meget. Derudover forventer vi, at institutterne kan justere deres forretning, så de tilpasser sig den nye skat,” skriver Nationalbanken.
Men selvom regningen for samfundsbidraget tælles i mia., vil det ikke i sig selv rokke ved stabiliteten i den finansielle sektor, mener Nationalbanken, der peger på, at banker og realkreditinstitutter skal dele regningen med pensions- og forsikringsselskaberne, og at de største banker – de såkaldt systemiske institutter – i snit bogførte et resultat før skat på 39 mia. kr. hvert år mellem 2015 og 2019.
Nationalbanken mener heller ikke, at den nye særskat får betydning for bankernes evne til at genopbygge den såkaldte kontracykliske buffer, der blev frigivet, samtidig med at Danmark lukkede ned, så bankerne kunne låne 200 mia. mere ud uden at hente ekstra kapital.
Bufferen skal opbygges i takt med opbygning af risici i det finansielle system, ud fra hvordan ejendomspriser, kreditstandarder og mængden af risikable lån udvikler sig, og det har den nye skat hverken karakter eller omfang til at påvirke, mener banken.
