ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Forskere kritiserer ministeriums bankskatsargument

Finansministeriets argument for, at en bankskat ikke er et problem, holder ikke vand, siger to af Danmarks førende bankforskere

To førende bankforskere mener ikke, at Finansministeriets argumenter for en bankskat holder. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To førende bankforskere mener ikke, at Finansministeriets argumenter for en bankskat holder. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Artiklen er blevet rettet, fordi Børsen er blevet gjort opmærksom på, at det var Finansministeriet, ikke finansminister Nicolai Wammen, der kom med udtalelsen.

Finansministeriets forklaring på, hvorfor det ikke er noget problem at indføre en særlig ekstraskat på bankerne, holder ikke. Det mener uafhængige bankforskere.

Finansministeriet er over for Børsen kommet med en noget kompleks begrundelse for, hvorfor det ikke er et problem at indføre en særlig bankskat:

De danske penge- og realkreditinstitutter har store milliardoverskud

Finansministeriet

“Overskuddene i den finansielle sektor er større end et almindeligt afkast af den investerede kapital. De danske penge- og realkreditinstitutter har store milliardoverskud, så sektoren har mulighed for at betale samfundsbidraget af det overskud, der ellers tilfalder aktionærerne,” har de oplyst til Børsen.

Men det giver ikke mening for to af landets førende bankforskere.

“Jeg ved ikke, hvad der menes med, at “overskuddene i den finansielle sektor er større end et almindeligt afkast af den investerede kapital”. Hvad er et almindeligt afkast?” spørger professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på Copenhagen Business School, og fortsætter: ​​​​

“Måske menes der, at sektoren genererer højere afkast end det af investorerne krævede risikojusterede afkast. Det er svært at risikojustere, men egenkapitalforrentning i de danske banker indikerer ikke, at de skaber specielt høje risikojusterede afkast.”

Prissætning holder ikke

Rangvids kollega lektor Jens Dick-Nielsen stiller sig også uforstående over for forklaringen.

“Ministerens argument siger, at hvis en bankaktie i dag handles til 100 kr., og den forventes at give 10 pct. i afkast om året, så er investorerne faktisk stadig villige til at betale 100 kr. for aktien i dag, selvom den kun giver eksempelvis 5 pct. i afkast om året i fremtiden. Aktien er altså for billig i dag eller giver for meget afkast, og investorerne ved det godt,” siger Jens Dick-Nielsen, der fortsætter:

“Det er svært at forestille sig, at ministeriet skulle have specielle kompetencer i forhold til at vurdere, om bestemte aktier er prisfastsat forkert i markedet.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis