De danske storbanker vil kunne få højere kreditratings - og dermed billigere funding på markedet - hvis SRSF-regeringen bliver mere faste i kødet på, at staten vil holde hånden under de banker, der er for store til at gå ned
Sådan lyder den spektakulære melding nu fra det globale kreditrating-bureau Moody's overfor Børsen Finans.
"Hvis vi ser et skifte i retning af højere systemisk støtte i den kommende, danske lovgivning, så er det sandsynligt, at det vil have en positiv effekt på vores ratings. Danmark har en triple A-økonomi, og det vil være afspejlet i ratings," siger Oscar Heemskerk, vicepresident og senior credit officer i Moody's, til Børsen Finans.
Glødende slagsmål
Dermed rammer Heemskerk ned i selve kernen i det glødende slagsmål, der er blusset op over de seneste måneder mellem den finansielle sektor og regeringen.
De seks storbanker og realkreditinstitutter, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned, er rasende over, at der i det foreløbige oplæg fra SIFI-udvalget mangler en klar garanti for, at staten rent faktisk vil redde dem, hvis de på trods af ekstra skrappe kapitalkrav er på vej ud i et nyt økonomisk stormvejr.
Ulemper, men ingen fordele
På den ene side får bankerne altså ulemperne og omkostningerne ved at skulle samle ekstra milliardpolstring sammen i forhold til andre banker - og på den anden side misser de fordelene i form af billigere funding, fordi der ikke er nogen krystalklar garanti.
Moody's har allerede vurderet, at den omstridte SIFI-rapport ikke er nok til at flytte de danske bankers ratings.
Tilbage i november - før SIFI-rapporten kom - vurderede Danske Banks topchef Eivind Kolding ellers overfor investorer, at bankens nye SIFI-status ville løfte Danske Banks rating.
Danske Bank får kun karakteren Baa1 af Moody's, og det er i kategorien "under middel kvalitet med en vis risiko" - og de danske banker er generelt noget dårligere ratet end de svenske. Og det koster på renten, når banken skal hente finansiering i funding-markedet.
Vismænd undrer sig
De økonomiske vismænd undrer sig over ubalancen i rapporten og taler om "uld i mund" fra SIFI-udvalgets side. Vismændene sammenligner med Sverige, der netop har givet en mere eksplicit garanti.
"Det logiske vil være at tage konsekvensen og sige, at hvis garantien alligevel er der, så lad den være eksplicit," har vismand og professor Claus Thustrup Kreiner vurderet overfor Børsen Finans.
Danske Bank er på linje.
"Vi er meget bekymrede over det faktum, at de juridiske formuleringer er anderledes (end i Sverige, red.), og det i en grad, hvor det går ud over vores rating," lød vurderingen fra Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør i Danske Bank.
Polstring allerede priset ind
Oscar Heemskerk understreger dog overfor Børsen Finans, at selv om ratings for de store banker og realkreditinstitutter kan stige med en klarere, dansk garanti, så er de allerede polstret fornuftigt i forhold til de forventede SIFI-krav - og det er priset ind.
Så effekten fra en garanti vil være positiv, men ikke nok til at udløse et kvantespring i bankernes rating.
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har taget hul på forhandlinger om en kommende lovgivning, men De Konservative har på forhånd nedlagt veto mod en lynpakke og vil vente, indtil et flertal af EU-landene har fremlagt deres SIFI-regler.
På den måde kan Danmark lægge sig i midten og undgå problemer med finanssektorens konkurrenceevne, vurderer både Venstre og De Konservative.
Sådan lyder den spektakulære melding nu fra det globale kreditrating-bureau Moody's overfor Børsen Finans.
"Hvis vi ser et skifte i retning af højere systemisk støtte i den kommende, danske lovgivning, så er det sandsynligt, at det vil have en positiv effekt på vores ratings. Danmark har en triple A-økonomi, og det vil være afspejlet i ratings," siger Oscar Heemskerk, vicepresident og senior credit officer i Moody's, til Børsen Finans.
Glødende slagsmål
Dermed rammer Heemskerk ned i selve kernen i det glødende slagsmål, der er blusset op over de seneste måneder mellem den finansielle sektor og regeringen.
De seks storbanker og realkreditinstitutter, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned, er rasende over, at der i det foreløbige oplæg fra SIFI-udvalget mangler en klar garanti for, at staten rent faktisk vil redde dem, hvis de på trods af ekstra skrappe kapitalkrav er på vej ud i et nyt økonomisk stormvejr.
Ulemper, men ingen fordele
På den ene side får bankerne altså ulemperne og omkostningerne ved at skulle samle ekstra milliardpolstring sammen i forhold til andre banker - og på den anden side misser de fordelene i form af billigere funding, fordi der ikke er nogen krystalklar garanti.
Moody's har allerede vurderet, at den omstridte SIFI-rapport ikke er nok til at flytte de danske bankers ratings.
Tilbage i november - før SIFI-rapporten kom - vurderede Danske Banks topchef Eivind Kolding ellers overfor investorer, at bankens nye SIFI-status ville løfte Danske Banks rating.
Danske Bank får kun karakteren Baa1 af Moody's, og det er i kategorien "under middel kvalitet med en vis risiko" - og de danske banker er generelt noget dårligere ratet end de svenske. Og det koster på renten, når banken skal hente finansiering i funding-markedet.
Vismænd undrer sig
De økonomiske vismænd undrer sig over ubalancen i rapporten og taler om "uld i mund" fra SIFI-udvalgets side. Vismændene sammenligner med Sverige, der netop har givet en mere eksplicit garanti.
"Det logiske vil være at tage konsekvensen og sige, at hvis garantien alligevel er der, så lad den være eksplicit," har vismand og professor Claus Thustrup Kreiner vurderet overfor Børsen Finans.
Danske Bank er på linje.
"Vi er meget bekymrede over det faktum, at de juridiske formuleringer er anderledes (end i Sverige, red.), og det i en grad, hvor det går ud over vores rating," lød vurderingen fra Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør i Danske Bank.
Polstring allerede priset ind
Oscar Heemskerk understreger dog overfor Børsen Finans, at selv om ratings for de store banker og realkreditinstitutter kan stige med en klarere, dansk garanti, så er de allerede polstret fornuftigt i forhold til de forventede SIFI-krav - og det er priset ind.
Så effekten fra en garanti vil være positiv, men ikke nok til at udløse et kvantespring i bankernes rating.
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har taget hul på forhandlinger om en kommende lovgivning, men De Konservative har på forhånd nedlagt veto mod en lynpakke og vil vente, indtil et flertal af EU-landene har fremlagt deres SIFI-regler.
På den måde kan Danmark lægge sig i midten og undgå problemer med finanssektorens konkurrenceevne, vurderer både Venstre og De Konservative.
