De danske storbanker, der skal samle ekstra polstring med de kommende SIFI-regler, skal have en krystalklar statsgaranti i ryggen.
Det mener de økonomiske vismænd, der dermed stikker hånden ind i et politisk hvepsebo.
Storbankerne, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned, mangler simpelthen i den foreløbige SIFI-skitse en klar garanti for, at staten rent faktisk vil redde dem, hvis de på trods af ekstra skrappe kapitalkrav er på vej ud i et nyt økonomisk stormvejr.
Det vurderer Claus Thustrup Kreiner, vismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, overfor Børsen Finans.
Uld i mund
"Det er sjældent en god strategi at have uld i mund på sådan et område. Det logiske vil være at tage konsekvensen og sige, at hvis garantien alligevel er der, så lad den være eksplicit," siger Claus Thustrup Kreiner til Børsen Finans.
Han understreger, at vismændene går klart ind for SIFI-udvalgets anbefaling af, at de systematisk vigtige finansielle institutioner (SIFI'er) skal have strammere kapital- og likviditetskrav end andre, netop fordi de har en ekstra grad af statsgaranti i ryggen.
Men vismændene understreger, at bankerne og realkreditinstitutterne både har en omkostning og en gevinst ved at være SIFI.
Omkostningerne opstår, når SIFI-bankerne skal samle ekstra kapital i forhold til de andre banker. Gevinsterne opstår i form af bedre ratings og lavere funding-omkostninger, når der er en statsgaranti i ryggen.
Lander skævt
Hvis de nogenlunde udligner hinanden, er der ikke sket nogen konkurrenceforvridning. Men hvis gevinsten udebliver, fordi kreditvurderingsbureauerne – og dermed også de internationale investorer – savner mere eksplicitte garantier, så lander det hele skævt.
"Hvis man gerne vil erklære nogle institutter for SIFI, og pålægge dem de ekstra kapitalomkostninger, der måtte være, så er det lidt mærkeligt ikke at sige, at de ikke også skal have den gevinst, som det giver at kunne hente kapital til en lavere pris ude på markedet,” siger Claus Thustrup Kreiner til Børsen Finans.
Også Danske Bank, der sammen med Nordea, Nykredit, Sydbank, Jyske Bank og BRFkredit har fået SIFI-stemplet i et ekspertudvalgs rapport, har været inde på det samme.
Moody's bekræfter
Danske Bank siger, at de ekstra kapitalomkostninger ikke bliver opvejet af lavere fundingomkostninger, der burde komme med en statskasse i ryggen - og at det skyldes svage formuleringer om redningskransen iSIFI-rapporten. Derimod har svenskerne lanceret en klar garanti til deres banker.
Og ratingbureauet Moody's bekræfter, at teksten i rapporten, der vil være skelettet i den kommende, danske lovgivning, er alt for vag til at kunne give bedre ratings.
På Christiansborg er debatten ved at eksplodere, efter at de borgerlige partier har trukket i bremsen og vil afvente andre landes SIFI-regler, før vi selv rykker i Danmark - så de danske regler ikke ender med at blive strammere end de andre landes.
Amatørisme og spin
Det har fået temperamenterne i kog i regeringspartierne. Socialdemokraterne taler om "amatørisme" og "gambling med økonomien", erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) undrer sig, og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) anklager bankerne for spin.
Der er høring på Christiansborg omkring emnet i eftermiddag.
Det mener de økonomiske vismænd, der dermed stikker hånden ind i et politisk hvepsebo.
Storbankerne, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned, mangler simpelthen i den foreløbige SIFI-skitse en klar garanti for, at staten rent faktisk vil redde dem, hvis de på trods af ekstra skrappe kapitalkrav er på vej ud i et nyt økonomisk stormvejr.
Det vurderer Claus Thustrup Kreiner, vismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, overfor Børsen Finans.
Uld i mund
"Det er sjældent en god strategi at have uld i mund på sådan et område. Det logiske vil være at tage konsekvensen og sige, at hvis garantien alligevel er der, så lad den være eksplicit," siger Claus Thustrup Kreiner til Børsen Finans.
Han understreger, at vismændene går klart ind for SIFI-udvalgets anbefaling af, at de systematisk vigtige finansielle institutioner (SIFI'er) skal have strammere kapital- og likviditetskrav end andre, netop fordi de har en ekstra grad af statsgaranti i ryggen.
Men vismændene understreger, at bankerne og realkreditinstitutterne både har en omkostning og en gevinst ved at være SIFI.
Omkostningerne opstår, når SIFI-bankerne skal samle ekstra kapital i forhold til de andre banker. Gevinsterne opstår i form af bedre ratings og lavere funding-omkostninger, når der er en statsgaranti i ryggen.
Lander skævt
Hvis de nogenlunde udligner hinanden, er der ikke sket nogen konkurrenceforvridning. Men hvis gevinsten udebliver, fordi kreditvurderingsbureauerne – og dermed også de internationale investorer – savner mere eksplicitte garantier, så lander det hele skævt.
"Hvis man gerne vil erklære nogle institutter for SIFI, og pålægge dem de ekstra kapitalomkostninger, der måtte være, så er det lidt mærkeligt ikke at sige, at de ikke også skal have den gevinst, som det giver at kunne hente kapital til en lavere pris ude på markedet,” siger Claus Thustrup Kreiner til Børsen Finans.
Også Danske Bank, der sammen med Nordea, Nykredit, Sydbank, Jyske Bank og BRFkredit har fået SIFI-stemplet i et ekspertudvalgs rapport, har været inde på det samme.
Moody's bekræfter
Danske Bank siger, at de ekstra kapitalomkostninger ikke bliver opvejet af lavere fundingomkostninger, der burde komme med en statskasse i ryggen - og at det skyldes svage formuleringer om redningskransen iSIFI-rapporten. Derimod har svenskerne lanceret en klar garanti til deres banker.
Og ratingbureauet Moody's bekræfter, at teksten i rapporten, der vil være skelettet i den kommende, danske lovgivning, er alt for vag til at kunne give bedre ratings.
På Christiansborg er debatten ved at eksplodere, efter at de borgerlige partier har trukket i bremsen og vil afvente andre landes SIFI-regler, før vi selv rykker i Danmark - så de danske regler ikke ender med at blive strammere end de andre landes.
Amatørisme og spin
Det har fået temperamenterne i kog i regeringspartierne. Socialdemokraterne taler om "amatørisme" og "gambling med økonomien", erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) undrer sig, og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) anklager bankerne for spin.
Der er høring på Christiansborg omkring emnet i eftermiddag.
